Så I TV-A i går om fattige børnefamilier?

Så I TV-A i går om fattige børnefamilier? Det var tre utrolige historier, der i går var i Tv Avisen. De beskrev tre børnefamilier, der blev smidt ud af deres bolig. Og de havde ikke noget andet sted at bo! En var mor til to små børn, arbejdede som pædagog, men bunden var gået ud af hendes økonomi, imens hun var på barsel. Nu ville hun miste sin bolig. Jeg var ret forfærdet, hvordan kan børnefamilier ende som hjemløse? Så I udsendelsen, hvad syntes I? Hvad skal man gøre, når børnefamilier ikke kan betale deres regninger? WebDebattør jeANNE

Jeg ved det sgu ikke du, men når du finder løsningen så giv mig den lige, og gerne inden jeg bliver nødt til at forlade mit hjem....

Seriøst? Er du tæt på at miste dit hjem? WebDebattør jeANNE

seriøst... jeg tænker måneden lang på hvordan jeg skal betale regningerne til den første, og hvilke jeg er nødt til at springe over denne gang, for at få råd til trusselsbrevene, og mad + bleer til ungerne.... de sidste 2 år har jeg måttet ty til min kære farmor for at få betalt ekstra-elregningerne... ellers havde vi været nødt til at flytte sidste vinter... og denne vinter... da vi var ude af stand til at skaffe pengene til ekstra regningerne... det første år kom et bare bag på os at accontoen ikke passede med det faktiske beløb, og vi øgede så indbetalingen, således at det skulle have passet i 2008, men der var priserne steget med 50 øre vidst, pr. enhed, så vi fik en ekstra regning på det samme som året før, selvom vi havde indbetalt det dobbelte beløb...

Det bliver jeg helt ked af at høre Maria. Jeg har altid selv sørget for, at have lidt ekstra på kontoen til det uforudsete. Har du lavet et budget, så du ved, hvor mange penge du bruger og til hvad? Nogen gange kan man godt prioritere anderledes, når man får tallene sat op. I TV avisen var der en mor, der havde 1300 om måneden til mad og tøj til hende selv og hendes datter. De brugte også 2000 kr. om måneden på tv, internet og telefon. Hvis det var mig, havde jeg nok droppet at have tv og internet. Så kunne de have beholdt deres bolig. Men det er selvfølgelig nemt at være klog på andres vegne – det ved jeg godt. Hvis du har nogle spørgsmål, eller har brug for noget hjælp. Så lav en tråd med det! Vi er mange herinde, der ELSKER at komme med gode råd. Det kan nogle gange være nemmere, at stille dumme spørgsmål, til nogen man ikke kender! WebDebattør jeANNE

jeg har det samme som alle andre, materielt... Det største problem er at kenneth havde en løn der var dobblet så høj ind til vi fik Bastian.... vores budget og forbug er sat efter det, og nogle ting kan ikke fortrydes, andre vil vi ikke leve uden... Jeg kunne godt undvære tv'et hvis jeg skulle... men jeg vil ikke være foruden internet, for internettet er med til at lette mange ting i hverdagen, og så behøver jeg da ikke tænke på lige netop de ting.... vi har 2 biler, en familiebil og en skodbil.... det er dyrt, ja, men kenneth havde arbejde i slangerup, ind til han blev fyrret for nyligt, og når jeg ikke barsler den arbejder jeg i kregme... vi bor ved jægerspris, så ingen af os har mulighed for anden transport, og vi kan ikke så godt køre sammen, da vi jo skal hver vores vej.... derfor er det ikke en mulighed, eller realistisk at sælge en bil for at få flere penge. for den eneste vi kan få noget for er familiebilen, og den kan vi ikke undvære. Så det korte af det lange er at vi slet ikke tjener nok.... vi får ikke noget nyt til os selv, og så dan må det bare være lige nu, til jeg e rkommet noget lån til livs....

Jeg så ikke TV-avisen igår, men der h ar jo tidligere været indslag om familier der ikke har haft råd til at blive boende. Det er da selvfølgelig en trist situation, men nogen gange kan jeg heller ikke lade være med at tænke, at den et eller andet sted også er lidt selvforskyldt. Det handler jo i bund og grund om prioritering. At lære at prioriterer. Jeg tror rigtig mange har spillet lidt for højt spil, da det hele gik så godt i Danmark og der var mangel på arbejdskraft. Man satte sig i for dyre huse, for løningerne steg og så havde man jo råd til mere. Men som ordsproget siger, højt at flyve, dybt at falde... Man kan ikke se ud i fremtiden og ens liv kan nemt ændre sig. Også uplanlagt. En barsel plejer at være rimelig planlagt eller også giver den ihvertfald tid til at forberede. En fyring er ikke noget man kan forberede sig på, men man kan kalkulerer med det og ikke sætte sig så dyrt, at man må gå fra hus og hjem. Og så handler det vel også om at have overblik og tage ansvar for sin egen økonomi. Vores økonomi var også en ruin, dengang vi havde overladt det til banken. De lavede en fejl, men vi måtte bøde for den. Det slog hovedet på sømmet for mig og jeg begyndte at tage ansvar for vores egen økonomi. JEG lagde budget og JEG undersøgte priserne for de forskellige ting. JEG vurderede hvilke forsikringer vi ikke kunne undvære (og droppede dem der bare var gode at have). Det handler om at være realistisk i god tid. Hvis pengene ikke er der til regningerne i denne her måned, hvad er så sandsynligheden for at de kommer i næste måned? Mit indtryk er, at dem der bliver smidt ud af deres bolig, ofte bor i nogle forholdsvis dyre boligere. Man tænker ikke: "Hvad har jeg råd til?", men i stedet: "Hvor vil jeg bo, hvad vil jeg have omkring mig?" Og så er det at man sætter sig så hårdt i det, at man kun lige kan få det til at løbe rundt. Vi sidder også hårdt i det, men det er fordi vi har valgt at leve for 1 indtægt og at jeg skal være hjemmegående. Det har i den grad kostet nogle prioriteringer, også mange som andre ikke ville gå af med. Vi er bosat på landet i Jylland, hvor husene koster en slik. Vi rejser ikke udenlands og vores børn får tøj fra Bilka, hvis vi ikke kan finde noget fedt i vores genbrugsbutikker. Vi vil gerne leve økologisk, men i perioder er der bare ikke råd til det og så må vi igen prioriterer. Det handler i mine øjne om at tage ansvar for sit eget liv, også selv om det ikke altid er lige sjovt. Det handler om at være realistisk, for det er ikke altid at det liv man ønsker sig, også hænger sammen med det man har råd til. Og så må man ændre på sine ønsker, sådan at det kommer til at hænge sammen. Det lyder måske hårdt det her og det er det nok også, særligt hvis man står i situationen. Og jo, jeg har virkelig ondt af dem der sidder i saksen, men hvis man vil være herre over sit liv, så må man selv handle.

Der er ingen tvivl om vi er forskellige med hensyn til, havde vi gerne vil have, og hvad vi kan undvære. Vi er heller ikke alle lige gode til at styre det med penge. Jeg har nogle venner, der ikke har ret mange penge, og derfor bor i et kolonihavehus året rundt – med barn – uden vand om vinteren. Til gengæld tager de på udenlandsrejse hvert år. Det kalder jeg at prioritere. Ikke at jeg er enig i prioriteringen. ”Mor til mange” jeg syntes dit indlæg er interessant. Jeg bor i København, og jeg kender ingen, der har råd til, at kun den ene forælder arbejder. – så er der i hvert tilfælde en stor arv eller andet med i regnestykket. Det er dejligt at høre, det kan lade sig gøre for almindelige mennesker. Herovre snakker vi næsten altid om huspriser, og friværdi der ikke er der mere. Jeg kender mange der er teknisk insolvente, også selvom de er i gode jobs. Det er en mærkelig tid, vi lever i. WebDebattør jeANNE

Vi har også valgt at leve for 1 indtægt. Min mands. Han arbejder ude 14 dage og er så hjemme 1 uge. Vi har 4 børn og derfor er det nemmere at jeg går hjemme. Vi har købt et hus som ligger på samme vej som ungernes skole, så de selv kan gå derhen. Derfor har vi ikke brug for en bil, men har en lille bil (som er betalt), som vi bruger en sjældent gang imellem. Huset skylder vi 1 million på (realkredit) og sommerhuset skylder vi 700.000 på (også ren realkredit). Begge huse er totalt nyistandsat. Og vores eneste gæld er de to huse, som sammenlagt er ca. omkring 3.5 mill. værd. Vi har ingen forbrugslån eller banklån. Vi har det samme som alle andre, med alt hvad hjertet kan begære af fladskærme, computere, nye møbler, restaurantsbesøg og årlige rejser osv. Lever fint. Og kan sagtens få det til at løbe rundt, selvom vi selvf. godt kunne bruge en ekstra indtægt (min). Men det er vores midlertidige prioritering. Vi prioriterer børnene og børnenes hverdag. Som barn kan jeg huske jeg ville med min mor på ferie og det ville hun ikke. Hun sagde: "Med børn er det dobbelt så dyrt og halvt så sjovt". Jeg kan ikke være mere uenig. Og har selv valgt det modsatte. Mener iøvrigt at med børn er det dobbelt så sjovt fordi man oplever det hele anderledes og kommer tættere på lokalbefolkningen. Og tit koster de næsten ingenting at tage med. Yderst sjældent de er til fuld pris. Min far sagde til mig, da jeg spurgte om min mor ike havde råd: jojo, der står bare ikke Mette på pengene". Den sad!! Og den har jeg tit tænkt over. På mine penge står der mine børns navne. Mærkelig tendens vi har i tiden med at bruge 100.000 på feks. en ny garage til bilen, men bruge feks. 10.000 til ungerne?? Nææ nej. Derfor har jeg valgt at prioritere mine børn. De får alt hvad den kan trække, og de skal have den bedste barndom, med alt hvad man kan forestille sig af hjemmegående mor, sjove ture og hvad de ellers måtte ønske. JA, så nedprioriterer jeg måske mig selv, (men opprioriterer mig selv, når det kommer til samvær med ungerne) men jeg kan altid bruge penge på mig selv og spare op osv. når de engang er flyttet hjemmefra. Ved også der er mange der siger at de håber at der intet er til børnene at arve, (underforstået de har brugt det hele selv). Den kan jeg godt følge og vil også bruge en masse på mig selv, når ungerne engang er flyttet hjemmefra. Men håber da oss der er noget til dem. Vores sommerhus er feks. købt med det formål at det skal gå direkte til ungerne. Men der er jo så meget i den retning og mange meninger. Det var bare lige vores historie og vores livsberetning herfra. Kærlig hilsen Mette

WebDebattør jeANNE skrev:

”Mor til mange” jeg syntes dit indlæg er interessant. Jeg bor i København, og jeg kender ingen, der har råd til, at kun den ene forælder arbejder. – så er der i hvert tilfælde en stor arv eller andet med i regnestykket. Det er dejligt at høre, det kan lade sig gøre for almindelige mennesker. Herovre snakker vi næsten altid om huspriser, og friværdi der ikke er der mere. Jeg kender mange der er teknisk insolvente, også selvom de er i gode jobs. Det er en mærkelig tid, vi lever i. WebDebattør jeANNE

Jamen, så kom til Jylland, for her er vi faktisk en del der gå hjemme. jeg kender dog også nogle stykker i hovedstadsområdet, men er dog ikke sikker på om de går hjemme med indtægt i form af pasning af eget barn. Det meste af min familie bor i København og de har MEGET svært ved at forstå vores måde at leve på. Hjemmegående og med 6 børn!!! det er vist ikke hverdagskost i hovedstaden! ;o) Og når vi så fortæller at vi har givet 400.000 for vores 240 kvm hus, har 1000 kvm have og 2 km til vandet, så blegner de. Godt nok skulle vi sætte i stand for ca. 200.000, men det er jo stadig ingen penge i forhold til "over there". Tilgengæld har vi så 5 km til nærmeste indkøbsmulighed, men det er jo prioritering ;o)