Skal dit barn være høfligt?

Min søn skal sige tak for mad, ja tak, nej tak og be om, det er almindelig høflighed. Han er 5 år og rigtig god til. Han skal også sige hej og farvel, han behøver ikke give hånd, da han kan være ret genert, men han skal give udtryk for at han har set folk. Når vi er ude at handle løber man ikke rundt og man tigger ikke. Jeg tænker selvfølgelig også over om jeg skal på den helt store indkøbstur der kan tage et par timer, for så tager jeg ham ikke med. Men ellers laver han små ulykker, giver lidt igen og driller sin mor... :-)

Min succes rate er svingende. Nicklas er uendeligt høflig og korrekt. Simpelthen fordi det er dejligt let med konkrete regler der kan overholdes. Athena er en lille drama droning der helst vil charme sig ud af alting, bare fordi hun kan. Zaki har helt misforstået tak konceptet, lidt for mange gange hvad hedder det? når han har fået noget betyder han nu siger ballon/kage/tog/nøglering eller hvad han nu lige har fået :laugh: Men alt i alt er det ret høflige

Ja tak.

Ja det er faktisk ikke noget jeg (bevist) har tænkt over men mere noget som er kommet hen ad vejen. Fx. så siger vi ikke tak for mad herhjemme, medmindre at det smagte specielt godt så taler vi om det og siger tak for mad, ellers snakker vi om noget andet hvis maden smager almindeligt godt. Det gør vi ikke for det er efter min mening naturligt at få mad. Vi snakker tilgengæld meget om hvad vi bedst kan lide af det der er på bordet og siger 'skål' og på den måde fejre at være sammen om måltidet. Men når vi er ude så siger vi alle altid tak for mad. Ellers så spørger om vi må rejse os inden der er sagt god for det osv. Beder pænt om tingene, venter med at tale til det er ens tur (vi fortæller alle historier fra vores dag ved aftensmaden), siger undskyld hvis man gør noget forkert/voldsomt/er uheldig eller lign. og ikke mindst siger tak til hinanden hvis vi alle gør som vi bliver bedt om. Og det er efter min mening høflighed fra hjertet af. Som man næsten kan regne ud fra smøren foroven så går vi meget op i at vores søn gør som vi gør og ikke som vi siger. Så derfor gælder de samme regler for alle. Og ja man må godt blive genert, så siger man bare det og så ved vi alle at det er det som er på færde og ikke at nogen er uhøflig. Nu er min søn på blevet næsten 3,5 år og forleden var vi til 18års fødselsdagsfest med en masse vi ikke kendte og der var det skægt at se at han fuldstændig imiterede mig. Han gav hånd, kiggede i øjnene, kom med de samme høflighedfraser som jeg og i det hele taget var et mønsterbarn (det hjalp nok også at vi havde haft en røven-fuld-af-krudt-dag dagen før) men det var sådan en fornøjelse at have ham med at jeg på hele hjemturen skamroste ham. Efter det har han været mors store hjælper og jeg nyder det sålænge det varer. Han har faktisk grædt af skuffelse over ikke at måtte være med til opvask, rengøring, lægge tøj sammen osv. Så jeg har valgt at medtage ham i alt det 'sjove', men det er det nemlig for ham - i hvertfald lige nu og jeg NYDER det ;) <3 EDIT: For jeg synes faktisk det i høj grad er der hvor man i fællesskab gør det som er mindre sjovt eller gør det sjovt fordi man er sammen om det, der er kendetegnet for fundamental høflighed. Uanset om det er en opvask eller om det er at rejse sig i bussen for en dårliggående.