Anonym skriver:
Jeg er lidt nysgerrig om hvornår jeres børn sov alene uden jer første gang?
Jeg får nemlig konstant at vide, at det er BEDST at barnet sover på sit eget værelse så HURTIGST muligt.....
Og der bliver også set ned på, hvis man "venter" med at barnet er mere end 4 måneder........
Jeg er selv overbevist om, at det skal være i barnets tempo, og man ikke kan sætte et facit op, men gud, hvor er jeg TRÆT af at høre og blive set ned på, hvis barnet sover hos en....!!!!
Beklager hvis dette allerede er skrevet, jeg har ikke læst hele tråden.
Det er en kulturel ting det her med, at de skal sove alene så tidligt som muligt. Her i vesten er vi så fokuseret på at vores børn skal være selvstændige individer, og helst så tidligt som muligt!
Evolutionært set har det aldrig været meningen at små babyer skal sove alene, det var for farligt, så naturen har ikke skabt os sådan. Dertil kommer de studier der viser, at i asiatiske kulturer, hvor det er normen at samsove, og det at barnet sover selv er ilde set, der har børnene en stærkere tilknytning, sover bedre og forældrene har færre problemer med natlige opvågninger og manglende nattesøvn. Tankevækkende, ikke?
Derfor er jeg også total modstander af bare at smide barnet ud af soveværelset og/eller dobbeltsengen, fordi kulturen dikterer det. Synes helt klart man skal lytte til sit barn!
Men den går begge veje. Så har man et barn, der ikke trives med samsovning, så skal man selvfølgelig ikke gøre det. Herhjemme har vi James på 1,5, som ret tidligt sov af h... til i samme rum som os. Sådan er han også nu: Han kan kun sove alene, nægter samsovning, og falder også kun i søvn hvis vi ikke er i rummet.
Rose på 3 sover til gengæld stadig mellem os i dobbeltsengen hver nat, for det har hun behov for.
Så: Lyt til dit barn, stol på dig selv!