Rygning?

Caroline86 skriver:

Hej.
Jeg ryger ikke under min graviditet, og kunne ikke finde på det! Jeg tør simpelthen ikke, med de risici der KAN være... Der er sikkert mange der ryger gennem en hel graviditet uden barnet tager nogen som helst 'skade' af det, men jeg tør ikke tage chancen!

knus Caroline 13+4

Enig, jeg var stor ryger indtil jeg blev gravid, og har nu ikke røget siden den dag jeg fandt ud af det, tror jeg har røget en enkelt gang til en fest, men er også det. Risikoen er der uanset hvor mange der føder uden der er noget galt.

Men har det lidt, hvis folk vil ryge så er det deres problem, men kan da godt tænke mit, men det er også det

Til jer, der ikke klarer at holde op med at ryge under graviditeten: Tror i at i nogensinde vil holde op med at ryge? om ja, hvad ville få jer til at holde op, hvis det ikke er pga graviditet?

Min graviditet var overhoved ikke planlagt og da jeg fandt ud af at jeg var gravid, var jeg i en periode i mit liv, hvor jeg bare havde lyst til at leve MIT liv, feste og ryge mine cigaretter. Jeg har været ryger siden jeg var 13, altså 7 år før jeg blev gravid, har altid selv sagt, at jeg nok aldrig stopper, og havde faktisk ikke en eneste røgfri dag de sidste 4 år. Derudover vil jeg lige tilføje, at jeg i starten af min graviditet følte mig meget vred og ked af det, fordi jeg var blevet gravid, og havde tanker om hvorfor det lige skulle ske for mig, og var røvirriteret over, at det ville betyde for mig at jeg skulle forandre mine vaner og livsstil.

MEN JEG HOLDT STADIGVÆK OP! Ja, det er svært, men hvis du virkelig vil, så kan du klare det.  Rygetrangen er langt lettere at leve med end den dårlige samvittighed.. Synes i ikke selve det? 

AnitaB skriver:

Tror så ikke helt på at Makeup osv, har nogen indflydelse på forstret.. Men Hårfarvning derimod kunne måske være en risiko.. men sådan kan man jo blive ved..

Min kærestes bedstemor, fortalte mig os at hun har røget i alle hendes 9 graviditeter og ingen af hendes børn har fejlet noget.
Og hvad gjorde man os li dengang? .. Der blev hverken cigaretter, hårfarve, alkohol osv, testet, for at se om det havde nogen indflydelse på forstret.. der levede de jo bare, som de plejede, indtil de fødte!

Men den dårlige samvittighed er der stadigvæk, selvom jeg bliver ved med at tænke på min lille dreng..

- Har heldigvis ikke haft kvalme eller opkast på noget tidspunkt

Pas på med at mene noget som helst ud fra et enkelt tilfælde som er modsætning til "reglen" de undersøgelser som beviser at rygning skader fosteret er mange og lavet med flere tusinde mennesker, indenfor sociologien siger man at der skal mindst tusinde tilfælde til (altså mindst tusinde gravide i eksempelvis en undersøgelse omkring rygning i graviditeten) for at man kan generalisere bare en lille smule på resultatet..

Mht. rygning under graviditet kan jeg personligt ikke sige andet end MAN RYGER IKKE NÅR MAN ER GRAVID ganske enkelt (punktum, basta bum, slut prut finale)

Nogle skriver, at de ikke tør og det kan jeg godt følge, for mig er det dog mere det etiske aspekt i, at jeg ikke har samvittighed til at pådutte noget så farligt på et andet menneske, et menneske som JEG har valgt at sætte i verden og JEG skal beskytte i denne verden... Jamen så vil jeg da starte med at beskytte mit barn mod mine egne livstruende vaner.

Og jo jeg er selv ryger (og vil altid være det i mit hjerte) Jeg stoppede med at ryge i januar og stoppede med tyggegummiet i går, og hvorfor udsætte mig selv og mine nærmeste for denne tortur? fordi jeg gerne snart vil begynde projekt baby nr. 3

Til sidst: DET ER PISSE MØGHAMRENDE SVÆRT OG FORFÆRDELIGT OG PÅ GRÆNSEN TIL UMULIGT AT STOPPE MED AT RYGE!!!    ...Det er bare stadig ikke nogen undskyldning for at forpeste sit ufødte barn  

Jeg havde været gravid i 14 dage da jeg opdagede det.
Og der røg jeg en smøg i ren chok. (Det var ikke planlagt, så overraskelsen var stor)
Jeg har stadig dårlig samvittighed over de 14 dage jeg røg plus den ene hvor jeg jo godt vidste det.
Jeg har dog ikke røget siden og har nu været røgfri i ca 5 måneder og har planer om at fortsætte sådan.

Når min søn ligger og skriger af smerte når han får mellemørebetændelse vil jeg vide, at det ikke er min egen skyld og noget jeg har påført ham via min rygning og det har jeg det godt med.

Jeg har en søn på 1,5, og indrømmer, at jeg under min graviditet med ham røg op til max 5 smøger om dagen, jeg havde den dårlige samvittighed som i beskriver, og prøvede flere gange at stoppe, men kunne bare ikke. Alle historierne om hvad det gør ved barnet i maven, havde åbenbart ikke stor nok kraft til at få mig til at stoppe.

Nu er jeg så igen gravid og er i uge 13, jeg har denne gang ikke rørt en smøg overhovedet siden dagen efter jeg fandt ud af jeg var gravid, har således været 100% røgfri siden 1. juli 2009. Det der denne gang fik mig til at stoppe er, at jeg kan have nok så mange undskyldninger for ikke at gøre det, og det kan være nok så ih og åh så svært, men når du føder barnet tvinger du det til at stoppe, dvs du bestemmer nu, at dit barne skal fødes med abstinenser og tvinge det til at gå gennem et "ryge"-stop, istedet for at du som mor går igennem det for dit barn. Det er da ikke fair, at det er barnet der skal tage det hårde arbejde med et rygestop, som man ikke selv kunne gennemføre, fordi man var for svag. Dette blev jeg ikke oplyst om 1. gang og havde aldrig tænkt over det på den måde før. 

Men mit barn skal ikke igennem afvæning og rygestop, for at jeg kan nyde at ryge... 

Men ja det er svært, og ja HOLD KÆFT jeg savner det, men nu ligger landet nu engang som det gør, og jeg må være den voksne og tage ansvaret, og gå gennem det hårde for mit barns skyld.

Så nu hvor jeg er røgfri, har jeg håneretten, og vi eks-rygere er de værste af slagsen hihi..

kort og godt. der er nogle der ingen folge sygdomme har paa trods af deres mor rog, men hvis dit barn havde en folgesygdom af en eller anden art, hvordan ville du selv have med det at du er aarsagen til det?

Hvis du kan leve med den risiko saa go for it