Jupiter skriver:
Ja, vi har brug for en eller anden mirakel-kur til at holde vores hund væk fra børneværelset om natten.
Eller dvs. den skal bare lade være med at besørge derinde. (hvis den bare lagde sig til at sove derinde, var det jo skønt
).
Vi har naturligvis forsøgt alt: luftning klokken meget sent, fjerne mad og vand op til nat, grundig!! rengøring efter tidligere "uheld" osv. Hunden fejler ingenting, må jeg hellere tilføje her
Men vi aner ikke hvad der tricker den.
Indtil nu har løsningen bare været at lukke døren. Men vores datter har fået juniorseng, og tanken er at hun selv skal kunne komme ind til os når hun har brug for det. Så vi vil gerne have dørene på klem fra nu af.
Hunden sover i soveværelset nu, har altid gjort det, og vores hjerter holder ikke til hvis vi bare skal til at lukke den inde et andet sted i huset 
Jeg har læst om mange af de der hund-gå-væk-spray, og stort set dem alle er der dårlige erfaringer med. Nogle siger at de ligefrem tiltrækker hunden, og andre siger at de bare ingen effekt har.
Så: HAR I NOGLE GODE RÅD?? 
Min allerførste tanke da jeg læste dit indlæg var at der ikke er noget fysisk galt med hunden, men at det er noget med at afmærke territorium. Da jeg så læste videre, og så at det er en terrier-blanding, blev jeg helt overbevist
Jeg er vokset op med en foxterrier, og det er en vidunderlig hund! Men den er mentalt lidt som en kat. Den vil ikke bestemmes over. Og på mange måder er det en del af charmen. Den er svære at opdrage på, har et stort jagtinstinkt og er lynende intelligent. Og en skidesjov hund
Det er alle terriere, jeg er vilde med dem!
Engang da jeg var barn havde jeg en flok veninder på besøg. Jeg var alene hjemme, og de her veninder kom ind i stuen. Hunden var begejstret og hilste glad på dem alle sammen. Men der var en af pigerne der ikke hilste på ham. Hun ignorerede ham fuldstændig, faktisk så meget at hun totalt benægtede hans eksistens. Og så i hans eget hjem! Ved du hvad han gjorde?? Han pissede sgu på hende!! Han lettede simpelthen ben op af hende. Han havde aldrig gjort det før, og gjorde det aldrig igen, men det var bare så tydeligt at han lige skulle markere, at "hov hov, det her er altså mit hjem og du skal ikke stå der og lade som om jeg ikke eksistere!"
Jeg tror at din hund tisser på barnets værelse fordi den ikke må komme derind. Og det vil den så at sige, ikke finde sig i. Mit bud vil derfor være at du giver hunden adgang til værelset. Hvis det ikke er forbudt territorium, så vil den ikke have behov for at markere sig, når den endelig ser sit snit til at komme derind. Den vil givetvis gøre det i starten, indtil den forstår at det er en blivende situation, og at døren ikke bliver lukket igen.
Hvis der nu er nogen der synes at "det skal hunden ikke bestemme, og den skal kende sin plads i hierarkiet, og gøre hvad der bliver sagt". Ja, så skal man ikke have en terrier
Eller en kat