19 år, 3g'er, fordomme, valg

Hej alle sammen

Jeg er 19 år og er i gang med mit sidste år på gymnasiet. Jeg fandt i går (27/1-15) ud af at jeg er 18 dage henne. Jeg har været sammen med min kæreste i 7 måneder og han er snart 20. graviditeten var ikke planlagt.

Jeg var overbevist om, at jeg ikke kunne få børn. Så som min læge siger, det er et ønskebarn. Men.... jeg er ung, jeg mangler 6 måneder i gymnasiet og mine forældre (særligt min mor) ville blive forfærdeligt skuffede og jeg frygter reaktionerne, hvis jeg beholder barnet. Min mors eneste måde at straffe mig på er ved at lukke mig ude af hendes verden. Hun snakker ikke til mig i flere uger, laver ikke mad, vasker ikke det tøj der er mit, kigger ikke på mig, ingen kontakt. Det er en hård staf.

Jeg snakkede med min kæreste om det i går. Han synes vi er for unge, at hans økonomi er for dårlig og timing er forkert. Det skal lige tilføjes at han er muslim og han ikke har fortalt hans familie om mig. Jeg har det i forvejen dårligt med at jeg er en hemmelighed, men jeg ønsker slet ikke at mit barn skal være det.

Mit spørgsmål går på, hvad er jeres erfaring er med at være gravid i en ung alder? Jeg er ikke sikker på om jeg vil beholde mit barn eller jeg burde få en abort.

Det er kun min kæreste og jeg, der ved det. Jeg tør ikke sige det til nogen, på grund af de fordomme der følger med og den lange snak om uansvarlighed.

Noget af det sværeste ved at beholde barnet ville være at skulle gå i skole hver dag og alle 1200 elever skal snakke om min graviditet bag min ryg. De lange blikke og hvisken. Det skal siges jeg ikke er en populær person og det kan være svært at gå i skole i forvejen.

Jeg ved at min kæreste støtter mig ligegyldig min beslutning, men han forstår ikke de følelser der følger med. Jeg kan mærke min livmoder der vokser, mine bryster der er ømme og bliver fyldigere og en øm ryg. Jeg har brug for at høre de tanker der gik igennem jeres hoveder eller går igennem dem, hvis i står i denne situation nu og i vil have abort eller beholde barnet. Hører gerne fra mødre såvel som fædre.

Bedste hilsner

no-one-knows

Har ikke erfaring men giver alligevel  et råd med på vejen. Hvis der er en reel grund til du ikke skulle kunne blive gravid kan jeg godt forstå du seriøst overvejer at beholde. Ellers ville jeg bestemt overveje om det er den rigtige  måde at bringe et barn ind i verden på alder og situationen taget i betragtning mht far. Man kan sagtens være en god ung moder men der  er unægteligt nogle ting hvor man bliver bedre klædt på med alderen. Jeg håber  der er nogen der kan give dig nogle konstruktive råd så du træffer den beslutning  der er rigtig  for dig faren og vigtigst barnet. 

No-one-knows skriver:

Hej alle sammen

Jeg er 19 år og er i gang med mit sidste år på gymnasiet. Jeg fandt i går (27/1-15) ud af at jeg er 18 dage henne. Jeg har været sammen med min kæreste i 7 måneder og han er snart 20. graviditeten var ikke planlagt.

 

Jeg var overbevist om, at jeg ikke kunne få børn. Så som min læge siger, det er et ønskebarn. Men.... jeg er ung, jeg mangler 6 måneder i gymnasiet og mine forældre (særligt min mor) ville blive forfærdeligt skuffede og jeg frygter reaktionerne, hvis jeg beholder barnet. Min mors eneste måde at straffe mig på er ved at lukke mig ude af hendes verden. Hun snakker ikke til mig i flere uger, laver ikke mad, vasker ikke det tøj der er mit, kigger ikke på mig, ingen kontakt. Det er en hård staf.

 

Jeg snakkede med min kæreste om det i går. Han synes vi er for unge, at hans økonomi er for dårlig og timing er forkert. Det skal lige tilføjes at han er muslim og han ikke har fortalt hans familie om mig. Jeg har det i forvejen dårligt med at jeg er en hemmelighed, men jeg ønsker slet ikke at mit barn skal være det.

Mit spørgsmål går på, hvad er jeres erfaring er med at være gravid i en ung alder? Jeg er ikke sikker på om jeg vil beholde mit barn eller jeg burde få en abort.

Det er kun min kæreste og jeg, der ved det. Jeg tør ikke sige det til nogen, på grund af de fordomme der følger med og den lange snak om uansvarlighed.

 

Noget af det sværeste ved at beholde barnet ville være at skulle gå i skole hver dag og alle 1200 elever skal snakke om min graviditet bag min ryg. De lange blikke og hvisken. Det skal siges jeg ikke er en populær person og det kan være svært at gå i skole i forvejen.

 

Jeg ved at min kæreste støtter mig ligegyldig min beslutning, men han forstår ikke de følelser der følger med. Jeg kan mærke min livmoder der vokser, mine bryster der er ømme og bliver fyldigere og en øm ryg. Jeg har brug for at høre de tanker der gik igennem jeres hoveder eller går igennem dem, hvis i står i denne situation nu og i vil have abort eller beholde barnet. Hører gerne fra mødre såvel som fædre.

 

Bedste hilsner

no-one-knows

Hej med dig. Allerførst får du et kram, for det er sgu ikke et let valg du står overfor 

Jeg var selv 19 år da jeg blev gravid på p-piller. Min kæreste var 18 og vi havde været sammen i 11 mdr. 

Min mors familie (navnligt mine bedsteforældre) blev slemt skuffede da jeg fortalte at jeg var gravid. - Og ikke nok med det, jeg havde sgu tænkt mig at beholde barnet! Min mor fik det at vide da jeg fandt ud af det og resten af familien da jeg var 8 uger henne. Min mor støttede mig efter jeg havde besluttet mig, men lagde ikke skjul på at hun syntes en abort var det eneste rigtige indtil beslutningen var taget. Mine bedsteforældre fik de næste par måneder travlt med at fortælle mig hvordan jeg var i gang med at ødelægge resten af mit liv ved at tage verdens dårligeste beslutning og skylle min ungdom ud i toilettet. Det stillende så af i et stykke tid, men da jeg var ca halvvejs skulle jeg lige have at vide at hele familien havde gået og håbet på at jeg aborterede når nu jeg ikke selv kunne tage valget. - Den sved! 

Men jeg kom over det og tilgav, og idag er hele familien skrub forelsket i min datter 

Du skal være velkommen til at skrive til mig i pb her, eller du kan få mit nr hvis du vil have en at snakke med. Bor du i nærheden af Silkeborg kan vi også mødes hvis du foretrækker det. - Bare et tilbud. Jeg fik samme tilbud af en anden ung mor da jeg skulle tage beslutningen og jeg synes det var en kæmpe hjælp at snakke med en der havde stået i det selv!

Det kan godt være at en læge har sagt at du nok ikke kan blive gravid, men helt ærlig, så er det stadig for dumt ikke at beskytte sig, der er altid en chance! (:

Når det er sagt, så ville jeg i din situation seriøst overveje abort. Ikke pga. din alder, jeg er selv 20 og gravid, det ser jeg intet problem i. Men bare det at din kæreste ikke vil, hvad hvis du vælger ikke at få abort, vil han så være der for barnet, eller vil du stå selv.? I så fald er det vigtigt med et godt netværk, og det lyder ikke som om din familie vil være det? Og så det at hans familie ikke engang ved noget om dig, jeg kunne forestille mig det ville give en masse problemer hvis de fandt ud af at i er kærester, hvordan vil de så ikke reagere når de finder ud af at deres søn oven i købet skal have et barn? Pointen er at det i hvert fald ikke er et forhold jeg vil bringe et barn ind i, det lyder ikke stabilt nok (:

Nu ved jeg godt at folk her inde siger at man kun fortryder de børn man ikke fik, men når du engang er i et stabilt forhold, men en der 100 procent vil dig og står ved dig, og i begge er klar, ja så tror jeg du vil være glad for at du ventede til det tidspunkt med børn. 

No-one-knows skriver:

Hej alle sammen

Jeg er 19 år og er i gang med mit sidste år på gymnasiet. Jeg fandt i går (27/1-15) ud af at jeg er 18 dage henne. Jeg har været sammen med min kæreste i 7 måneder og han er snart 20. graviditeten var ikke planlagt.

 

Jeg var overbevist om, at jeg ikke kunne få børn. Så som min læge siger, det er et ønskebarn. Men.... jeg er ung, jeg mangler 6 måneder i gymnasiet og mine forældre (særligt min mor) ville blive forfærdeligt skuffede og jeg frygter reaktionerne, hvis jeg beholder barnet. Min mors eneste måde at straffe mig på er ved at lukke mig ude af hendes verden. Hun snakker ikke til mig i flere uger, laver ikke mad, vasker ikke det tøj der er mit, kigger ikke på mig, ingen kontakt. Det er en hård staf.

 

Jeg snakkede med min kæreste om det i går. Han synes vi er for unge, at hans økonomi er for dårlig og timing er forkert. Det skal lige tilføjes at han er muslim og han ikke har fortalt hans familie om mig. Jeg har det i forvejen dårligt med at jeg er en hemmelighed, men jeg ønsker slet ikke at mit barn skal være det.

Mit spørgsmål går på, hvad er jeres erfaring er med at være gravid i en ung alder? Jeg er ikke sikker på om jeg vil beholde mit barn eller jeg burde få en abort.

Det er kun min kæreste og jeg, der ved det. Jeg tør ikke sige det til nogen, på grund af de fordomme der følger med og den lange snak om uansvarlighed.

 

Noget af det sværeste ved at beholde barnet ville være at skulle gå i skole hver dag og alle 1200 elever skal snakke om min graviditet bag min ryg. De lange blikke og hvisken. Det skal siges jeg ikke er en populær person og det kan være svært at gå i skole i forvejen.

 

Jeg ved at min kæreste støtter mig ligegyldig min beslutning, men han forstår ikke de følelser der følger med. Jeg kan mærke min livmoder der vokser, mine bryster der er ømme og bliver fyldigere og en øm ryg. Jeg har brug for at høre de tanker der gik igennem jeres hoveder eller går igennem dem, hvis i står i denne situation nu og i vil have abort eller beholde barnet. Hører gerne fra mødre såvel som fædre.

 

Bedste hilsner

no-one-knows

først; hvordan kan det være du siger du er 18 dage henne?... 

jeg fyldte 19 år i august 07 og fødte min søn januar 08, så jeg ved hvor hårdt det er at blive mor så ung...

jeg ville selv ønske jeg havde fået taget en uddannelse - eller i hvert fald mere end bare folkeskolen - inden jeg fik børn, men jeg vil helt klart ikke fortryde mine børn...

jeg fik en abort da min søn var ca. 1 år fordi hans far ikke ville have en til på daværende tidspunkt... det er et valg jeg har fortrudt, så jeg vil anbefale dig at du tænker dig rigtig godt om før du træffer dit valg...

Hej alle sammen

Jeg er 19 år og er i gang med mit sidste år på gymnasiet. Jeg fandt i går (27/1-15) ud af at jeg er 18 dage henne. Jeg har været sammen med min kæreste i 7 måneder og han er snart 20. graviditeten var ikke planlagt.

 

Jeg var overbevist om, at jeg ikke kunne få børn. Så som min læge siger, det er et ønskebarn. Men.... jeg er ung, jeg mangler 6 måneder i gymnasiet og mine forældre (særligt min mor) ville blive forfærdeligt skuffede og jeg frygter reaktionerne, hvis jeg beholder barnet. Min mors eneste måde at straffe mig på er ved at lukke mig ude af hendes verden. Hun snakker ikke til mig i flere uger, laver ikke mad, vasker ikke det tøj der er mit, kigger ikke på mig, ingen kontakt. Det er en hård staf.

 

Jeg snakkede med min kæreste om det i går. Han synes vi er for unge, at hans økonomi er for dårlig og timing er forkert. Det skal lige tilføjes at han er muslim og han ikke har fortalt hans familie om mig. Jeg har det i forvejen dårligt med at jeg er en hemmelighed, men jeg ønsker slet ikke at mit barn skal være det.

Mit spørgsmål går på, hvad er jeres erfaring er med at være gravid i en ung alder? Jeg er ikke sikker på om jeg vil beholde mit barn eller jeg burde få en abort.

Det er kun min kæreste og jeg, der ved det. Jeg tør ikke sige det til nogen, på grund af de fordomme der følger med og den lange snak om uansvarlighed.

 

Noget af det sværeste ved at beholde barnet ville være at skulle gå i skole hver dag og alle 1200 elever skal snakke om min graviditet bag min ryg. De lange blikke og hvisken. Det skal siges jeg ikke er en populær person og det kan være svært at gå i skole i forvejen.

 

Jeg ved at min kæreste støtter mig ligegyldig min beslutning, men han forstår ikke de følelser der følger med. Jeg kan mærke min livmoder der vokser, mine bryster der er ømme og bliver fyldigere og en øm ryg. Jeg har brug for at høre de tanker der gik igennem jeres hoveder eller går igennem dem, hvis i står i denne situation nu og i vil have abort eller beholde barnet. Hører gerne fra mødre såvel som fædre.

 

Bedste hilsner

no-one-knows

Først så vil jeg sige hold da kæft en røv din kæreste er... Din kæreste er muslim og har valgt at gå i forhold med dig, have sex med dig men VALGT ikke at fortælle sin familie om dig og det synes jeg er helt hen i vejret.. Har man sex risikere man at blive med barn uanset om man beskytter sig eller ej.. 

For det andet så er jeg meget imod abort synes man skal tage ansvaret når man har valgt at have sex.. Jeg kan selv ikke få børn uden hjælp, og hvis du har fået afvide du måske aldrig kan få børn, så ville jeg ikke tøve med at få barnet.. Det gode ved mennesket er at vi kan tilpasse os efter hvordan verdenen udvikler sig, og får du et barn skal du nok få tingene til at hænge sammen så længe du acceptere at din verden bliver en helt anden.. Og selvom din familie måske vil være utilfredse med det så skal de nok komme igen og blive vildt forelsket i dit lille vidunder når det er født  

Du er 19.. Du ved altså godt hvad der kan ske hvis man har sex, og burde derfor også tage ansvaret for det lille liv der vokser i dig 

Husk på, vi fortryder ikke de børn vi får, men dem vi ikke fik

Jeg var 17 da jeg fødte.. Jeg er 19 på søndag.

jeg synes det var rigtig hårdt at starte på uddannelse igen, jeg er færdig om et halvt år. Min graviditet var overhovedet ikke planlagt, jeg er stadig sammen med faren og vi har været sammen i 3 år.

vi havde mange diskussioner om vi skulle beholde eller en abort. Vi endte med at beholde og jeg er glad for mit valg i dag.

det kan være hårdt at tage uddannelse og have et barn... Men jeg fortryder ikke mit valg så mærk efter hvad du selv føler er det rigtige 

For det første hvis du ikke er længere henne, og er færdig på gymnasiet til sommer kan du jo fint nå at få din hue inden et eventuelt barn kommer til verden! Hvor vidt de i så fald vil snakke om dig bag din ryg på gymnasiet er vel deres hovedpine? Pyt være med hvad andre tænker og siger, den beslutning du/i skal træffe skal være for jer ikke truffet på baggrund af hvad en flok sladdertanter på et gymnasie kan få et buzz over! 

Når det så er sagt synes jeg det er ret uholdbart at din kæreste holder dig hemmeligt, hvis i ender med at skulle have et barn sammen! Så hvis beslutningen bliver at du beholder bebs må din kæreste oppe og præsentere dig for sin familie, ellers må du groft sagt indstille dig på at være enlig mor! 

Endelig hvorfor skulle du ikke kunne blive gravid? Og selvom du så er blevet gravid gør det det vel ikke til et ønskebarn når nu du ikke ønskede det? Et mirakel barn måske? Men hvis der er en reel risiko for at du aldrig vil blive gravid igen ville jeg tage det med i overvejelserne, men det er jo svært at vide, når man ikke ved hvorfor lægen har udtalt at det skulle være noget nær umuiligt for dig at blive gravid?

Til sidst et kram! Jeg håber du får truffet den for dig/jer rigtige beslutning! 

MHB skriver:

For det første hvis du ikke er længere henne, og er færdig på gymnasiet til sommer kan du jo fint nå at få din hue inden et eventuelt barn kommer til verden! Hvor vidt de i så fald vil snakke om dig bag din ryg på gymnasiet er vel deres hovedpine? Pyt være med hvad andre tænker og siger, den beslutning du/i skal træffe skal være for jer ikke truffet på baggrund af hvad en flok sladdertanter på et gymnasie kan få et buzz over! 

Når det så er sagt synes jeg det er ret uholdbart at din kæreste holder dig hemmeligt, hvis i ender med at skulle have et barn sammen! Så hvis beslutningen bliver at du beholder bebs må din kæreste oppe og præsentere dig for sin familie, ellers må du groft sagt indstille dig på at være enlig mor! 

Endelig hvorfor skulle du ikke kunne blive gravid? Og selvom du så er blevet gravid gør det det vel ikke til et ønskebarn når nu du ikke ønskede det? Et mirakel barn måske? Men hvis der er en reel risiko for at du aldrig vil blive gravid igen ville jeg tage det med i overvejelserne, men det er jo svært at vide, når man ikke ved hvorfor lægen har udtalt at det skulle være noget nær umuiligt for dig at blive gravid?

Til sidst et kram! Jeg håber du får truffet den for dig/jer rigtige beslutning! 

Jeg har aldrig fået af vide at jeg ikke kan få børn, men var min egen overbevisning. Min eks kæreste var mig utro (uden jeg var klar over det) og han gav mig klamydia, dette havde jeg i 2 år. Havde fået af vide at jeg ikke ville kunne få børn når jeg havde haft smitten så længe. Jeg turde ikke blive undersøgt grundet svaret.
Men ja et mirakel barn er nok mere korrekt.

Jeg ville kunne klare at være enlig mor og har allerede haft de overvejelser.

No-one-knows skriver:

Jeg har aldrig fået af vide at jeg ikke kan få børn, men var min egen overbevisning. Min eks kæreste var mig utro (uden jeg var klar over det) og han gav mig klamydia, dette havde jeg i 2 år. Havde fået af vide at jeg ikke ville kunne få børn når jeg havde haft smitten så længe. Jeg turde ikke blive undersøgt grundet svaret.
Men ja et mirakel barn er nok mere korrekt.

Jeg ville kunne klare at være enlig mor og har allerede haft de overvejelser.

Jeg tror vi tilpasser os og kan klare meget. Men man kan ikke forestille  sig hvor hårdt det er før man står i det vil jeg bare indskyde.