Babyklokke skriver:
Jeg er dybt uenig. Som bonusmor har jeg heldigvis mere at skulle ha sagt og bestemt end bonusbarn. Hvis en bonusmor skal tage hensyn til barnet, hvem skal så tage hensyn til bonusmoren? For det skal barnet ikke?
Her hjemme ved os er det heldigvis anderledes.
Jeg syntes det er urimligt at der kun tænkes på barnet, bonusmor skal vel også ha lov til at være i eget hjem.
Ja, men det er hun jo også, faktisk kun hende. De voksne har det sidste ord, men i ts´tilfælde har børnene jo slet ikke noget at skulle have sagt. Alt de laver, bliver sat ind på deres værelse. Hun kan klare nogle tegninger kort tid på køleskabet. Ja, det er forældrene der bestemmer over hvordan huset skal se ud, men når en 4årig kommer med en gave til sin far, en kalender, og den så bliver sat ind på hendes værelse, fordi der er et billede af hendes mor og lillebror, synes jeg det bliver for meget. Det er synd for barnet.
Og ja man skal tage hensyn til et bonusbarn, så det ikke føler som om det er en gæst i huset, men at det får en følelse af at det også bor der.
Og ærlig talt sådan ville jeg ikke føle det, som et barn, hvis de gaver jeg lavede til min far eller papmor, blev sat ind på mit værelse. Hvorfor laver gaver, hvis de skal gemmes væk ind på værelset?
Anmeld