Jeg er gravid i uge 35+5, og må desværre tilstå at jeg har røget igennem hele graviditeten. Jeg har selvfølgelig ekstrem dårlig samvittighed overfor den lille, og er dybt skuffet over mig selv. Hvor lidt rygrad jeg har. Det er mit første barn, og der er ingen tvivl om at jeg ikke kan tilgive mig selv hvis han skulle fejle noget. Som tiden nærmer sig tænker jeg mere og mere på den lille, om han er som han skal være osv. - selvom alt tegner sig til at han er sund og rask, lige med undtagelse af min rygning selvfølgelig.
Min kæreste ryger også, men vi ryger kun ude - der er ingen rygning i huset, og har aldrig været det.
Før jeg blev gravid, sagde jeg ellers altid at jeg sagtens og nemt kunne stoppe den dag jeg blev gravid, for det ville jeg i hvert fald ikke udsætte mit barn for, men desværre.....jeg ryger stadig, og jeg kan kun sige at jeg er dybt skuffet over mig selv. Det nager mig hver eneste dag. Jeg har forsøgt at stoppe flere gange, men ak..
Vi kan hurtigt blive enige om at det er forkert at ryge under graviditeten, og risikoerne for følgesygdomme for den lille er alt for høje. Jeg kan kun sige at jeg ville ønske jeg kunne sidde og sige at jeg da selvfølgelig er stoppet, men nej - jeg er en af dem uden rygrad, og lægger ud som dårlig mor for den lille trold jeg bærer rundt på. Men jeg arbejder stadig på at stoppe - og jeg VIL stoppe, bedre sent end aldrig. Held og lykke til Jer andre derude med at stoppe rygningen, måske vi skulle støtte hinanden, og lave en støttegruppe her på siden?
Anmeld