Skal dit barn være høfligt?

Ja, mine børn skal helt klart lære at være høflige... lære ja, for det kommer jo desværre ikke af sig selv. Jeg har lige haft sønnike på 4 under behandling, fordi han nægtede at sige godmorgen til personalet i børnehaven, når han ankom. Han gik i stædighed, men det er så pillet af ham nu - nu går han uden videre vrøvl ud og siger højt og flot: 'Godmorgen'. Mine unger skal også sige 'prosit' til hinanden, når de nyser. Dette har dog intet med høflighed at gøre, men fordi det er en god øvelse i at være opmærksomhed på hinanden; at være opmærksom på dem, man sidder sammen med. Når børn er generelt høflige, er der en hel del døre, der åbner sig automatisk for dem. Disse døre forblev desværre lukkede, da jeg var barn. Jeg var barn af 'frie' 70'er forældre, der mente, at børn ikke skulle tvinges til noget, de ikke ville. Det er resultatet af alle de egoistiske, indvidorienterede børn, vi har i dag, og som går i selvsving, når voxne sætter rammer for dem. For mit vedkommende var det ikke sjovt at skulle opdrages af kommende klassekammerater og medarbejdere, fordi mine forældre ikke havde påtaget sig denne opgave. Jeg er derfor meget obs på, at mine børn skal lære høflighed, som er en naturlig del af en ansvarsfuld opdragelse. Så kan det godt være, at diverse psykologer og pædagoger råber op om, at man ikke må afkræve høflighed af børn, fordi der er tale om overgreb, men det afholder stadig ikke mig fra at opdrage mine børn til at være høflige.

Jeg tror på, at det er vigtigt at lære mine drenge at være høflige og hjælpsomme. Det tror jeg, gavner dem senere hen. Så ord som tak - 'goddag & farvel' - prosit m.fl. er tillært helt fra små. Er ikke kommet til det med at holde døre endnu, men er også i min plan ;0) Jeg vil have, at mine drenge hører efter, når vi eller andre voksne beder om noget..... Den er ikke helt integreret, men satser på, det kommer.... Har en svigerfar, der er verdens mest uopdragne, så efter et ophold ved dem, kan jeg godt love, at vi skal have strammet aftaler op!! Han taler grimt, bøvser v bordet, laver intet i husholdningen m.m. Det er ikke lige det, jeg er interesseret i at give mine drenge med videre. Jeg håber, at jeg kan lære dem at blive gode til at tage hensyn til andre.

MetteNB skrev:

Jeg tror på, at det er vigtigt at lære mine drenge at være høflige og hjælpsomme. Det tror jeg, gavner dem senere hen. Så ord som tak - 'goddag & farvel' - prosit m.fl. er tillært helt fra små. Er ikke kommet til det med at holde døre endnu, men er også i min plan ;0) Jeg vil have, at mine drenge hører efter, når vi eller andre voksne beder om noget..... Den er ikke helt integreret, men satser på, det kommer....

Har en svigerfar, der er verdens mest uopdragne, så efter et ophold ved dem, kan jeg godt love, at vi skal have strammet aftaler op!! Han taler grimt, bøvser v bordet, laver intet i husholdningen m.m. Det er ikke lige det, jeg er interesseret i at give mine drenge med videre.

Ha ha Mette, jeg kan lige forestille mig hvor meget anderledes det er for dig!! :laugh: Jeg håber, at jeg kan lære dem at blive gode til at tage hensyn til andre.

Mor til to skrev:

Jeg har aldrig sagt til hende at hun skal sige tak for gaven, eller den klassiske 'Hvad siger man så?'. Det synes jeg simpelthen er så irriterende når forældre gør, selvom jeg nok får på puklen for det. Det 'Tak' min datter siger skal komme fra hjertet. Det skal dog siges at jeg godt kan finde på at spørge hende (når vi er alene!) om hun har sagt tak for mad eller gaven, men det er op til hende at tage stilling til om hun vil det. Det er oftest det hun vælger. Min tilgang til det hænger nok også sammen med at hun ofte er meget genert over for fremmede og så må jeg jo være det gode eksempel.

Det er jeg meget enig i. Det er også sådan vi gør. Hvis han ikke af sig selv siget tak, goddag, farvel el. lign. (hvilket han oftest gør) gør jeg det for ham. 'tak for gaven mormor' og det resulterer de fleste gange i at han gentager det.. Vores er nemlig også meget genert når vi lige er kommet (også selvom det er nogen vi ser ofte..) og skal som regel lige bruge lidt tid til at 'tø op'. Og jeg vil ikke tvinge ham til at sige goddag, og lave en træls 'scene' ud af det. Det synes hverken han eller jeg jo er sjovt.. Snakker tit om på vej til en stor fødselsdag el. lign, at man siger pænt goddag og giver hånd. Og det gør at han står lidt bag ved mig, men alligevel får sagt goddag.. Hvis han derhjemme siger jeg VIL have, eller du SKAL, siger jeg som regel sætningen igen for ham, 'mor må jeg få vandet' el. 'mor vil du gå med mig' el. 'mor vil du være sød at hjælpe mig' Og så gentager han det faktisk uden videre opfordring. Og jeg svarer med 'det vil jeg bare rigtig gerne' el. 'selvfølgelig vil jeg gå med dig' Det betyder også meget for mig at drengene bliver høflige, og af sig selv, siger goddag, tak, undskyld, tak for hjælpen osv. Og synes da også at det er lykkedes, indtil videre i hvert fald.. ;) Uden at jeg synes det er noget vi har gjort et stort nummer ud af, det er bare en naturlig del af hverdagen.. Og er helt enig i at det gode eksempel, er et rigtig stort skridt i den rigtige retning. Jeg selv siger undskyld til ham (og andre..), hvis jeg har sagt/gjort noget forkert, tak når han hjælper mig osv...

Jeg synes især den med at være opmærksom på andre kniber for rigtig mange børn (og voksne). Lige at flytte sig når nogen skal forbi, ikke mase sig foran for at komme først ud, ikke knalde døren i hovedet på dem der kommer bagefter, rejse sig for dem der har brug for det i bussen, hjælpe med at samle op hvis nogen taber noget (småpenge i butikker etc) osv osv. Jeg prøver at foregå med et godt eksempel, samt gøre ungerne opmærksomme på hvor de kan hjælpe, fx 'hov - stik lige hen og åbn porten for xxx, så hun kan komme ud med sin cykel' etc. Nu gør de det faktisk af sig selv, når de kan se nogen der kommer gående med hænderne fulde af pakker eller trækkende med cykel eller barnevogn. Eller hjemme når datteren henter sig et glas juice i køleskabet, minder jeg hende om lige at spørge lillebror om han vil have et glas med. Eller gør opmærksom på at 'det var sødt af Laura at tage din tallerken med op til dig' så de ser hvad hinanden gør. Har virkelig ofte oplevet at stå med hænderne fulde og ingen gider gå tre skridt for at åbne døren eller stå i bussen med højgravid mave og 3-årig i hånden og ingen rejser sig eller tabe varer ud over hele gaden og have småbørn i hånden og ingen hjælper med at samle op. Det er små ting, men hold op hvor ville hverdagen være nemmere hvis alle gad være lidt mere opmærksomme på hinanden

Sådan noget som at stå i kø og vente på tur, er noget vi gør en del i børnehaven. En dag vi var ude at handle, skulle vi have lidt at spise. Vi stiller os i kø og der står en yngre karseklippet mand i køen bag os. Han står og skubber lidt og virker lidt utålmodig. Luise, som ellers er lidt tilbageholdende overfor fremmede, vender sig om, kigger op på ham og siger bestemt: Vi skal stå i kø. Manden rømmer sig og siger pænt undskyld og smiler. Jeg trækker bare på skulderen og smiler.

Hehe. Så fik han den. Godt sagt, Luise!

det er lidt forskelligt når man tænker på hvordan og hvornår de skal være høflige, jeg synes det er godt at de kan sige goddag når nogen hilser på dem, men jeg synes da osse det er vigtigt at de kan sige undskyld, men det kommer jo osse an på om de er gamle nok til at at indse at de har gjort noget galt. Så jeg går mest ind for, at hvis de skal være høflige så er det at sige goddag for det r nok det de er bedst til og hurtigst til.

Mine børn er høflige .. til husbehov *s* Jeg sætter pris på at de husker at sige 'goddag', 'farvel' og især 'tak', når de 'bør'. Men samtidig sætter jeg også pris på ærlige børn og ikke mindst børn, der ikke er talerør for deres forældre. Jeg bryder mig særligt ikke om børn, der siger 'tak' uden at ane hvad de siger, men fordi mor og far har indøvet det. Jeg har da oplevet min ene søn i en sjov episode. Farmor synes at Trip Trap nisser er søde - så sådan en mente hun, at han burde have til hans værelse. Han havde et ret sjovt ansigtsudtryk, da han åbnede pakken, hvorefter han sagde 'den er vældig fin, farmor - men hvad skal jeg bruge den til??' Heldigvis lo farmor bare og synes, at han var total kær. .. nissen er stadig - hér 4 år senere - en fast tradition på værelse i julen og han er rigtig glad for den. Knus Heidi

Jeg synes det er utroligt vigtigt, at mine børn er høflige, og det er noget jeg lægger stor vægt på i deres opdragelse. Vigtigt er det også for mig, at de lærer at høflighed en helt naturlig og positiv del af hverdagen. Jeg lægger ikke ansigtet i strenge folder og tvinger dem til noget, de ikke har lyst til - i stedet gør jeg først og fremmest selv det, jeg gerne vil have dem til. Jeg hilser med smil som tegn på, at det at hilse på hinanden hænger sammen med glæde og positivitet. Jeg siger jatak, nejtak, tak for mad, vil du være sød at række mig, jeg kunne vel ikke få dig til, skal jeg hjælpe dig eller kan du selv osv. osv. uden undtagelse. Det er for os ganske simpelt et spørgsmål om ordVALG og også valg i forhold til, hvordan vi handler overfor hinanden (hjælpe, vente, dele osv). Vi mener altså ikke, at det er svært at lære børnene at være høflige. Den omgangsform, de oplever i deres hverdag, er naturligt den de lærer. Selvfølgelig er ungerne frække iblandt og skændes, slås, sviner med maden og hyler. Og så skal de lige have en hånd. Skændes de, skal de hjælpes til at finde en løsning på problemet. Slås de, gælder det samme - og de opfordres til at sige undskyld til hinanden fordi deres temperament løb af med dem (vi voksne gør det samme, når det sker). Små problemknusere er gode kammerater. Og de bliver gode til at bruge deres fantasi (lillebror har en båd. Jeg vil også lege med båd, men der er kun én... jeg tager en sko og bruger den som båd). Man kan være høflig i alle situationer, også når man er vred eller skændes. Man kan sagtens sige på en ordentlig måde, at man er vred eller ked af noget - og det giver efter min mening en meget sundere kommunikation. Mange par eller familier 'glemmer' - eller undlader - med tiden at være høflige overfor hinanden, og det synes jeg er sådan en skam! Min mand er en ægte gentlemand, og jeg er sikker på og stolt af at vide, at også det vil smitte af på vores drenge.