Kontanthjælp på 350 000kr/år?

Carina:-) skriver:

Mhs til medicin så kan man søge kroniker der gør at man max betaer 3700 pr år i medicin . Har selv en sygdom der er dyr i medicin og får dermed kroniker tilskud.

er det alle der kan det???

jeg har altid hørt at man kun kan få hvis en medicin er på omkring 2000 om mdr

Der er jo ikke nogen kontantshjælpmodtagere, der får så mange penge, men der er folk, der sidder stramt i det, der berettigede til tilskud til at kunne deltage i samfundet på lige fod med lønmodtagere. Det er en del af vores velfærdssystem, selvom det er diskutabelt om gensidig forsørgerpligt og meget lav kontanthjælp til personer under 30 år, er særlig solidarisk.

I øvrig så er eks. børnecheck og boligsikring medregnet i tallet. Tilskud der ikke er forbeholdt kontanthjælpemodtagere. Derudover er børnecheck og boligsikring, som er skattefrie, blevet "bruttoficeret". Dvs. ladet som om, det var løn efter skat, og regnet tilbage til FØR skat. På den måde kommer en børnecheck til at tælle omtrent dobbelt for kontanthjælpsmodtagere.

Det er altså meget vildledende, og får jo tydeligvis nogen til at reagere negativt over får kontanthjælpen uden at kende til, hvordan systemet i virkeligheden hænger sammen.

Den højeste kontanthjælp sats er på 172.992 kr. før skat om året, men langt de fleste får langt mindre. Eks. kun ca. 84.000 om året for personer under 30 år uden børn.

Hvis man har over 10.000 kr. på sin opsparing eller ejer noget som helst af værdi kan man ikke få kontanthjælp. Dvs. at kontanthjælpsmodtagere eks. ikke har mulighed for at eje en bil.

helle85 skriver:

er det alle der kan det???

jeg har altid hørt at man kun kan få hvis en medicin er på omkring 2000 om mdr

Hvis man har en kronisk sygdom eller høje medicinudgifter .feks i forbindelse med kræftsygdom eller fertilitetsbehandling så kan ens læge søge kroniker for en .

Der er ikke noget med 2000 pr måned ,men en samlet vurdering på over 17000 et eller andet ( ctr konto) om året er nok til at den  går igennem med det samme . 

Og det er en egenbetaling på omkring de 4000 - så groft sagt overstiger dine medicinudgifter 4000 om året er man berettiget til at ens læge kan søge for en - det gælder så ikke pencilin osv - men medicin til kronisk sygdom eller medicin til  f.eks fertilitet.

Og så skal man altid tage det billigeste præparat ellers ingen krav  

Og de 4000 er efter alm tilskud er trukket fra- f.eks så betaler man jo nu 100% af de første 1400 mener jeg det er og så 75 % - 50 osv ned til 15 % og det er de beløb der regnes med når medicinudgifterne regnes ud og ikke "start" prisen- Giver det mening? 

Carina:-) skriver:

Hvis man har en kronisk sygdom eller høje medicinudgifter .feks i forbindelse med kræftsygdom eller fertilitetsbehandling så kan ens læge søge kroniker for en .

Der er ikke noget med 2000 pr måned ,men en samlet vurdering på over 17000 et eller andet ( ctr konto) om året er nok til at den  går igennem med det samme . 

Og det er en egenbetaling på omkring de 4000 - så groft sagt overstiger dine medicinudgifter 4000 om året er man berettiget til at ens læge kan søge for en - det gælder så ikke pencilin osv - men medicin til kronisk sygdom eller medicin til  f.eks fertilitet.

Og så skal man altid tage det billigeste præparat ellers ingen krav  

Ok mange tak.

Carina:-) skriver:

Og de 4000 er efter alm tilskud er trukket fra- f.eks så betaler man jo nu 100% af de første 1400 mener jeg det er og så 75 % - 50 osv ned til 15 % og det er de beløb der regnes med når medicinudgifterne regnes ud og ikke "start" prisen- Giver det mening? 

Ja det giver mening 

dpb skriver:

Jeg kan kun vurdere ud fra egen erfaring og bekendte Jeg har altid fået arbejdsgiverbetalt pension i de ansættelsesforhold jeg har haft inkl. mit studiejob i sin tid og da jeg var i løntilskud for en del år tilbage efterhånden ud fra hvad jeg ved så det eneste jeg ikke fik pension hos det var det vikarbureau jeg var tilknyttet og dem jeg kender får også arbejdsgiverbetalt pension deraf min udtalelse

Jeg vil så sige at det generelt er en mere indholdsrig tilværelse at have et job hvor man er en del af et fællesskab på arbejdspladsen og yder noget til samfundet, fremfor at være sat i bås som nasser på systemet man kan argumentere for om indholdsrigt er et forkert ord så, men det var det bedste ord jeg kunne finde... for i min optik må det give mere indhold i livet at have noget at stå op for, fremfor at dagene bare glider i et

Artiklen er bare et generelt udtryk for dårlig journalistik når det kommer til kh (som minimum i hvert fald elendig overskift)

Vi taler om at 9100 ud af 20616 personer (2012) får over 300.000,- om året i offentlige ydelser, og ud af dem er det kun 400 der IKKE er enlige... Derudover skelnes der overhovedet ikke til at de omtalte ydelser børnecheck, børnetilskud og friplads, boligsikring ikke har en døjt med om man er på kh eller ej at gøre... igen den der arbejder har samme adgang til de pågældende ydelser... og så alligevel ikke helt fordi de er indkomstreguleret så har du en høj løn kan du ikke lige få dem... men er det ikke også fair nok?? jeg er udmærket klar over at det er en sovepude for mange at kunne få kh, men for hulens artiklen er bygget op om 2012 tal!! der har altså ændret sig en hel del ting siden...

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor man skal blande børnechecken ind i det, for den får dem der arbejder også (medmindre de har en vanvittig løn pr. mdr.) som sagt æbler og pærer blandes og sammenlignes for at få det til at se værre ud end det reelt er beløbsmæssigt...

Men hvis vi skal holde os til artiklen og tænke på at 1000-1300kr mere om måneden er et for lille incitament så er det nærmere fordi folk har en alt for forkælet holdning efter min mening... for helt ærligt 12000-15600,- mere om året efter skat det er da en lille ferie for hulens da!!! er det ikke værd at arbejde for at kunne give sine børn det ekstra?? tvivler på man kommer særlig langt med at skrue på de offentlige ydelser uanset type... der skal en holdningsændring til... Igen kan jeg kun tale ud fra mig selv, men jeg tog ski' gerne et job der gav det udbetalt, selv om jeg godt er klar over en del af det vil ende med at gå til transport, men hellere det end at sidde herhjemme... (er dog på dp)

Men for lige at komme tilbage til tallene hvorfor er det så at alle de 11516 personer der sandsynligvis i den grad får mindre end de omtalte 300.000,- også skal rammes fordi der er nogle der er bedre til at "malke" systemet???  

Lige en lille ting til: de fleste med et arbejde har ikke et dagligt behov for dyr medicin, men det er der faktisk en del kh modtagere der har da de udelukkende er fanget på kh indtil de er blevet udredt af kommunen, og det findes der ikke et tilskud til udover sygesikringen og det system er til at lukke op og sk... i for det bliver stadig pi... dyrt at købe medicinen så i tillæg til at man får en minimumsløn så har man også ekstra udgifter i forhold til "naboen"...

er simpelthen træt af den manglende solidaritet i DK (ikke direkte møntet på dig)

Qnuz

 

9100 ud af 20616 er jo næsten halvdelen, så jeg synes, at det er mange, der får så mange penge fra det offentlige, men jeg er enig med dig i, at det ikke skal ramme dem, der ikke får det beløb (jeg kan godt se, at det er en forringelse af KH, artiklen ligger op til). Det er også derfor jeg ikke mener, at der skal et loft over KH, men et loft over de samlede ydelser man kan få hver måned fra det offentlige, og det skal gælde alle uanset, om man er på KH, i arbejde eller noget helt andet. Jeg ville synes, at offentlige ydelser på 30.000 pr måned ville være lige så slemt, hvis det var mig selv med et arbejde, der på en eller anden måde kunne få det. Det er størrelsen på ydelserne og ikke folk på KH, jeg synes er et problem, for folk uden arbejde skal det helt sikkert også have noget at leve af.

Jeg må indrømme, at jeg har ikke styr på størrelsen af de enkelte ydelser, som man kan få og, hvordan det kan give så stort et beløb, men en gang google fortæller mig, at friplads kan man ikke få, hvis man som par hver tjener over 255.000 om året (21250 før skat om måneden), så par med denne løn kan hver få ca. 750 om måneden i børnefamilieydelse (beregnet ud fra et barn under 4). Jeg kan ikke finde indkomstgrænserne for boligsikring, men der er en række betingelser ud over blot indkomsten, så der er mange, der ikke vil være berettiget til denne ydelse. Samlet set vil folk på denne grænse ved at have job i rene indtægter få 22.000 og kan så se, andre få minimum 8.000 mere end dem uden at arbejde. 

Jeg har selv været på DP, så jeg ved godt, at det ikke er fedt, at gå derhjemme og føle, at man ikke bidrager og føle sig dunket oven i hovedet af samfundet, men det er da mit håb, at denne mentalitet kunne ændre sig, hvis det arbejdende folk ikke følte sig til grin over, at man kan få noget mere på offentlige ydelser end i mange stillinger. Det er i hvert fald, det jeg kan mærke er et problem hos dem i min omgangskreds, der er kritiske over for arbejdsløse. 

Janey skriver:

9100 ud af 20616 er jo næsten halvdelen, så jeg synes, at det er mange, der får så mange penge fra det offentlige, men jeg er enig med dig i, at det ikke skal ramme dem, der ikke får det beløb (jeg kan godt se, at det er en forringelse af KH, artiklen ligger op til). Det er også derfor jeg ikke mener, at der skal et loft over KH, men et loft over de samlede ydelser man kan få hver måned fra det offentlige, og det skal gælde alle uanset, om man er på KH, i arbejde eller noget helt andet. Jeg ville synes, at offentlige ydelser på 30.000 pr måned ville være lige så slemt, hvis det var mig selv med et arbejde, der på en eller anden måde kunne få det. Det er størrelsen på ydelserne og ikke folk på KH, jeg synes er et problem, for folk uden arbejde skal det helt sikkert også have noget at leve af.

Jeg må indrømme, at jeg har ikke styr på størrelsen af de enkelte ydelser, som man kan få og, hvordan det kan give så stort et beløb, men en gang google fortæller mig, at friplads kan man ikke få, hvis man som par hver tjener over 255.000 om året (21250 før skat om måneden), så par med denne løn kan hver få ca. 750 om måneden i børnefamilieydelse (beregnet ud fra et barn under 4). Jeg kan ikke finde indkomstgrænserne for boligsikring, men der er en række betingelser ud over blot indkomsten, så der er mange, der ikke vil være berettiget til denne ydelse. Samlet set vil folk på denne grænse ved at have job i rene indtægter få 22.000 og kan så se, andre få minimum 8.000 mere end dem uden at arbejde. 

Jeg har selv været på DP, så jeg ved godt, at det ikke er fedt, at gå derhjemme og føle, at man ikke bidrager og føle sig dunket oven i hovedet af samfundet, men det er da mit håb, at denne mentalitet kunne ændre sig, hvis det arbejdende folk ikke følte sig til grin over, at man kan få noget mere på offentlige ydelser end i mange stillinger. Det er i hvert fald, det jeg kan mærke er et problem hos dem i min omgangskreds, der er kritiske over for arbejdsløse. 

Janey, har du læst mit indlæg? Ydelserne, der egentligt er skattefrie er  blevet "bruttoficeret". Dvs. ladet som om, det var løn efter skat, og regnet tilbage til FØR skat. På den måde kommer eks. en børnecheck til at tælle omtrent dobbelt for kontanthjælpsmodtagere i beregningen. Altså er det ikke et reelt billede!!!! Desuden er tilskudene ikke til folk på kontanthjælp, men til folk med lav indkomst. Det er altså til folk der har brug for det. Ydelserne kommer til at se meget store ud for enlige med børn, men det er jo netop især enlige med børn, der har brug for ekstra hjælp.

Janey skriver:

9100 ud af 20616 er jo næsten halvdelen, så jeg synes, at det er mange, der får så mange penge fra det offentlige, men jeg er enig med dig i, at det ikke skal ramme dem, der ikke får det beløb (jeg kan godt se, at det er en forringelse af KH, artiklen ligger op til). Det er også derfor jeg ikke mener, at der skal et loft over KH, men et loft over de samlede ydelser man kan få hver måned fra det offentlige, og det skal gælde alle uanset, om man er på KH, i arbejde eller noget helt andet. Jeg ville synes, at offentlige ydelser på 30.000 pr måned ville være lige så slemt, hvis det var mig selv med et arbejde, der på en eller anden måde kunne få det. Det er størrelsen på ydelserne og ikke folk på KH, jeg synes er et problem, for folk uden arbejde skal det helt sikkert også have noget at leve af.

Jeg må indrømme, at jeg har ikke styr på størrelsen af de enkelte ydelser, som man kan få og, hvordan det kan give så stort et beløb, men en gang google fortæller mig, at friplads kan man ikke få, hvis man som par hver tjener over 255.000 om året (21250 før skat om måneden), så par med denne løn kan hver få ca. 750 om måneden i børnefamilieydelse (beregnet ud fra et barn under 4). Jeg kan ikke finde indkomstgrænserne for boligsikring, men der er en række betingelser ud over blot indkomsten, så der er mange, der ikke vil være berettiget til denne ydelse. Samlet set vil folk på denne grænse ved at have job i rene indtægter få 22.000 og kan så se, andre få minimum 8.000 mere end dem uden at arbejde. 

Jeg har selv været på DP, så jeg ved godt, at det ikke er fedt, at gå derhjemme og føle, at man ikke bidrager og føle sig dunket oven i hovedet af samfundet, men det er da mit håb, at denne mentalitet kunne ændre sig, hvis det arbejdende folk ikke følte sig til grin over, at man kan få noget mere på offentlige ydelser end i mange stillinger. Det er i hvert fald, det jeg kan mærke er et problem hos dem i min omgangskreds, der er kritiske over for arbejdsløse. 

Jeg huskede også friplads som værende for dem med lav indkomst, men se linket, du kan få friplads næsten helt op til 500.000 før skat om året og er du egentlig stiger det plus hvis du har flere børn:

http://sm.dk/filer/arbejdsomrader/dagtilbud/fripladsskala-pr-1-januar-2015.pdf

Med hensyn til boligsikring beregnede jeg for mig selv (lærer på 80%) jeg kunne få lidt over 2000 kr om måneden i boligsikring og hvis det så er blevet ført tilbage til brutto er det næsten 4000 om året - 48.000.

Jeg er rystet over hvor meget det kan lade sig gøre at rage til sig fra det offentlige, især som enlig... Og så kan det godt være at nogle af ydelserne som sådan ikke tæller som indkomst, men regnet sammen svarer det jo stadig til, hvis ikke mere, end hvad et arbejde giver. Og i min verden må der altså gerne være forskel(en mærkbar forskel) på at have et arbejde og så være forsørget af det offentlige! Det kan godt være det trods de mange ydelser ikke er en dans på roser at være på offentlig forsørgelse, men det skal det da virkelig heller ikke være!? Man skal ikke leve i luxus på samfundets regning, man skal have så man kan leve og ikke mere. 
Men nu er jeg også meget farvet af at jeg har set alt for mange mennesker, især de her stakkels enlige mødre, som virkelig suger alt hvad de kan til sig, og faktisk lever ret fedt, på trods af at de er på kh. Og så har mange af dem til og med levet på det offentlige det meste af deres voksne liv, hvilket jeg slet ikke kan forstå kan være muligt. Der burde være et loft på hvor mange år man kan være på ex kontanthjælp. 
Og så burde de genindfører den gensidig forsørgerpligt for sammenlevende, men så synes jeg også at reglerne her burde være helt ens for gifte og sammenlevende.