Hej
Er mor til søn på 2½ år og er gravid igen i uge 36+1, og jeg glæder mig helt vildt til fødslen, ved da godt når jeg står i det, at jeg kommer til at tænke hvorfor er det lige jeg lod mig havne i den situation igen.
Udvigelsesveerne er da ikke så sjove, men for hver ve, er der en mindre, det er nok den tanke man skal tænke.
Jeg havde milde veer/stærke plukkeveer i 1½ døgn før vandet gik kl. 17 d. 8 marts og Rasmus er født kl. 345 d.9 marts.
Jeg valgte ikke at få sm.stillende under hele fødslen, der gik vist lidt urkvinde i mig, men jeg syntes at man skal tage imod det hvis man har brug for det, heller det end at man ikke får oplevelsen af en god fødsel.
Rasmus hjertelyd dykkede, derfor blev der lagt en sugekop og han kom ret hurtigt til verden, derfor revnede jeg, det kunne slet ikke mærkes, og det med at blive syet var okay, havde så travlt med at glæde mig over at være blevet mor.
Inden fødslen var jeg meget nervøs for om min kæreste kunne klare at være med til fødslen, ikke fordi at han gjorde udtryk for det, men jeg kendte ham efterhånden. Så under fødslen var jeg meget omsorgsfuld, tænkte meget på at jeg ikke skulle skræmme ham. Gik ude på gangen for at han kunne hvile lidt på stuen (vi havde ikke sover i 1½ døgn) Efter fødslen har vi talt meget omkring det hele og han oplevede ikke at det var ubehageligt, det er selvfølgelig ikke sjovt at se sin kæreste har ondt, men man ved jo hvad det er. Det er også rart at man har oplevlsen sammen, og der var mange ting jeg ikke kunne huske pga man er så koncentreret.
Man ved nok aldrig hvordan man selv reagere i ekstreme situationer før man har stået i det. Alle der kender mig forventede at kæresten ville få en ordentlig omgang skældud ikke mindst min kæreste selv. Så da vi fik gæster på sygehuset var alles spørgsmål, var hun slem? Jeg tror min mor havde forventet at han havde en kæmpe sæbeøje og gik med krykker. Men der kom ikke et negativt ord imellem os.
Til den forestående fødsel har jeg pakket nogle chokoladekiks og cola med sukker til ham, da han gik sukkerkold ½ time før jeg fødte, det var lidt komisk, jeg stod og så på min kæreste som lå på fødelejet med alt personalet omkring sig, mens jeg havde veer ;-)
Jeg kan kun sige at en fødsel er en kæmpe oplevelse og at jeg er noget træt af at jeg kun har den oplevlse en gang mere i livet.
God oplevelse til alle!
Anmeld