Førstegangsfødende med mange spørgsmål!

mor_sabina skriver:



Ja det er faktisk ret fantastisk. Husker bare tilbage på det som en virkelig god oplevelse, tænker faktisk slet ikke tilbage på smerterne for det var jo faktisk værre bagefter en undervejs Glæder mig ikke til at skulle hele igen hvis der skulle komme en søster eller bror, men fødslen kan bare komme an

Jeg tror kroppen har en evne til at glemme!
De første to dage efter fødslen havde jeg det rigtig dårligt ved tanken om den store smerte jeg havde oplevet og jeg var sikker på, at jeg ALDRIG ville føde igen, men nu kan jeg stort set ikke huske det nu husker jeg det kun som en FANTASTISK oplevelse og jeg vil helt sikkert føde igen! Jeg glæder mig endda til det...
Utroligt som man kan glemme

Renée88 skriver:



Tusind tak.. Ååårh jeg håber bare det hele kommer til at gå godt..

don't worry, det skal det nok 

Min fødsel varede 24 timer med hyppige veer, og fik efter en tur i badekar en epidural som var helt fantastisk.
Jeg blev klippet i mellemkødet da min dreng havde været længe undervejs og skulle ud nu, og så for ikke at briste en hel masse. Det var det eneste tidspunkt under fødslen jeg skreg, men tror det var ligeså meget tanken om klippet der gjorde ondt end selve klippet.
Selvom min kæreste ikke gjorde så meget andet under fødslen end at give mig væske (prøvede at give mig ilt hvilket jeg slet ikke ville have) var hans tilstede værelse rigtig dejlig, kunne ikke have undværet ham under fødslen.

Pøj Pøj med det, jeg håber du får en god fødsel og tager det som den fantastiske oplevelse det er.

Mathilde skriver:



Ja det er sjovt så ligeglad man bliver med om man er blottet og hvor mange der kigger på én...
Min jm flåede !!!!! tøjet af mig (det gik pludselig stærkt) og der stod jeg - splitter-nøgen og jeg var totalt ligeglad... om det så havde stået 50 mennesker, så havde jeg ikke observeret det hehe.

er førstegang fødende som er ca halvvejs, så jeg har sikkert lige så mange spørgsmål. Hvorfor skal man være nøgen?
Har tit set at folk har billeder at deres moderkage..har man så kameraet med på fødestuen også for at få billeder at den nye bebs???

Hej,

Jeg tror den måde man får den bedste fødsel på er ved bare at tage det hele som det kommer og ikke tænke over om det gør ondt, eller hvor ondt og om man nu kan holde smerten ud osv.....barnet skal jo ud

Fødsler er jo MEGET forskellige. Nogle synes det er det mest forfærdelige, og andre tager det i stiv arm. Det kommer meget an på hvilken slags person man er...og hvordan fødslen forløber.

Nå, men som svar på dine spørgsmål.
Jeg "flækkede" en smule. Men  lagde ikke mærke til det, da det jo gjorde ondt i forvejen
Fik lidt kvalme (skal så lige siges at jeg har meget nemt til kvalme) men kastede ikke op.
Min kæreste klarede det helt fint, han var helt stille og støttede mig, da jeg fødte i vand, så jeg kunne slappe lidt af i kroppen. Og jeg havde slet ikke overskud til at skælde ham ud samtidig med jeg fødte

Held og lykke med fødslen. Det skal nok gå helt fint.
Og som andre også siger.... så glemmer du alt om hvor ondt det gjorde ligeså snart du ligger med guldklumpen i armene.

Kommer os an på hvordan ens smerte tærskel er....

Ja også det.
Den kan man jo ikke rigtig bestemme over.

MaleneGærup skriver:



er førstegang fødende som er ca halvvejs, så jeg har sikkert lige så mange spørgsmål. Hvorfor skal man være nøgen?
Har tit set at folk har billeder at deres moderkage..har man så kameraet med på fødestuen også for at få billeder at den nye bebs???

hmm... af nemhedens skyldt tror jeg.

Du får jo barnet op på brystet når du har født, så det kan få varmen og blive tryg. Så er det jo lidt omstændigt at skulle have flere lag tøj af først.
Og at føde igennem et par bukser kan ikke rigtig lade sig gøre....hehe.

Men man ligger faktisk ikke mærke til at man ikke har tøj på, kan godt være det lyder mærkeligt. Men man glemmer det fuldstændig.

Og ja, du må gerne have kameraet med på fødestuen. Bare få manden eller en anden til at tage billederne

Hej
Er mor til søn på 2½ år og er gravid igen i uge 36+1, og jeg glæder mig helt vildt til fødslen, ved da godt når jeg står i det, at jeg kommer til at tænke hvorfor er det lige jeg lod mig havne i den situation igen.
Udvigelsesveerne er da ikke så sjove, men for hver ve, er der en mindre, det er nok den tanke man skal tænke.
Jeg havde milde veer/stærke plukkeveer i 1½ døgn før vandet gik kl. 17 d. 8 marts og Rasmus er født kl. 345 d.9 marts.
Jeg valgte ikke at få sm.stillende under hele fødslen, der gik vist lidt urkvinde i mig, men jeg syntes at man skal tage imod det hvis man har brug for det, heller det end at man ikke får oplevelsen af en god fødsel.

Rasmus hjertelyd dykkede, derfor blev der lagt en sugekop og han kom ret hurtigt til verden, derfor revnede jeg, det kunne slet ikke mærkes, og det med at blive syet var okay, havde så travlt med at glæde mig over at være blevet mor.

Inden fødslen var jeg meget nervøs for om min kæreste kunne klare at være med til fødslen, ikke fordi at han gjorde udtryk for det, men jeg kendte ham efterhånden. Så under fødslen var jeg meget omsorgsfuld, tænkte meget på at jeg ikke skulle skræmme ham. Gik ude på gangen for at han kunne hvile lidt på stuen (vi havde ikke sover i 1½ døgn) Efter fødslen har vi talt meget omkring det hele og han oplevede ikke at det var ubehageligt, det er selvfølgelig ikke sjovt at se sin kæreste har ondt, men man ved jo hvad det er. Det er også rart at man har oplevlsen sammen, og der var mange ting jeg ikke kunne huske pga man er så koncentreret. 

Man ved nok aldrig hvordan man selv reagere i ekstreme situationer før man har stået i det. Alle der kender mig forventede at kæresten ville få en ordentlig omgang skældud ikke mindst min kæreste selv. Så da vi fik gæster på sygehuset var alles spørgsmål, var hun slem?  Jeg tror min mor havde forventet at han havde en kæmpe sæbeøje og gik med krykker. Men der kom ikke et negativt ord imellem os.

Til den forestående fødsel har jeg pakket nogle chokoladekiks og cola med sukker til ham, da han gik sukkerkold ½ time før jeg fødte, det var lidt komisk, jeg stod og så på min kæreste som lå på fødelejet med alt personalet omkring sig, mens jeg havde veer ;-) 

Jeg kan kun sige at en fødsel er en kæmpe oplevelse og at jeg er noget træt af at jeg kun har den oplevlse en gang mere i livet.

God oplevelse til alle!

Renée88 skriver:

Hej alle jer der har prøvet at føde
Jeg er ved at være tæt på min termin (35+2), og derved også tæt på den forestående fødsel.. Efterhånden som jeg kommer tættere på, jo flere spørgsmål dukker der op.. Men mon ikke det er ganske normalt Jeg er meget spændt på fødslen og glæder mig rigtig meget, men samtidig er jeg også enormt bange for hvad der skal ske..

Har læst forskellige fødselsberetninger samt "fødselsvejledninger" på diverse hjemmesider, men der dukker stadig nogle spørgsmål op... Jeg ved godt det måske er lidt "klamt", men hvor mange af jer bristede og måtte syes? (jeg har altid været den der frygtede at sprække fra ende til anden - ja undskyld mit sprog ) Og blev I dårlige under fødslen? Altså kastede op? (Jeg synes det er det værste, og gør altid alt hvad jeg kan for at undgå det - heldigvis slap jeg for kvalme og opkast i starten af graviditeten )
Og hvordan reagerede I og jeres kærester/mænd under fødslen? (Jeg frygter at skræmme livet af min kæreste, og skælde ham ud osv)

Håber I vil besvare nogle af mine spørgsmål - blev da lidt langt det her indlæg 

Kram fra en meget nysgerrig og efterhånden meget nervøs Renée, 35+2

Jeg bristede en lille smule indvendigt og fik efter fødslen 3 sting. Det var ikke noget jeg mærkede til da jeg bristede, og heller ikke da jeg blev syet. Efterfølgende, kunne jeg godt mærke stingene stramme lidt, men det var det eneste og mener allerede det var væk efter en måneds tid .

Jeg havde et kort øjeblik under veerne hvor jeg blev dårlig og troede jeg skulle kaste op, men da veerne tog til glemte jeg alt om det .

Min mand klarede det bare rigtig fint og jeg havde ellers regnet med han ville gå helt kold. Han plejer at blive meget dårlig, hvis han ser blod eller hvis han fornemmer andre har det skidt. Men han holdte virkelig hovedet koldt, og fik både set med fra den ene og den anden ende . Efterfølgende har vi snakket om det og han synes det værste var at det følelsesmæssigt var hårdt at se mig ligge og have det skidt, uden at kunne gøre noget.

Kan godt forstå du glæder dig og spændt. det er bare en helt vild stor oplevelse .