Mødre med 3 eller flere små børn og arbejde

Jeg synes også at det lyder som om du trænger til hjælp. Det er ikke meningen at man skal gå og være bange hele tiden. Måske har du en depression eller angstanfald som mammarazzi siger. Jeg synes helt klart at forslaget om at søge læge er en god idé. Og når du har det bedre kunne du måske søge et job, så du kan komme ud og realisere dig selv. Hvis du gerne vil have et arbejde, så må det kunne lade sig gøre på en eller anden måde. Måske kunne i få en au pair som kunne bringe og hente børnene, og lave det huslige arbejde? Har hørt at det kun koster 2500 om måneden (og så skal man selvfølgelig give kost og logi), så selv hvis du kun arbejder deltid burde din løn kunne dække udgiften. I kunne jo evt. prøve at få fat i en fra Bulgarien (hvis dine børn taler dit modersmål). Kan godt se, at det kan virke dumt at få et job kun for at kunne dække udgiften til en person der gør alle de ting i hjemmet som man selv plejer at gøre. Men hvis man har det bedre med at gå på job end at udføre husligt arbejde kan det alligevel være en god idé. Så ville du måske være mere glad og have mere overskud til dine børn når du kom hjem. Ang. faderen, så lyder han jo ikke vildt engageret, men vi er jo alle forskellige. I mine øjne er det ikke den bedste måde at være far på, men det er jo ligemeget hvad jeg mener. Hvis du er utilfreds må du tale med ham, men hvis du er tilfreds er det jo ligemeget hvad vi andre mener.

Tak alle søde mennesker, jeg kan godt se at I vil gerne hjælpe. Jeg tror bare at tingene sker når deres tid kommer. Lige nu er det her situationen. Men jeg er OK. Jeg har fundet min måde at overleve på og det virker. Jeg vil bare åbenbart have mere end situationen og mine evner og kræfter byder mig. Jeg tror ikke at psykolog kan hjælpe. Nej, måske hvis han kommer og passer børnene ville detvære noget jeg kan bruge :laugh: Min mand hjælper meget. Han sover (betyder ikke sover) med tvillingerne og det er det største han kan gøre. Og han passer dem når jeg vil væk. Jeg passer dem når han skal eller vil væk og alt er OK. Igår var jeg bare sikker på at han var hjemme. Derfor blev jeg i sengen. Jeg sover ALDRIG når der er ingen at passe børnene SELVFØLGELIG. Jeg tror ikke min situation er sværere and andre mødres især dem der går på arbejde. De kan gøre det og de gøre det selv om de har 3 børn er det åbenbart muligt. Der er andre der har 1 barn, men så besværlig at de har stoppet at gå på arbejde begge 2 fordi de ikke kan sove og ikke kan fungere normalt (så dem i TV en gang). Det er ikke kun hvor mange børn man har. Der er også hvordan børnene er og hvor meget overskud man har til at klare livet. Jeg begynder arbejde når den rigtige tid til det kommer. Man kan ikke have alt.

Komplet håbløs!

NikiFin, tingene sker altså ikke bare af sig selv, når tiden kommer - hvor dejligt det end måtte være. Man blir nødt til aktivt at hjælpe til/opsøge hjælp. ...du siger, at du har fundet din måde, at overleve på - men det er da ikke nok, du skal da LEVE... Du får nok ikke en psykolog til at passe dine børn - men måske kan en psykolog hjælpe dig med at finde overskud til selv at passe dem, sådan som du gerne vil ;) Jeg tror du skal glemme alt om at arbejde lige nu, og koncentrere dig om, at finde overskuddet til at klare livet.

NikiFin skrev:

De ved godt at de ikke må lege med vand og præcis derfor har de gjort det. :skrap: Hvad gøre I i sådan nogle situationer ?

Mine børn ved også at de ikke må lege med vand, og de ved at de ikke må tegne på væggen, de ved at de ikke må lege med mobiltelefonen eller computeren.... Men det gør de bare alligevel, hvis ikke jeg sagde det til dem igen og igen. Dine børn gør det ikke, fordi de ved at de ikke må. De gør det fordi de er børn og fordi de kan og har mulighed for det. Sådan er børn. I den alder er de ikke bevidste om at gøre noget, bare fordi de ikke må.

KH Bibi skrev:

Komplet håbløs!

Lige mine ord. :D

MAMMARAZZI skrev:

NikiFin, tingene sker altså ikke bare af sig selv, når tiden kommer - hvor dejligt det end måtte være.

Ja, det er dejligt. Men folk altid tror at de skal presse livet. Man skal lytte på sin krop og også på sin intuition. Men det viser sig at de ting er faktisk store problemer til mange. Det eneste man skal gøre er at ønske noget meget og ikke at give op. Man behøver ikke at presse tingene men bare at give dem chance at de sker og at gribe chancen når den kommer :). Lyder mærkeligt men det virker. Man kan lære noget af enhver, selv af en r***t :lol: Hospitalerne er fulde med mennesker der har troet at kan lave mere end de virkelig kan ;)

Caidas skrev:

Dine børn gør det ikke, fordi de ved at de ikke må. De gør det fordi de er børn og fordi de kan og har mulighed for det. Sådan er børn. I den alder er de ikke bevidste om at gøre noget, bare fordi de ikke må.

Enig. Men nogle gang forbudte ting vækker interessen ;) Denne gang gjorde de hvad de elsker at gøre. Men nogle gang gør de forbudte ting bare at drille mig og griner uforskammet i mine øjne eller gør de det som hævn på noget. Men det er en lang diskussion. KH Bibi, hvis du mener at jeg skriver 'bullshit' bare ignorer mine INDLÆG

Jeg føler lidt, at vi snakker forbi hinanden :unsure: Det jeg mente med, at tingene ikke sker af sig selv var, at hvis man har det så dårligt, så vågner man ikke bare op en dag, og så er alt fint. Hvis du lytter til din krop og intuition, må du da også vide, at alt ikke er som det skal være - så havde du det jo ikke sådan her. ... og som du slutter med at skrive; Hospitalerne er fulde af mennesker, der har troet, at de kan lave mere end de virkelig kan - det har du fuldstændig ret i, men hospitalerne huser altså også mennesker, der ikke vil erkende behovet for hjælp i tide :ohmy:

Nogle, der har set Alice in Wonderland?