19 år, 3g'er, fordomme, valg

mpr skriver:

Først så vil jeg sige hold da kæft en røv din kæreste er... Din kæreste er muslim og har valgt at gå i forhold med dig, have sex med dig men VALGT ikke at fortælle sin familie om dig og det synes jeg er helt hen i vejret.. Har man sex risikere man at blive med barn uanset om man beskytter sig eller ej.. 

For det andet så er jeg meget imod abort synes man skal tage ansvaret når man har valgt at have sex.. Jeg kan selv ikke få børn uden hjælp, og hvis du har fået afvide du måske aldrig kan få børn, så ville jeg ikke tøve med at få barnet.. Det gode ved mennesket er at vi kan tilpasse os efter hvordan verdenen udvikler sig, og får du et barn skal du nok få tingene til at hænge sammen så længe du acceptere at din verden bliver en helt anden.. Og selvom din familie måske vil være utilfredse med det så skal de nok komme igen og blive vildt forelsket i dit lille vidunder når det er født  

Du er 19.. Du ved altså godt hvad der kan ske hvis man har sex, og burde derfor også tage ansvaret for det lille liv der vokser i dig 

Husk på, vi fortryder ikke de børn vi får, men dem vi ikke fik

"Husk på, vi fortryder ikke de børn vi får, men dem vi ikke fik."

Sikke dog noget vrøvl! 

Patriark skriver:

"Husk på, vi fortryder ikke de børn vi får, men dem vi ikke fik."

Sikke dog noget vrøvl! 

Enig, det er simpelthen sådan et unfair agument at bruge overfor ts. At sige, du kommer til at fortryde det hvis du får en abort.

der er en række problematikker i det her:

- din kæreste har ikke fortalt om dig til sin familie - er han mand nok til at fortælle at han venter barn med dig?

- vil han hjælpe til med barnet, hvis du vælger at få barnet? Det er HÅRDT   At få barn..

- tænker om du kan få støtte af nogle, nu hvor det kan være din mor bliver skuffet? Det er sindssygt vigtigt at have et godt netværk.

Gør op med dig selv om du er psykisk stærk nok til at overkomme de udfordringer fx at folk vil snakke om din graviditet bag ryggen på dig... 

Patriark skriver:

"Husk på, vi fortryder ikke de børn vi får, men dem vi ikke fik."

Sikke dog noget vrøvl! 

Det er da værd at have med i ens overvejelser hvis man risikere aldrig at kunne blive gravid igen? 

mpr skriver:

Det er da værd at have med i ens overvejelser hvis man risikere aldrig at kunne blive gravid igen? 

Men det er jo ikke aktuelt for ts. 

Og selvfølgelig kigger man ikke på sot barn og fortryder barnet - men derfor kan man fortryde tidspunktet man har valgt at få barnet, manden man har valgt at få barnet med og i det hele taget de forhold man har sat et barn til verden i. 

mpr skriver:

Det er da værd at have med i ens overvejelser hvis man risikere aldrig at kunne blive gravid igen? 

Man risikerer jo altid ikke at blive gravid igen, men en fertil 19 årig der er sandsynligheden jo nok størst for hun, hvis hun finder en kæreste, der vil have børn, får et eller flere børn uden de store problemer. 

Jeg fik en abort som 18 årig i slutningen af 3. G med en tilfældig fyr og jeg fortryder overhovedet ikke. Skænker det faktisk aldrig en tanke altså lige pua nu hvor jeg skriver det.

Kan da godt være hvis jeg havde siddet med det nu voksne barn at jeg heller ikke havde fortrudt det, men...

Derimod har jeg hørt kvinder der ikke har fortrudt barnet, men omstændighederne og tidspunktet.

Så den kan ikke bruges i alle sammenhænge. 

Jeg var 23 da jeg fik min søn som var meget planlagt. Det var nu en kæmpe omvæltning og må indrømme at jeg fik lidt af et chok..

Kunne ikke ha tænkt mig at være yngre og forstår ikke at piger på 17-20 gider slippe ungdommen og være mor .. Det er skønt at være mor, men man mister altså osse det spontane og sjove meget tidligt..

I din situation hvor du har fået afvide at du måske ikke kan få børn, kan jeg godt forstå du er i et dilemma og hvis det var mig ville jeg nok vælge at få det... Men hvis ikke kæresten er med på det, så er det jo ikke nemt. Man er jo 2 om det!

Jeg må indrømme du har mange ting du skal tænke over før du beslutter dig:

- du har en kæreste som ikke vil stå ved han er din kæreste

- du har ikke et bagland der vil støtte dig hvis du står som enlig mor. Dvs. Du formodentlig er alene om det hele også når barnet er blevet ældre får skoldkopper og du skal forklare et eventuelt uddannelsessted at du må være hjemme en uges tid hvorefter hvis du er rigtig heldig at barnet er en uge i vuggestue og så redder barnet sig lige en omgang mavehalløj og så skal du forklare du igen ikke kommer en uge og du ikke skal smides ud. Det er ikke for at male fanden på væggen, men det er det man kan komme ud for. Vi er to voksne her hjemme plus en mormor der støtter så meget hun kan og vi er stadig frustrerede i perioder når sygdommen rammer hårdest og vi bare ikke kan se hvordan vi skal få det til at hænge sammen.

- er du parat til at få et barn, parat til et lille væsen kommer før alt andet? Også drømme for fremtiden fx hvis man gerne vil være tjener jamen så fungerer arbejdstiderne bare rigtig dårligt med at være enlig mor.

- du har uden egentlig grund (klamydia ubehandlet vil i under 5% af tilfældene føre til sterilitet) gået ud fra du ikke kunne blive gravid. Nu er det bevist du sagtens kan, en lille ups og du er gravid, så måske er du endda meget fertil.

- du er ung og i det du skriver, læser jeg også ung. For bekymringen er i højere grad: hvad vi, folk tænke. End bliver jeg enlig mor, hvordan skal jeg forsørge, kan jeg som enlig opnå det med mit liv som jeg drømmer om osv.

pøj pøj med beslutningen - fik selv en abort i slutningen af 3.g og har aldrig fortrudt den, den gav mig en frihed til at rejse, til at vælge min drømmeuddannelse, til at feste, til at sidde oppe den halve nat og diskutere filosofi, og ikke mindst til at få et skønt stabilt forhold og 4 smukke børn