Førstegangsfødende med mange spørgsmål!

Dutte84 skriver:



Ønsker da held og lykke,... Hvornår har du termin ?

Tusind tak De er lidt uenige, så et sted mellem 28/9 og 2/10

Renée88 skriver:



Tusind tak De er lidt uenige, så et sted mellem 28/9 og 2/10

Okey... Bliver spændende og se hvornår den lille kigger ud....

Dutte84 skriver:



Okey... Bliver spændende og se hvornår den lille kigger ud....

Rigtig meget... Men må gerne vente til den 1/10.. Har lige en måned teori på skolen jeg meget gerne skulle nå inden jeg skulle føde.. Men må heller ikke gå for meget over tid, da min barsel så blir kortere... SKAL starte igen 1/3.. Såå er lidt presset

Renée88 skriver:

Hej alle jer der har prøvet at føde
Jeg er ved at være tæt på min termin (35+2), og derved også tæt på den forestående fødsel.. Efterhånden som jeg kommer tættere på, jo flere spørgsmål dukker der op.. Men mon ikke det er ganske normalt Jeg er meget spændt på fødslen og glæder mig rigtig meget, men samtidig er jeg også enormt bange for hvad der skal ske..

Har læst forskellige fødselsberetninger samt "fødselsvejledninger" på diverse hjemmesider, men der dukker stadig nogle spørgsmål op... Jeg ved godt det måske er lidt "klamt", men hvor mange af jer bristede og måtte syes? (jeg har altid været den der frygtede at sprække fra ende til anden - ja undskyld mit sprog ) Og blev I dårlige under fødslen? Altså kastede op? (Jeg synes det er det værste, og gør altid alt hvad jeg kan for at undgå det - heldigvis slap jeg for kvalme og opkast i starten af graviditeten )
Og hvordan reagerede I og jeres kærester/mænd under fødslen? (Jeg frygter at skræmme livet af min kæreste, og skælde ham ud osv)

Håber I vil besvare nogle af mine spørgsmål - blev da lidt langt det her indlæg 

Kram fra en meget nysgerrig og efterhånden meget nervøs Renée, 35+2

Hej!
Jeg fødte for 1. gang  sidst i juni - og GUD FADER hvor havde jeg frygtet den fødsel...Jeg var ret bange op til - jeg gik 14 dage over tid og blev sat i gang!
Ved du hvad?! For MIG var min fødsel bare en vildt fed oplevelse (what?!?!? - sidder du sikkert og tænker)...Mine veer var ret voldsomme - jeg kastede en hel del op, osse i badekaret Jeg kunne ikke rigtig overskue at være "social og snaksagelig" med min kæreste - var ikke ubehøvlet, havde bare ligesom nok i mig selv..den fangede han hurtigt - men han var sq vigtig for mig under det hele, hentede drikkelse, snakkede med JM, var bare omkring mig, kunne mærke ham via kærtegn og på hans lugt (lidt svedig)
Jeg bristede desværre rigtig meget - fik en grad 3 ud af 4, hvor 4 er det værste
Min søn var en stor dreng, vejede 4750, så han var en stor én at få ud! desuden var mine presseveer så slatne til sidst at han måtte tages med sugekop! Derfor den store ødelæggelse forneden! Jeg ønsker dig en RIGTIG go´fødsel

Det er som om at når veerne går igang, glemmer man alt om at være bange/nervøs. Man kan mærke kroppen arbejde, og det kører (om alt går vel) pr. automatik.

Min fødsel tog over 30 timer fra den første ve, til min datters første vejrtrækning - men jeg var faktisk helt rolig, omend lidt utålmodig

Min kæreste var en dejlig støtte, og da jeg løb tør for kræfter var han god til at tage styringen. Jeg havde en ve-måler på under fødslen, så han fulgte med på en skærm, og løftede mine ben når kurven steg. Tror han syntes det var fedt at kunne gøre noget aktivt og hjælpe mig på vej. Men jeg kan ikke huske et eneste ord han har sagt undervejs.

Jeg lukkede af, og lod kroppen arbejde. Pressede når min ben blev løftet, og slappede af når de blev sænket. Og lige pludselig fik jeg prinsessen op på maven, og så var det bare overstået! Tror nok jeg fik et enkelt sting, men mærkede det ikke...var helt optaget af det lille vidunder der lå i mine arme.

Som min jordermoder sagde: "Du skal...så gør det". -og det gjorde jeg. He he.

lærkes_mor skriver:

Hej...

Kan godt forstå at der er mange spørgsmål der melder sig...

Jeg bristede ikke, altså blev ikke syet....
kastede en enkelt gang op helt i starten da mine veer begyndte at tage fat....

Min kæreste var rigtig god... fik dog lagt akupunktur helt i starten (imens han kørte hjem og hentede vores ting, fordi vi troede ikke fødslen var igang) så da han kom tilbage ville han massere min ryg, og overså nålene.... så massage oven på nålene. ikke rart hehe.... men han klarede det rigtig flot.... Men helt ærlig så brugte jeg bare så mange kræfter på fødslen så havde slet ikke overskud til at tænke på ham.... heller ikke hvor mange andre der var på stuen, om jeg var nøgen osv....

Held og lykke med din fødsel.. JEg er 9 uger gravid og glæder mig heelt vildt til at jeg skal føde igen!
 

Ja det er sjovt så ligeglad man bliver med om man er blottet og hvor mange der kigger på én...
Min jm flåede !!!!! tøjet af mig (det gik pludselig stærkt) og der stod jeg - splitter-nøgen og jeg var totalt ligeglad... om det så havde stået 50 mennesker, så havde jeg ikke observeret det hehe.

Renée88 skriver:

Hej alle jer der har prøvet at føde
Jeg er ved at være tæt på min termin (35+2), og derved også tæt på den forestående fødsel.. Efterhånden som jeg kommer tættere på, jo flere spørgsmål dukker der op.. Men mon ikke det er ganske normalt Jeg er meget spændt på fødslen og glæder mig rigtig meget, men samtidig er jeg også enormt bange for hvad der skal ske..

Har læst forskellige fødselsberetninger samt "fødselsvejledninger" på diverse hjemmesider, men der dukker stadig nogle spørgsmål op... Jeg ved godt det måske er lidt "klamt", men hvor mange af jer bristede og måtte syes? (jeg har altid været den der frygtede at sprække fra ende til anden - ja undskyld mit sprog ) Og blev I dårlige under fødslen? Altså kastede op? (Jeg synes det er det værste, og gør altid alt hvad jeg kan for at undgå det - heldigvis slap jeg for kvalme og opkast i starten af graviditeten )
Og hvordan reagerede I og jeres kærester/mænd under fødslen? (Jeg frygter at skræmme livet af min kæreste, og skælde ham ud osv)

Håber I vil besvare nogle af mine spørgsmål - blev da lidt langt det her indlæg 

Kram fra en meget nysgerrig og efterhånden meget nervøs Renée, 35+2

Tillykke med graviditeten det er jio lidt straks tid
Jeg sprækkede rimelig meget og blev syet hele vejen rundt sådan set, men hånden på hjertet så mærkede jeg det ikke. Veerne var det værste da først jeg måtte presse sang jeg med på Jason Mraz i baggrunden så for mig var selve fødsel piece of cake Men veerne var hårde og puha hvor havde jeg kvalme hvilket jeg frygtede aller aller mest men kastede op en gang og så var det overstået.
Min mand var så bange for at han ville besvime og ikke kunne holde til det osv, men vi aftalte at hvis det ble for hårdt kunne han gå ud og trække lidt luft. Men det gjorde han heldigvis ikke kunne ikke have undværet ham, han holdt mit ben under fødslen og forstod hva mine små grynt betød og gav mig en pude mellem benene når jeg havde brug for det, viftede når det var til, tilbød mig vand osv. Han var fantastisk.
Mit eneste råd: (at det virker for mig er jo ikke ensbetydende med at det er sagen for dig) Jeg trak vejet helt roligt og konsentrede mig om at trække vejret almindeligt, for mig blev veerene bare længere af at trække vejret dybt ind og puste ud følte jeg. Men måske kan du få gavn af akupunktur, nogen mener at man udvider sig hurtigere (jeg åbnede mig 3 cm på en halv time).
Men prøv at huske på at dr kommer noget godt ud af det.
Held og lykke og jeg håber det hele går efter planen
(du m da gerne lige skrive din fødselsberetning når det er overstået) 

Mathilde skriver:



Ja det er sjovt så ligeglad man bliver med om man er blottet og hvor mange der kigger på én...
Min jm flåede !!!!! tøjet af mig (det gik pludselig stærkt) og der stod jeg - splitter-nøgen og jeg var totalt ligeglad... om det så havde stået 50 mennesker, så havde jeg ikke observeret det hehe.

Hi hi ja de sidste dage inden fødslen var det pludselig det jeg var mest nervøs for, men utroligt hva der sker med en når man ligger der. Kunne have gjort det på tv og været kold

mor_sabina skriver:



Hi hi ja de sidste dage inden fødslen var det pludselig det jeg var mest nervøs for, men utroligt hva der sker med en når man ligger der. Kunne have gjort det på tv og været kold

Ja lige præcis jeg er faktisk lidt ked af at vi ikke filmede fødslen. Ikke fordi jeg ville vise det til folk, men simpelthen fordi jeg ikke ret godt kan huske hvad der forgik... Og det er jeg egentlig lidt ked af idag.
Men man er bare i en helt anden verden og al tidsfornemmelse forsvinder....

Mathilde skriver:



Ja lige præcis jeg er faktisk lidt ked af at vi ikke filmede fødslen. Ikke fordi jeg ville vise det til folk, men simpelthen fordi jeg ikke ret godt kan huske hvad der forgik... Og det er jeg egentlig lidt ked af idag.
Men man er bare i en helt anden verden og al tidsfornemmelse forsvinder....

Ja det er faktisk ret fantastisk. Husker bare tilbage på det som en virkelig god oplevelse, tænker faktisk slet ikke tilbage på smerterne for det var jo faktisk værre bagefter en undervejs Glæder mig ikke til at skulle hele igen hvis der skulle komme en søster eller bror, men fødslen kan bare komme an