Mødre med 3 eller flere små børn og arbejde

kongster, indtil nu ingen ved om der er noget galt med mine børn. Hvad er klart er at de ligner ikke meget de fleste børn på flere måder. Men er det bare temperament, stædighed, for stærk vilje... eller diagnose ingen ved. Der er noget det tyder på at David måske har ADHD selvom han ikke har alle symptomerne. Det kan også være at pædagogerne er ikke vandt til sådan nogen temperament og tror at der er noget. Jeg har altid været sikker på at en dag beskylder de ham i ADHD og det er sket. Jeg var sikker fordi jeg kiggede på andre børn og så hvor nemmere de er. Og at David er besværlig siger ikke kun mig men også dem i børnehaven der søgte hjælp fra kommunen. Det viser sig at det ikke er kun mig der skal til psykolog. Generelt synes jeg at alt er temperament og måske noget mere men kun med David. Med tvillingerne er det bare ren hysteri, stærk vilje og personlighed og de er også ligeglade hvad de andre føler, de vil bare have deres. Mor-3 , Må være ærlig at sige,jeg forstår ikke helt hvorfor du oprettede denne her tråd.. vil du have råd eller bare læsse af?? jeg har skrevet i mit emne. Men det kan bare debatteres om alt muligt lige som der allerede sker. synes ikke rigtig, jeg forstår hva det er de præcist gør dine børn, siden du mener de er en belastning.. og hva de gør, så du mener du ikke kan klare dem.. kort sagt alt er svært med dem, alle normale ting de skal gøre og enhver lille problem er for dem kæmpe og nok til at hyle. De kan bare godt lige at hyle og skrige, noget som hobby, som de almindelige danske børn ikke har. Jeg kan faktisk klare dem Måske du ska være lidt mere klar i din tekst, hva prblemet helt præcis er med dine børn.. jeg er ikke sikker på at de har et problem. Som jeg sagde det er også muligt at de fleste andre børn har bare ikke ved det KH Bibi, Kan du ikke snart tage stilling til, om du vil have hjælp eller om vi blot skal lege psykologer for dig? Du sidder jo og griner din røv i laser, når vi svarer, fordi du er skide ligeglad.Det er RET enerverende! tror du at det er mindre enerverende for mig når folk ikke forstår hvad jeg mener? Om jeg vil have hjælp - læs min første indlæg MAMMARAZZI , det er dejligt at tro at du er sådan en god mor, ikke? Det er nemt at være god mor til et stille eg lydig barn. Men hvis dit barn er sådan et, som er ikke umuligt fordi sådan er de danske børn generelt er det fordi du har været heldig at få sådan et barn. Du kan ikke få temperamentfuld barn og lave det om til en stille og rolig barn undtagen hvis du 'suppress' måske uvillig dets personalitet og vilje og du ikke ved at du har gjort det.

Efterhånden bør det vist være klart i denne tråd, at brugerne godt forstår, det du skriver NikFin - på både dansk og engelsk ;) Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at rose forummet for de virkelig mange gode og konstruktive forslag/råd og ideer. Der bør bestemt være en del at arbejde videre med og afprøve. Jeg tror faktisk, at du vil blive overrasket over, at en lille bitte forandring som en ændring af dit eget tonefald, når børnene er hysteriske, kan ændre udfaldet af hele episoden. Man kan aldrig forvente, at børnene en morgen vågner op og ændrer adfærd - ændringen må altid komme fra forældrene. Et utal af indlæggene i denne tråd, opfordrer derfor dig NikFin til at prøve nogle nye metoder. Ikke fordi der er noget galt med dig, men fordi din mulige adfærd/vaner måske kan være årsagen til de problemer, du oplever :) Bliver de gode råd ikke taget til efterretning, men alle fejet af vejen som 'Nej, det virker ikke', så kan det virke frustrerende. Min opfordring til dig er derfor at læse tråden igennem igen, og se om der alligevel ikke er nogle metoder/ gode råd, du alligevel skulle forsøge med igen. God fornøjelse ;)

NikiFin skrev:

kongster, indtil nu ingen ved om der er noget galt med mine børn. Hvad er klart er at de ligner ikke meget de fleste børn på flere måder. Men er det bare temperament, stædighed, for stærk vilje... eller diagnose ingen ved. Der er noget det tyder på at David måske har ADHD selvom han ikke har alle symptomerne. Det kan også være at pædagogerne er ikke vandt til sådan nogen temperament og tror at der er noget. Jeg har altid været sikker på at en dag beskylder de ham i ADHD og det er sket. Jeg var sikker fordi jeg kiggede på andre børn og så hvor nemmere de er. Og at David er besværlig siger ikke kun mig men også dem i børnehaven der søgte hjælp fra kommunen. Det viser sig at det ikke er kun mig der skal til psykolog. Generelt synes jeg at alt er temperament og måske noget mere men kun med David. Med tvillingerne er det bare ren hysteri, stærk vilje og personlighed og de er også ligeglade hvad de andre føler, de vil bare have deres. Mor-3 , Må være ærlig at sige,jeg forstår ikke helt hvorfor du oprettede denne her tråd.. vil du have råd eller bare læsse af?? jeg har skrevet i mit emne. Men det kan bare debatteres om alt muligt lige som der allerede sker. synes ikke rigtig, jeg forstår hva det er de præcist gør dine børn, siden du mener de er en belastning.. og hva de gør, så du mener du ikke kan klare dem.. kort sagt alt er svært med dem, alle normale ting de skal gøre og enhver lille problem er for dem kæmpe og nok til at hyle. De kan bare godt lige at hyle og skrige, noget som hobby, som de almindelige danske børn ikke har. Jeg kan faktisk klare dem Måske du ska være lidt mere klar i din tekst, hva prblemet helt præcis er med dine børn.. jeg er ikke sikker på at de har et problem. Som jeg sagde det er også muligt at de fleste andre børn har bare ikke ved det KH Bibi, Kan du ikke snart tage stilling til, om du vil have hjælp eller om vi blot skal lege psykologer for dig? Du sidder jo og griner din røv i laser, når vi svarer, fordi du er skide ligeglad.Det er RET enerverende! tror du at det er mindre enerverende for mig når folk ikke forstår hvad jeg mener? Om jeg vil have hjælp - læs min første indlæg MAMMARAZZI , det er dejligt at tro at du er sådan en god mor, ikke? Det er nemt at være god mor til et stille eg lydig barn. Men hvis dit barn er sådan et, som er ikke umuligt fordi sådan er de danske børn generelt er det fordi du har været heldig at få sådan et barn. Du kan ikke få temperamentfuld barn og lave det om til en stille og rolig barn undtagen hvis du 'suppress' måske uvillig dets personalitet og vilje og du ikke ved at du har gjort det.

lige en lille ting Jeg er selv mor til 2 meget temperamantsfulde tvillinge drenge på 2 år og en datter på 4 år som har samme temperamant som mig.. Og må indrømme at det da til tider, godt kan gå vidt for sig mellem dem... Men vi har indført time out.. når de opføre sig sådan.. og det hjælper altså meget, de fleste gange.. Så man kan godt ændre, et barns adfærd til det bedere,ligesom man kan ændre sin egen adfærd, det kræver bare lidt hårdt arbejde og ikke mindst en Positiv indstilling.. Du er jo ikke den eneste mor til 3, som til tider føler de er slemme børnene.. sådan føler jeg da selv nogle gange.. Men tror i må arbejde sammen, hele familien for at få det til at køre som i gerne vil. Og have klare regler om hvordan det ska køre.. Kender selv til det der med umuligebørn. Men kan godt ændres på det.. til det bedere :) Og de er jo heller ikke så store dine børn endnu.. så det er nu der ska tages fat på det.. Ellers så hende der Lola Jensen eller sådan noget, fra tv2 godmorgen Danmark.. som kommer og svare på spørgsmål og giver råd.. hun er supergod synes jeg.. hende kan man godt kontakte... Håber det lykkedss for dig at komme til bunds i det hele :)

Ja, Lola Jensen har jeg interviewet flere gange, og hun er yderst fornuftig :) Ellers tilbyder vi jo coaching med Jesper Juul via Junior-delen af dette site. Det får familierne altid rigtigt meget ud af. Skriv derfor gerne nogle linjer om problemet til: familie@juniormag.dk

Jeg kan godt klare David, for mig er han den nemmeste af alle sammen. Måske fordi han er ældre og mere fornuftig og prøver at integreses og være som de andre og er også meget mild og følsom indenfor. Han viser mindre og mindre hysteri, han har lært at hysteri gøre bare tingene være for ham. Og han undertrykker sine emotioner ved at sutte på sin tommelfinger. Det gør han når han er træt, når han sover og når han føler sig hjælpeløs og dybt ulykkelig. Der er bare mange små ting der laver ham ulykkelig og sender tommelfingeren i munden. Jeg kan se at han kæmper mod sin personlighed og emotioner og prøver at reagere som alle andre. Men det er helt fremmed for hans natur. Og selvom reagerer han som de andre føler han meget mere og hvis det er noget normalt for de rolige børn for ham er det en stor tragedie og ret svært at overleve og derfor hjælper han sig selv men tommelfingeren. Han samler alle de negative emotioner og pludselig eksploderer de i vold mod søskende eller på en anden måde. Det er en af grundene at jeg siger at han er besværlig - fordi normalle situationer hvor andre børn er ligeglade eller tager dem nemt for David betyder de mange og stærke negative følelser som er der lige meget om han udtrykker dem i form af hysteri eller undertrykker dem med tommelfinger i munden. Jeg er faktisk ikke sikker på hvilke måde er bedre.

Webredaktøren skrev:

Ja, Lola Jensen har jeg interviewet flere gange, og hun er yderst fornuftig :) Ellers tilbyder vi jo coaching med Jesper Juul via Junior-delen af dette site. Det får familierne altid rigtigt meget ud af. Skriv derfor gerne nogle linjer om problemet til: familie@juniormag.dk

Ja eller hende Magrete eller hva hun nu hedder i har her på voresbørn, sammen med sundhedsplejersken og de andre, man kan skrive til...

Webredaktøren skrev:

Jeg tror faktisk, at du vil blive overrasket over, at en lille bitte forandring som en ændring af dit eget tonefald, når børnene er hysteriske, kan ændre udfaldet af hele episoden.

Og hvad med tonefaldet her? Vi bliver jo betragtet som imbecile!

NikiFin skrev: [quote MAMMARAZZI , det er dejligt at tro at du er sådan en god mor, ikke? Det er nemt at være god mor til et stille eg lydig barn. Men hvis dit barn er sådan et, som er ikke umuligt fordi sådan er de danske børn generelt er det fordi du har været heldig at få sådan et barn. Du kan ikke få temperamentfuld barn og lave det om til en stille og rolig barn undtagen hvis du 'suppress' måske uvillig dets personalitet og vilje og du ikke ved at du har gjort det. Ja det er bestemt dejligt at tro, at jeg er en god mor - det er endnu dejligere, at jeg ved det B) ...og jeg har sørme været så 'heldig' (?), at få ikke et, men to dejlige børn der er søde, rare, velopdragne, nemme osv. Er der forskel på børn? Ja selvfølgelig er der det. Er det noget man får foræret? Nej gu' er det ej! Det kræver tålmodighed, omsorg, en god portion pædagogik, at man er tilstede i nuet,kærlighed og til tider knaldhårdt arbejde! At du hentyder til, at mine børn er stille og rolige, fordi jeg har undertrykt deres personlighed og vilje - måske endda uden at vide det - det er respektløs og uartigt!!! Jeg vil holde mig for god til at kommentere dine indlæg fremover, for de overgår min fatteevne - og der skal ellers en hel del til! Jeg er den der er smuttet :cykel:

Ja, jeg er også smuttet! Jeg bliver bare i så dårligt humør over at læse om én, der i den grad svigter sine børn ved ikke at tage sit ansvar som mor alvorligt... I hvert eneste indlæg, hvor du har beskrevet dig selv, dine børn og jeres familieliv er der dukket mere op, og det lyder værre og værre. Hvis alt det du fortæller er sandt, så må I læne jer op ad en anmeldelse til de sociale myndigheder. Man er IKKE en god mor ved at opfylde alle sine børns ønsker. Man er en god mor ved at opfylde deres behov - og de to ting er ikke nødvendigvis det samme. Når min 5-årige fx gerne vil se naturfilm i tv efter kl. 20, så kan jeg både følge hans ønske og selv synes at det ville være hygeligt at ligge i dobbeltsengen med ham og snakke om løver eller hvaler eller krokodiller. Men opfylder jeg hans ønske er han ikke til at få ud af fjerene om morgenen, så han kommer i seng. Man er IKKE en god mor ved at acceptere børns hyleri. Alle børn har vanskelige perioder, men at forstå langvarigt hyleri som en medfødt egenskab er en misforståelse af, hvordan børn udtrykker sig. Hyl og skrig og vold er udtryk for afmagt - og så er det vores ansvar som forældre at lære børnene at gribe magten. Mine oftest søde og fredelige børn er ikke søde og fredelige fordi jeg tvinger dem til at undertrykke deres personlighed. Tvært imod er de søde og fredelige, fordi de er trygge, velstimulere og i omgivelser, der giver dem plads til at udfolde deres personlighed, som den er. Man er IKKE en god mor ved at undertrykke sine egne behov i en grad, hvor man ikke kan have et job, hvor ungerne i den grad overskrider ens grænser, at man gentagne gange er nødt til at vende ryggen til dem med ørepropper i, og hvor man opsøger hjælp - men afviser den, inden den har fået en chance. Man er IKKE en god mor, når man ikke er lydhør overfor pædagogers, familiemedlemmers, familieterapeuters og ganske almindelige mødres syn på, hvad de tænker, når de ser / lytter til / læser om dig og dine børn. Jeg ved ikke, om jeg skal have ondt af dig? Jeg tænker på, om du er bange for din mand, som børnene iflg. dig er bange for deres far, og om det er hele kernen i problemet. Gad vide hvad det er, du i dine indlæg kredser om men ikke skriver??? Men ét er helt sikkert: Jeg har ondt af dine børn! Den opvækst, de får, er ikke sund! Hled og lykke med at komme videre i livet - jeg håber, det sker snart!

MAMMARAZZI skrev:

At du hentyder til, at mine børn er stille og rolige, fordi jeg har undertrykt deres personlighed og vilje - måske endda uden at vide det - det er respektløs og uartigt!!!

nej, det gør jeg overhoved ikke og det er åbenlyst. men

Er det noget man får foræret? Nej gu' er det ej! Det kræver tålmodighed, omsorg, en god portion pædagogik, at man er tilstede i nuet,kærlighed og til tider knaldhårdt arbejde!

hentyder du måske at jeg er det modsatte af ovenstående. Jeg kan også være sur, gætter du? Jeg er faktisk nysgerrig hvordan ville du kommentere faktum at mig og min søster er helt forskellige, hun er sød og aldrig gør dumme og frække ting og jeg har gjort kun det hele livet og min stakkels mor har altid haft mange problemer med mig og aldrig men min søster. Hun har bestemt passet os på den samme måde. Og hvis nu du siger at hvad der sker er et slags straffe fra Gud ville jeg mere villig at tro på det. Selvom jeg har en anden forklaring af min situation men det er ligegyldigt fordi denne gang sender I mig ikke til psykolog men måske ringer i til myndighederne til at tage mine børn væk fra mig og sende mig direkte i en psykiatrisk afdeling :angry: