Skal dit barn være høfligt?

I et af de kommende Netværk sætter Vores Børn fokus på høflige børn. Hvornår skal dit barn lære at være høfligt? Eller skal det? :blink: Forlanger du, at det siger tak for mad, undskyld, pænt goddag og tak for en gave? Og er der særlige situationer, hvor dit barn SKAL opføre sig særligt høfligt. Blandt indlæggene trækker vi lod om et lækkert sæt Moody Mule-sengesæt i Øko-tex 100 certificeret bomuld. :klap: Udvalgte indlæg bringes i magasinet Vores Børn.

Fra de kan sige tak, kan man hjælpe på vej. Når de modtager noget, så siger man måske 'så siger man tak'. Ja, mine børn er høflige. De glemmer det blot af og til. Jeg siger af og til 'Og så det lille ord med t' og så svarer de. Man siger goddag, når man kommer og farvel når man går. I den mindstes klasse giver man hånd, når man møder om morgenen. I fritteren siger man hej og farvel. Til juleaften, da farmor gik hjem, og det var timer siden, gaverne var pakket op - da sagde mine drenge 'farvel farmor og tak for gaverne'. Det kan jeg godt li'... Når de har brug for hjælp, siger de 'vil du være venlig at hjælpe mig'. Små ord og begreber, som jeg finder det vigtigt at tillære så tidligt som muligt. Det har aldrig været en dårlig ting at være høflig, så jo før jo bedre.

Vores pige siger: Jeg skal ha vand. Eller den korte: VAND! Det irriterer mig, så når hun gør det siger jeg, at jeg gerne vil have at hun siger be om noget vand. Udover det er hun meget høflig. Men jeg tror faktisk ikke på, at man kan lære sine børn at være høflige ved at fortælle dem, hvad man skal sige. I stedet for at sige til hende, hvad jeg gerne vil have at hun siger, siger jeg det. Nogle gange som: 'Så siger VI mange tak'. Børn gør som vi gør, ikke som vi siger de skal gøre.

Hvorfor siger 'vi' tak? Hvorfor ikke bare 'Så siger du tak'?

herhjemme vægter vi det ret højt. jeg kan ikke fordrage børn, der ikke siger ja og nej tak, be om, tak for gaven...etc. Løkke på næsten fire er ret god til det, men skal nogle gange lige mindes om det - hvad hedder det?, siger vi og så ved hun godt, at det hedder tak eller be om.

Der skal slet ikke herske nogen tvivl om at mit barn da selvfølgelig også skal lære at være høflig. Jeg synes det skal hurtigt ind i hverdagen og selvom hun kun er 1 år, er vi for længe siden begyndt at sige tak, vær så god mm. i givne situationer. Jeg kan slet ikke holde børn ud, der ikke er høflige og det er jo synd, for det er vekl ikke deres skyld...

KH Bibi skrev:

Hvorfor siger 'vi' tak? Hvorfor ikke bare 'Så siger du tak'?

Hvis der er nogen der har hjulpet min mand og jeg med at passe børnene, så siger jeg 'Så siger vi mange tak for hjælpen' (eller bare 'mange tak for hjælpen' eller... eller...). Det er ment på samme måde med min datter. 'Så siger vi mange tak for gaven'. Det er ikke ment som en opfordring til hende om at sige tak, men som at jeg er et forbillede på, hvornår der skal siges tak osv. At jeg så siger 'vi' er lissom at jeg siger vi for min mand og jeg. Giver det mening? Jeg har aldrig sagt til hende at hun skal sige tak for gaven, eller den klassiske 'Hvad siger man så?'. Det synes jeg simpelthen er så irriterende når forældre gør, selvom jeg nok får på puklen for det. Det 'Tak' min datter siger skal komme fra hjertet. Det skal dog siges at jeg godt kan finde på at spørge hende (når vi er alene!) om hun har sagt tak for mad eller gaven, men det er op til hende at tage stilling til om hun vil det. Det er oftest det hun vælger. Min tilgang til det hænger nok også sammen med at hun ofte er meget genert over for fremmede og så må jeg jo være det gode eksempel.

Vi prøver at lære vores datter på 2 år at sige be´ om i stedet for gi´ mig. Det resulterede forleden i følgende: Be´ om gi´ mig mælken :laugh: Hun har vist ikke helt fattet betydningen endnu....

Mor til to skrev:

Vores pige siger: Jeg skal ha vand. Eller den korte: VAND! Det irriterer mig, så når hun gør det siger jeg, at jeg gerne vil have at hun siger be om noget vand. Udover det er hun meget høflig. Men jeg tror faktisk ikke på, at man kan lære sine børn at være høflige ved at fortælle dem, hvad man skal sige. I stedet for at sige til hende, hvad jeg gerne vil have at hun siger, siger jeg det. Nogle gange som: 'Så siger VI mange tak'. Børn gør som vi gør, ikke som vi siger de skal gøre.

Du har garanteret selv sagt til hende på tidspunkter 'skal du have vand', og så har hun jo hørt du siger det, og tror det er det rigtige at sige jeg skal ha vand.... Bare en tanke ;)

Titte skrev:

Du har garanteret selv sagt til hende på tidspunkter 'skal du have vand', og så har hun jo hørt du siger det, og tror det er det rigtige at sige jeg skal ha vand.... Bare en tanke ;)

Det vil jeg slet ikke udelukke. Og den korte med 'VAND' er jeg sikker på er kommet, når min mand for 6. gang ikke har hørt mig når jeg beder om vandet :( . Jeg gentager: 'Børn gør som vi gør, ikke som vi siger de skal gøre'. :)