Anonym skriver:
Okay. Så han "sprang" bare ud i nr. 2?
Har du arbejde? Hvis ja, hvordan reagerede de så på, at du næsten kun lige nåede tilbage på arbejdet? 
Det kan jeg godt forstå.
Vi var fra starten enige om, at vi ville have mindst to børn, og at de skulle være lidt tætte i alder. Vi snakkede bare almindeligt om det en gang imellem efter, at storesøster var blevet et år, at det måske kunne være en ide snart at forsøge på nr 2. Det var ikke store diskutioner, for vi var jo egentlig enige i udgangspunktet. Han skulle bare lige tænke på det nogle uger (husker ikke hvor længe), før han var klar til at gå i gang. Da vi skulle have nr 1, var det omvendt. Da var han mest ivrig, og jeg havde brug for noget tid til lige at tænke og vænne mig til tanken. Vi droppede jo ikke preventionen, før vi begge var klar.
Jeg er i fuldt arbejde og har været det hele tiden bortset fra selve barselperioden. Jeg kom tilbage på arbejde, da Storesøster var 11 måneder, og så nåede jeg at være på arbejde ca et år, før jeg gik på barsel med Lillebror. Det fik jeg ingen kommentarer på - men jeg fortalte det til chefen ganske tidlig, så hun havde mest mulig tid til at skaffe vikar (det er ikke så enkelt inden for mit fag, her vi bor). Faktisk har hun tidligere sagt til mig - før jeg i det hele taget havde truffet min mand - at det er jo lidt besværligt at skulle have vikarer osv, når folk får børn, men at hun regner det som en fordel, at de ansatte får familie, for da er der større chance for, at de bliver boende, og de bliver stabile på arbejdet over mange år. De som er singel har større tendens til at flytte, rejse og bytte arbejde, mente hun. Jeg fik kun lykønskninger fra alle. Ingen sure miner. Jeg tror næsten, nogen af kollegaerne forventede, at jeg snart skulle have nr to.
Anmeld