Skal dit barn være høfligt?

JA mine unger skal være høflige! Også selvom de ikke har lyst. Jeg har lært dem at sige tak, kigge folk i øjnene og give hånd når de siger goddag, tage deres egen tallerken fra bordet, holde døren for ældre, rejse sig for ældre og gravide i bussen etc etc. Det åbner bare så mange døre når man ved hvordan man skal gebærde sig. Glemmer aldrig min dengang 3-årige søn der stormede hen og åbnede døre for kvinder 'for jeg er en gentleman - ligesom far!'. Jeg kan ikke have når vi har unger på besøg som hverken kan sige goddag eller holde øjenkontakt. Og ja - min knægt var meget genert som lille, men han lærte hvad han skulle gøre (give hånd og sige goddag) og idag har han intet problem med det.

Børn gør gerne som vi/de voksne. Derfor forventer jeg at mine piger bliver høflige. Min mand siger f.eks altid tak for mad. Hvis pigerne hjælper med noget, f.eks at rydde op eller tage deres tallerken ud (hvilket jeg også forventer) så siger jeg tak for hjælpen, og hvis jeg kommer til at ramme dem, siger jeg gerne undskyld. Ikke kun for at de skal lære det, men det ligger naturligt både til min mand og jeg. Hvis pigerne får en gave, opfordrer jeg dem gerne til at sige tak. Ud over siger vi også altid tak for deres gaver, når giverne går igen. Et lille sjovt eks.: Jeg skulle hjælpe Freja med at få en trøje på, Jeg kommer til at rive hende med min negl, siger undskyld. Hvor efter hun svarer: Det er ikke din skyld Mor.

Jamen så er vi jo enige. Målet er det samme. Der er bare forskel på, hvordan vi opnår det. Jeg synes det er så pinligt, når forældre vil tvinge et tak ned over hovedet på deres børn. Jeg har set nogle eksempler på, at børnene ikke vil sige tak og det udvikler sig til en kæmpe konflikt. DET tror jeg ikke på er vejen frem. Tværtimod, faktisk. Jeg siger det igen, Børn gør, som vi gør, ikke som vi siger de skal gøre. Så hvis man har et uhøfligt barn, så er det nok fordi man selv er det.

Et lige så interessant spørgsmål - synes jeg - er hvad vi lægger i at barnet er høfligt. Jeg tror de fleste er enige om at det er høfligt at sige tak for mad/gaver, men hvad mere? Jeg synes fx der er alt for mange unger der er totalt uopmærksomme på andre når de færdes i byen. 10-11 årige der breder sig i bussen, mens ældre damer står op. Ungerne i fritten som er ved at løbe mig ned når jeg går ind af døren og hvis man ikke passer på får man en dør i hovedet hvis de er kommet først ind. Høflighed er - for mig - også at være opmærksom på andre. Som når jeg løfter den ældre dames kuffert op i bagagenettet (og ned igen :-) ) i togen, holder døren for hende med barnevognen, rejser mig i bussen for ældre og små børn osv. Høflighed er også - for mig - at et barn kan finde ud af at sige hej og præsentere sig (og farvel når de går) når de besøger os. Synes det er mærkeligt at komme hjem og sige hej til min datter og så står der et barn ved siden af og siger hverken hej eller andet - glor bare på mig. Det er da naturligt at hilse på folk, når man er i deres hjem, er det ikke? Og så er der generelt høflig tale. Hader når ungerne højlydt erklærer 'Jeg kan ikke lide ... ' når man har fortalt hvad der er til middag. Nej, så lad være med at spise det. Eller sig det lidt diskret. Ingen børn bliver tvunget til at spise noget de ikke kan lide hjemme hos mig, men jeg vil ikke høre nedsættende kommentarer om maden.

Enig. Men der mener jeg også at samfundet har ændret sig. Da jeg var højgravid og kørte i bus, spurgte jeg selv om jeg måtte sidde ned på en plads, og det måtte jeg altid. Det er gamle damer og børn ikke så gode til. Og det er ikke fordi jeg mener, at det bør være nødvendigt, men jeg tror, at vi bliver nødt til at acceptere, at det er nødvendigt at spørge selv. Og så kan vi jo bare håbe på at vi selv kan være de forbilleder for vores børn, der gør, at de er dem der rejser sig. Og så forstår jeg ikke helt det med at man ikke må sige at man ikke kan lide maden. Ja, der er forskellige måder at sige det på, og nogle er mere høflige end andre. Men det er jo ikke i sig selv nedsættende om maden at sige, at man ikke kan lide det. Så holder man det jo netop indenfor sig selv og sin egen smag. Hvis man f.eks. siger 'Det er ulækkert', SÅ er det nedsættende om maden.

Der er heller ikke noget værre end børn, der siger må vi få to gange (kage) med munden fuld af stykke et!!! Sproget spiller altså også en vigtig rolle herhjemme - man snakker altså ordentlig. Ikke noget med dumme, idiot, ulækker (om mad), bandeord... Vi snakker så, om hvad man så kan sige istedet. Hvis Løkke ikke vil fx sige goddag, tak for gaven... gør vi det så for hende, men senere kan vi godt snakke om, at det skal man huske eller at det er høfligst. At være høflig har i høj grad at gøre med hvordan man generelt er overfor andre mennesker uanset hvor man er.

Ja min søn skal også være høflig. Jeg er fx så træt af at få døren lige i skallen, fordi man bare skal først ud. Men det er jo lige så tit voksne og hvor skal ungerne så lære det? Vi kæmper med øjenkontakten i øjeblikket, men det kommer stille og roligt. Tak og undskyld er naturlige ord hos os, men de skal menes, ellers kan det være lige meget! Døren holder han, når han går ud. Han bærer også ud og rydder sit eget op. Det er der sjovt nok en del fra klassen som ikke kan finde ud af, når de er her. Jeg hører heldigvis fra de andre forældre, at han er en høflig dreng at have på besøg. Jeg er noget delt omkrig det der med at rejse sig i bussen. Mange gamle sure damer (sjovt nok oftest damer) sidder yderst på sædet og gider ikke flytte en cm så sønnen fx kan sidde ned. Spørger man er svaret - den her plads er forbeholdt ældre. Ja bevares - men vel ikke ældres tasker. Så jeg har faktisk ikke lært ham at rejse sig for ældre i bussen. Måske en fejl og måske vil jeg tænke over, om jeg burde gøre det?

Pia S skrev:

Vi kæmper med øjenkontakten i øjeblikket, men det kommer stille og roligt.

Lige en kommentar om øjenkontakt. Arbejdede på et tidspunkt i en bh, hvor en kollega skulle 'vide' om drengen (fra Tyrkiet) havde forstået. Hun blev tosset over at han kiggede væk. Men det er jo en del af deres kultur, og fornærmende at kigge folk i øjnene.

Mange af de ting I andre skriver om, er vi slet ikke nået til endnu. De kommer jo ingen steder alene eller kører i bus alene (3½ år). Men de hører efter hvad andre siger. F.eks til jul hvor vi var sammen med en masse vi ikke kendte, til dem der kom og hilste og sagde deres navn, sagde de faktisk selv deres navn igen. Så vi er da pænt på vej. Og hele familien får kram når vi skilles, men det kan godt være lidt svært at få hilst, da de begge er lidt generte endnu, og helst vil gemme sig bag en af os.

Jeg vil da gerne at Lea bliver et høfligt barn, som når hun får noget husker at sige 'tak', og husker at sige goddag og farvel :) Men hvornår at det er realistisk at få hende til at forstå det, så hun bruger det rigtigt, på de rigtige tidspunkter, det har jeg ikke helt fundet ud af endnu! Måske når hun er 15, så prøver jeg, på det tidspunkt skal man jo alligevel indøve, alle de ting, som man troede at man havde lært den :P For 6 mdr siden kunne hun både sige 'tak for mad', 'Velbekomme' og 'be'om', men et eller andet sted på vejen, så har hun glemt det ;) Men hun er da flink til at sige goddag og farvel ;)