Vores yngste er heller ikke udpræget fysisk aktiv, og mens de to ældste er nogle spirrevipper, kan han godt gå hen og blive kvabset, hvis vi ikke passer på. Og så ELSKER han mad og har ikke nogen 'stopklods', når han spiser. Han har arvet min totale mangel på evner og interesse for idræt, så det har også været svært at få ham 'i omdrejninger'.
Det at være spejder har dog givet ham mere interesse for at være ude i naturen, og vi bor jo dejligt tæt på både skov og vand, så han er begyndt at tage på ekspeditioner på egen hånd. Min mor henter ham desuden fra skole en gang om ugen, og så går de en laaaang tur sammen. Og så har vi presset på for, at han skal cykle til og fra skole.
- Jeg kan godt se, du ikke har helt samme muligheder, og jeg kender til fulde følelsen af ikke at gide svømmehallen og øvrige ting, men jeg tænker, at det ville hjælpe mig i forhold til selvdisciplinen, hvis det var en fast del af fx weekendplanen - eller 'på skemaet' hver onsdag - at gå en lang tur sammen eller cykle 5 kilometer. Når først vi voksne kaster sådan en bold i luften, skal børnene nok gribe den og sørge for at minde os om, at det er i dag, vi skal gå, cykle, svømme eller hvad ved jeg.
Anmeld