Inaktive børn

Tjo, men samtidig skal det vel også vare rart at være barn. At kunne få et stykke hjemmebagt kage eller en nybagt bolle med tandsmør, en sodavand i ny og næ, eller noget lækkert chokolade osv....sådan har jeg det jo også selv, så børn er nok ikke meget anderledes. Alt med måde - det gælder også frugt og grønt! Men den eneste der buler ud hér, er mig. De andre er magre som jagthunde :laugh:

HeleneK Mor til 6 skrev:

Og så ér 9 års alderen generelt dér hvor de begynder med fedtdepoterne, ikke fordi de måske er specielt fede, men fordi kroppen samler depoter til den hastige vækst der sker efterfølgende. Som tommelfingerregl siger man, at dem der begynder at bule ud i 8, 9, 10 års alderen vil smide det igen. Men dem der er buttede fra start, er dem der kommer til at kæmpe med overvægt i teenageårene.... Men godt du er opmærksom på det og forsøger at gøre noget ved det!!!

Okay; dét var jeg da egentlig lige lidt glad for at høre. Jeg har det ligesom Frede, at jeg godt kan se potentialet i min datter til at kunne blive tyk, uden at hun dog er det. Hun har ikke deller eller noget, men hun er bare bastant bygget, og er i hvert fald heller ikke slank. Vi har også gået nogen tid og tænkt på, om vi netop nu er ved et punkt, hvor vi skal til at passe på, hvis vi skal komme det i forkøbet. Så vi tænker også over at få rørt os lidt ekstra og skære ned på fredagsslikket til fordel for noget lækker frugt. Men hendes jævnaldrende veninder er nu nogle tynde pinde de fleste af dem?!

Frede skrev:

Jeg er træt af at se forældre spise nutella sammen med deres børn og sidde og fortælle deres børn, at det er sundt, sålænge man holder det i moderate mænger. Nutella, pålægschokolade og chokopops er ikke sundt, og det er ikke mad. Det er slik.

Nå. Måske vi gør det, fordi hverken vi eller vores børn bliver fede af det? Her i huset skal mad være værd at spise, den skal være nærende, og varieret. Og den må hjertens gerne indeholde både sukker og masser af kalorier. Jeg gider slet, slet ikke sådan noget livs- og smags-forskrækket slankemad. Bwadr. Jeg baget brød selv, i god kvalitet, med spelt og fuldkort og halløj - ikke fordi det er 'sundt' eller 'slankene', men fordi det smager godt og giver velvære. Og hvis der er nogen der har lyst til at smøre et tykt lag nutella på, så gerne for mig. Mad skal være en fornøjelse. Man bliver fed hvis man systematisk indtager flere kalorier end man forbrænder. Så må man enten indtage mindre eller forbræder mere. Jeg vil til enhver tid hellere bevæge mig og spise mindre portioner end spise sådan noget kalorie- og smagsfattigt pjank.

Jeg siger direkte til mine børn, at de ikke må få kiks med i madpakken, fordi det er usundt og gør tyk. Det samme siger jeg, hvis de tigger om en is.

Her kan der sagten blve sagt nej, men ikke 'fordi man bliver tyk'.

Og så cykler vi. Jeg selv cykler 25 km om dagen, og min datter ca. 5 af dem. Det tager en hæslig tid, men det er bare så skønt med samvittigheden bagefter.

Sikke da. Jeg cykler hver dag - ikke for min samvittigheds skyld, men fordi det er dejligt. Fordi det er pragtfuldt at bruge sin krop, at få rørt sig, at få luft - meget bedre end at sidde og rumle i en dum metalkasse. Og så er man frisk bagefter. Vi er sikkert heldige; min datter ligger systematisk på eller under 25% vægt fraktilen, så hun skal ikke passe på. Jeg er selv slank, det samme er mine søskende. Men måske det osse er fordi vi er glade for god mad - og lægger meget mere vægt på svag og kvalitet end på en masse tal i en tabel.

HeleneK Mor til 6 skrev:

Tjo, men samtidig skal det vel også vare rart at være barn. At kunne få et stykke hjemmebagt kage eller en nybagt bolle med tandsmør, en sodavand i ny og næ, eller noget lækkert chokolade osv....sådan har jeg det jo også selv, så børn er nok ikke meget anderledes. Alt med måde - det gælder også frugt og grønt!

Lige præcis. Man skal jo ikke æde is og kage uhæmmet; så der er jo ingen appetit til wok-stegte nudler m/krebsehaler, ristet brød m/fois gras og balsamico, osv osv. Og så får man det - i min erfaring - bedre, hvis man gør lidt ud af at lave en kost der ikke giver for vilde blodsukker-udsving. Jeg syn's faktisk det er rigtigt vigtigt, at formidle til børn, at de skal smage på maden, lægge mærke til hvad der smager godt, hvad der er godt sammen, og hvordan man har det når man spiser forskellige ting. Jeg vil meget hellere give min dater evnen til at kunne vælge den mad kroppen har brug for lige nu, end til at kunne tælle kalorier og vælge 'fede' ting fra.

Jeg er sådan set enig med dig Lars. Og vi bruger masser af tid og penge på god mad og ungen elsker røde bøffer, hummer, sushi og meget andet. Men hun bliver nemt for tyk og derfor skal hun (og vi) passe på. Og det er altså ikke altid nemt. Jeg ville hjertens gerne lade hende spise nutella uden fedtforskrækkelse og nyde al den gode mad som hun elsker, men hun bliver overvægtig af det. Hun er ikke naturligt slank og hun elsker mad. Derfor bliver vi nødt til at 'tælle kalorier' - uden det dog går op i skemaer og kalorietabeller.. Vi kan bare ikke have den der 'nyd den gode mad og bevæg dig mere' holdning uden at gøre noget aktivt, for så sætter det sig og det er altså synd for hende

kongster skrev:

Jeg er sådan set enig med dig Lars. Og vi bruger masser af tid og penge på god mad og ungen elsker røde bøffer, hummer, sushi og meget andet. Men hun bliver nemt for tyk og derfor skal hun (og vi) passe på. Og det er altså ikke altid nemt. Jeg ville hjertens gerne lade hende spise nutella uden fedtforskrækkelse og nyde al den gode mad som hun elsker, men hun bliver overvægtig af det. Hun er ikke naturligt slank og hun elsker mad. Derfor bliver vi nødt til at 'tælle kalorier' - uden det dog går op i skemaer og kalorietabeller.. Vi kan bare ikke have den der 'nyd den gode mad og bevæg dig mere' holdning uden at gøre noget aktivt, for så sætter det sig og det er altså synd for hende

Og det ER sgu svært. Vores ældste har altid været en spirrevip og meget uinteresseret i mad. Den megen snak om, hvor lidt, hun spiste og vejede, har uden tvivl været medvirkende til, at hun i dag har et problematisk forhold til sin (for lave) vægt og til det at spise. Vores yngste, derimod, buler let lidt ud, og han elsker god mad. Det er edderbroderemig svært at skulle fokusere på, at den ene ikke spiser for lidt og går for højt op i kalorier, og den anden ikke bliver for stor og spiser for meget.

kongster skrev:

Jeg er sådan set enig med dig Lars. Og vi bruger masser af tid og penge på god mad og ungen elsker røde bøffer, hummer, sushi og meget andet. Men hun bliver nemt for tyk og derfor skal hun (og vi) passe på. Og det er altså ikke altid nemt. Jeg ville hjertens gerne lade hende spise nutella uden fedtforskrækkelse og nyde al den gode mad som hun elsker, men hun bliver overvægtig af det. Hun er ikke naturligt slank og hun elsker mad. Derfor bliver vi nødt til at 'tælle kalorier' - uden det dog går op i skemaer og kalorietabeller.. Vi kan bare ikke have den der 'nyd den gode mad og bevæg dig mere' holdning uden at gøre noget aktivt, for så sætter det sig og det er altså synd for hende

Ja, præcist sådan hænger det også sammen her. Har man børn, der er 'bygget til at kunne blive overvægtige', må der desværre en anden strategi end blot madnydelse til.. ærgerligt, at det skal være sådan, men så'n er det bare.

Min datter har også tendensen til overvægt, hvor drengene læner sig mere hen af undervægt(på den okay side). Hun er meget bastant bygget, lille og kompakt og har jo en næve på størrelse med drengenes, og har kraftige bredde fødder (som er enormt svære at finde sko til). Jeg ved ikke, men jeg er lidt rådvild på området og synes det er hamrende svært at lave mad der giver ekstra kalorierne til drengene, men knapt så mange til pigen, uden at man skal ud i en fler retters menu. Drengene kan spise ubegrænset af alt uden der er noget der sætter sig. Men med pigen kan det hurtigt gå lidt galt - hun har en periode lige i øjeblikket, hvor jeg tænker overvægt! Men så kan der komme en periode hvor hun egentlig er slank nok, for så at gå over i kampvægt igen. Altså når jeg taler overvægt, så mener jeg dobbelt hage, flere deller på maven og kraftige lår! Og tøj der sidder malet på. Hun elsker feks røget og/eller gravad laks på franskbrød, men det har jeg altså konsekvent erstattet med rugbrød (og den er godtaget), og sådan går jeg og laver små justeringer i det daglige. Og i børnehaven er der sukkerforbud, og de spiser ekstremt sundt og fedtfattigt, så de dårlige vaner må jo komme her hjemme fra (sneget sig ind ubemærket). Så jo, jeg kender alt til børn af forskellig vægttype....

Ja, og det er så ærgerligt når man skal kæmpe i skolen fx mod at de får kage i klassens time, store mængder slik til uddeling v fødselsdage osv. Jeg kan godt forstå de forældre, som siger at de selv vil bestemme hvad de giver deres børn med når der er fødselsdag eller at kage til klassens time er smadder hyggeligt, men det ender bare med ret meget kage og slik, når der også er is i fritten ind imellem eller fredagskage. Og så lige en is med farmor en tirsdag eftermiddag. Osv osv. Nogle af ungerne kan sagtens tåle det, men med børn som nemt tager på så er det altså ikke fedt (!) at der bliver serveret så meget kage for dem når de er ude af huset

HeleneK Mor til 6 skrev:

Hun er meget bastant bygget, lille og kompakt og har jo en næve på størrelse med drengenes, og har kraftige bredde fødder (som er enormt svære at finde sko til).

He...dén med skoene kender jeg alt for godt ;) Det er godt, at min datter ikke er typen, der lader sig diktere af, hvad klassekammeraterne synes er moderne!! Hvis jeg prøver at pådutte hende nogle lidt smarte sko, bliver de pure afvist, fordi hun synes de klemmer hér og dér og alle vegne :unsure: Men det er jo klart de sundeste at lytte til fødderne og ikke øjnene :P At man så nærmest skal afsætte en hel dag, hver gang hun skal have nyt fodtøj, må man jo så leve med!!