Kære Maria.
Jeg kan sagtens se at det er en kattepine I sidder i og det jeg har skrevet og som jeg skriver, er bestemt ikke for at være streng eller nedgøre nogen.
Generelt er der bare en tendens til at se alle problemerne i stedet for løsningerne og når man gør det, så hober de sig op og man kan til sidst slet ikke tænke. Tro mig, jeg har selv været der!
Jeg har pt. en veninde, hvis mand også lige er blevet fyret. Hun går selv ledig. Hvis ikke han finder noget inden sommerferien, så må de sætte deres hus til salg og flytte.
Det gør hamrende ondt at se dem sådan, for de har virkelig ikke haft meget medgang, men det er også konsekvensen af deres tidligere valg, som nu har sat dem i den her situation.
Hvis jeg tager ud fra din situation, så syntes jeg det lyder ret skræmmende, at du har overtaget din kærestes gæld, for at han ikke skulle stå i RKI. Hvilken sikring har du for at du ikke hænger på den, hvis I går fra hinanden?
Og I betaler høje afdrag på jeres lån pt. for at få dem ud af verden, for til den tid at få mere frihed. Er det ikke NU I har brug for pengene?
Og hvis jeg ser på de muligheder jeg umiddelbart "spotter", så er I i en perfekt situation til at ÆNDRE jeres livstil nu, så I ikke en anden gang havner i det her.
Du er på barsel, din kæreste går ledig, jeres børn er så små, at de ikke har knyttet langvarige venskaber.
I bor til leje, så I skal ikke engang vente på at få solgt et hus, for at kunne komme videre.
Økonomiske problemer kan dræbe selv det stærkeste forhold og det dræner en for energi.
Nu kender jeg ikke jeres forhold, men sæt jeg ned og tag en snak sammen. Find frem til hvad det var I faldt for ved hinanden. TAL sammen!
Alt for mange par er alt for dårlige til at tale sammen. Jo længere tid der går, jo mindre kender de hinanden.
Da vi i sin tid tog beslutningen om at jeg skulle være hjemmegående, gennemgik vi vores budget. der var ikke meget vi kunne undvære, syntes jeg. Men med lidt hård hånd, så fik vi alligevel skåret lidt ned. Vi har dog stadig udgifter vi godt kunne have undværet, men det har vi prioriteret at vi gerne vel.
For at få råd til at jeg gik hjemme, skulle vi sælge vores hus. Det var for småt til os, så vi skulle alligevel flytte.
Jeg tjekkede nettet for hvor man kunne få et hus på min. 170 kvm og til max. 500.000 kr.
Der dukkede vores hus så op i en egn jeg end ikke vidste fandtes.
Det var da selvfølgelig med sommerfugle i maven at vi rev vores liv op ved roden og flyttede med vores 5 børn, hvor af de 3 gik i skole.
Men ved du hvad? De taler også dansk her hvor vi flyttede hen! :)
Og det er rigtig rare mennesker og vi har hurtigt fået skabt et nyt netværk.
Og det var da bestemt heller ikke uden sommerfugle i maven, at jeg droppede ud af dagpengesystemet. Tro mig, det var virkelig angst-provokernede, men det har også været en af de aller bedste beslutninger i mit liv!
Det har ikke været lutter lagkage. Sådan er livet jo ikke. Det viste sig nemlig at skolen ikke var det som vores børn havde brug for, så vi måtte igen kigge på det økonomiske og snakke lidt med banken og sammen fandt vi en løsning, så vores børn nu går på en friskole.
Vi sparer ikke op til vores alderdom, for det er NU vi har brug for pengene. Når ungerne er blevet større, så kan vi begynde at spare. Vi er jo i forevejen vant til at leve for et lavbudget, så det kan vi nok også til den tid.
Jeg siger ikke at netop dette er løsningen for jer, men det er et valg I har.
Prøv at kig efter løsningerne, det der kan lade sig gøre, i stedet for alt det der ikke kan lade sig gøre.
Det er svært i starten, men efterhånden får man øvelsen i det og livet bliver generlt meget nemmere og kæresten meget sødere ;o)
1000 knus fra Anne, som håber at du tager dette i den positive ånd som det er ment! :kiss:
Anmeld
