Hjælp til for og imod-liste!

Anonym skriver:

Jeg beklager kategorien, men dette kunne skrives under flere. I næste uge er jeg 32 uger henne og skal snakke med læge om hvordan jeg skal føde, da jeg har fået 2 kejsersnit men man nu selv må vælge 3. gang (efter 3 kejsersnit dog altid kejsersnit). OG det er så svært et valg. Så måske nogle der har født kan hjælpe med at udbygge listen?

FOR kejsersnit:

Jeg ved ca. hvordan det foregår
Det vil være ikke-akut
Min baby kan komme i uge 38 (den er lidt lille, så vi har været bekymrede)
Risikerer ikke at få bristninger, klip, syninger og ar i skridtet også (har jo ar på maven i forvejen så det er ligegyldigt om jeg får det igen)
Babyen er hurtigt ude, så jeg ikke bliver mere bekymret over feks. dykkende hjertelyd
Ved hvilken dag det sker
Arret kan evt. laves pænere/mere symmetrisk
Stor sandsynlighed for at alligevel ender med ks

IMOD kejsersnit:

Sidste gang følte jeg at jeg var ved at dø (voldsomt blodtryksfald)
Det gør F*CKER ondt bagefter
Jeg kan ikke være så meget "med" og kan ikke gå i timer efter og vil være lidt handicappet i ca. 8 uger
Det er faktisk ret uhyggeligt selve operationsstuen, narkoselægen (hvorfor er de altid sære), spinalbedøvelsen mv.
Lidt større risiko for at de skærer i blæren grundet arvæv
Jeg får aldrig prøvet at føde, da 3 ks = altid ks og dette nok desuden er sidste barn
Efter 2. ks har mine mavemuskler gjort ondt hver gang jeg træner dem, helt frem til og med denne graviditet
Risiko for andre medicinske ting såsom betændelse mv.

 

Beklager det lange indlæg, men er totalt i vildrede og jeg vil helst ikke spilde lægens tid på tirsdag!! SKAL tage en beslutning. Hånden på hjertet, så er jeg MEGET bange for at føde på begge måder og naturlig fødsel har aldrig RIGTIGT tiltalt mig, men hvis jeg kunne få en nem en af slagsen så måske ok.. men det ved man jo bare aldrig.

Håber nogle har et eller andet input...

Det er altid svært at vælge når man jo ikke ved Hvordan det hele kommer til at forløbe.

Jeg vil nok vælge naturlig fødsel, og det siger jeg selvom jeg fik en 4. Gradsbristning, men jeg havde en rimelig hurtig fødsel af en første gangs (7,5 time fra vandet gik til han var ude) og det var ikke derfor at jeg bristede. Men jeg var på benene igen efter 48 timer, og har i dag knap 1 mdr senere ikke nogen problemer. Jeg havde faktisk mere ondt i mit haleben efterfølgende end i bristningen
Og jeg blev syet med lokal bedøvende og ikke på operationsstuen da lægen synes det var synd for mig at jeg skulle vente en time på at blive syet ellers.

Anonym skriver:

Ok det lyder da lige som noget for mig! Det kunne jeg nok godt lige overleve 

Hvor åben skulle du være for at de kunne lave hindeløsning? Og gør det ondt? 

Hihi ja, jeg er i hvert fald i live endnu - selvom jeg ikke troede det da jeg havde født. Av hvor gjorde det nu ondt bagefter... 

Jeg ved faktisk ikke hvor meget jeg var åben, men jeg var åben nok til at han kunne tage vandet (hvilket han først ville gøre om torsdagen) 

Nej, jeg syntes ikke det gjorde ondt, men for dælen det var ubehageligt. 

Anonym skriver:

Tak!

Jeg er helt enig og jeg har også ret dårlig samvittighed over hvis JEG vælger ks, fordi nogle jo siger at naturlig fødsel er bedst. Dog er det bedre med ks end at hun tager skade ved at blive i maven, eller under fødsel. Og jeg har faktisk både en moderkageløsning og to ks i bagagen, samt nu en baby der er lidt for lille

Så hvis lægen vurderer at det er bedst at føde i uge 38, så må det nok blive ks. Håber lægen kan fortælle mere om det i morgen.. 

Ud fra de forudsætninger, du beskriver, skal du absolut ikke have dårlig samvittighed, for så er situationen jo måske bare anderledes for dig. Det er jo på ingen måde katastrofalt, hvis du får endnu et ks. Tværtimod kan det jo være, som du selv siger, at det er det absolut bedste for din datter lige i dit tilfælde. Det vigtigste er i hvert fald, at du føler dig tryg og sikker ved DIT valg.

Clisolka skriver:

Hihi ja, jeg er i hvert fald i live endnu - selvom jeg ikke troede det da jeg havde født. Av hvor gjorde det nu ondt bagefter... 

Jeg ved faktisk ikke hvor meget jeg var åben, men jeg var åben nok til at han kunne tage vandet (hvilket han først ville gøre om torsdagen) 

Nej, jeg syntes ikke det gjorde ondt, men for dælen det var ubehageligt. 

Argh jeg må da have et hermetisk lukket understel! Der var intet at stille op med mit lukkede skridt. Ih altså. Men hvem ved om baby nr. 3 løsner lidt op i hele bunden så man kan løsne et eller andet 

Av det lyder også ret ubehageligt med smerten! Men den får man jo også ved ks - men så får man godt nok også morfin 

Jeg vil helt sikkert høre jordemoder om der er noget som helst der kan gøres for at få baby ud inden termin, uden ks.

Anonym skriver:

Tak!

Jeg er helt enig og jeg har også ret dårlig samvittighed over hvis JEG vælger ks, fordi nogle jo siger at naturlig fødsel er bedst. Dog er det bedre med ks end at hun tager skade ved at blive i maven, eller under fødsel. Og jeg har faktisk både en moderkageløsning og to ks i bagagen, samt nu en baby der er lidt for lille

Så hvis lægen vurderer at det er bedst at føde i uge 38, så må det nok blive ks. Håber lægen kan fortælle mere om det i morgen.. 

Det er rigtigt at SOM UDGANGSPUNKT er vaginal fødsel bedre for både mor og barn end KS, men der kan være forhold til stede som gør at KS er at foretrække. Altså hvor det er bedre med KS end vaginal fødsel.

Lægerne og jordmødrene kan ikke give dig et svar på hvad der er 'det rigtige'. Ingen ved hvordan det vil gå med hverken KS eller vaginal, så man kan kun have holdninger og meninger til det, og så skele til lidt statistik, hvordan plejer det at gå. Men 'plejer' siger jo intet om hvordan det går med lige netop dig. Det er det du skal forholde dig til.

Du skal mærke efter i dig selv, er du mest tryg ved ks, eller har du en indebrændt drøm om at føde vaginalt?

Som jeg har skrevet før, så at mit standart svar: Vaginal fødesel, men jeg synes at din forhistori op til denne fødsel, bare pejer i en anden retning.

Du skrive at du er bange for at fortryde dit valg. Hvad er det du er mange for at fortryde? Det tror jeg du skal tænke grundigt over, og overveje hvordan du kan kompencere for det.

Jeg kender en som gerne ville føde hjemme, men skulle have KS. Altså det stik modsatte end hvad hun drømte om. Hun endte med at få en god fødsel, fordi hun netop gjorde sig meget klart hvad det var hun så gerne ville med hjemmefødselen og så overførte så mange elementer som overhovedet muligt til KS. Selvfølgelig er det noget helt andet at ligge derhjemme på sofaen og med friskebagte bolle i oven, og så ligge på en klinisk hospital omgivet af læger i hvide kitler. Men et PKS kan sagtens blive en god og rigtig fin oplevelse, og du kan selv være med til at præge den.

 

Anonym skriver:

Argh jeg må da have et hermetisk lukket understel! Der var intet at stille op med mit lukkede skridt. Ih altså. Men hvem ved om baby nr. 3 løsner lidt op i hele bunden så man kan løsne et eller andet 

Av det lyder også ret ubehageligt med smerten! Men den får man jo også ved ks - men så får man godt nok også morfin 

Jeg vil helt sikkert høre jordemoder om der er noget som helst der kan gøres for at få baby ud inden termin, uden ks.

Baby har det da bare for godt derinde 

Ja, jeg kan godt huske smerterne efter kejsersnittet, men igen, føl efter dit hjerte Hvis ikke du er sikker på det, så skal du ikke tvinge dig selv igennem det 

Anonym skriver:

Jeg beklager kategorien, men dette kunne skrives under flere. I næste uge er jeg 32 uger henne og skal snakke med læge om hvordan jeg skal føde, da jeg har fået 2 kejsersnit men man nu selv må vælge 3. gang (efter 3 kejsersnit dog altid kejsersnit). OG det er så svært et valg. Så måske nogle der har født kan hjælpe med at udbygge listen?

FOR kejsersnit:

Jeg ved ca. hvordan det foregår
Det vil være ikke-akut
Min baby kan komme i uge 38 (den er lidt lille, så vi har været bekymrede)
Risikerer ikke at få bristninger, klip, syninger og ar i skridtet også (har jo ar på maven i forvejen så det er ligegyldigt om jeg får det igen)
Babyen er hurtigt ude, så jeg ikke bliver mere bekymret over feks. dykkende hjertelyd
Ved hvilken dag det sker
Arret kan evt. laves pænere/mere symmetrisk
Stor sandsynlighed for at alligevel ender med ks

IMOD kejsersnit:

Sidste gang følte jeg at jeg var ved at dø (voldsomt blodtryksfald)
Det gør F*CKER ondt bagefter
Jeg kan ikke være så meget "med" og kan ikke gå i timer efter og vil være lidt handicappet i ca. 8 uger
Det er faktisk ret uhyggeligt selve operationsstuen, narkoselægen (hvorfor er de altid sære), spinalbedøvelsen mv.
Lidt større risiko for at de skærer i blæren grundet arvæv
Jeg får aldrig prøvet at føde, da 3 ks = altid ks og dette nok desuden er sidste barn
Efter 2. ks har mine mavemuskler gjort ondt hver gang jeg træner dem, helt frem til og med denne graviditet
Risiko for andre medicinske ting såsom betændelse mv.

 

Beklager det lange indlæg, men er totalt i vildrede og jeg vil helst ikke spilde lægens tid på tirsdag!! SKAL tage en beslutning. Hånden på hjertet, så er jeg MEGET bange for at føde på begge måder og naturlig fødsel har aldrig RIGTIGT tiltalt mig, men hvis jeg kunne få en nem en af slagsen så måske ok.. men det ved man jo bare aldrig.

Håber nogle har et eller andet input...

Jeg fik AKS første gang, og her 2. gang skal jeg have PKS, da mit bækken ikke kan få et barn igennem.

Men hvis jeg kunne føde, gjorde jeg det

Dog synes dine meen og eftervirkninger af ks, lyder meget voldsomme i forhold til mine

Jeg lå i sengen og fik følelsen tilbage, så kom jeg ned på stuen og fik fjernet kateteret, og 5 min efter gik jeg selv ud på toilettet, fordi jeg bare SKULLE tisse Dog med min søster ved siden af, som en sikkerhed.

Smerter har der ikke været det helt vilde af, og jeg har modsat problem, med at jeg absolut intet mærker når jeg træner intensivt mave!

Ingen fødsler og KS er tydeligvis ens, så jeg vil nok være at føde normalt, hvis det var mig

Held og lykke med beslutningen

Anonym skriver:

Jeg beklager kategorien, men dette kunne skrives under flere. I næste uge er jeg 32 uger henne og skal snakke med læge om hvordan jeg skal føde, da jeg har fået 2 kejsersnit men man nu selv må vælge 3. gang (efter 3 kejsersnit dog altid kejsersnit). OG det er så svært et valg. Så måske nogle der har født kan hjælpe med at udbygge listen?

FOR kejsersnit:

Jeg ved ca. hvordan det foregår
Det vil være ikke-akut
Min baby kan komme i uge 38 (den er lidt lille, så vi har været bekymrede)
Risikerer ikke at få bristninger, klip, syninger og ar i skridtet også (har jo ar på maven i forvejen så det er ligegyldigt om jeg får det igen)
Babyen er hurtigt ude, så jeg ikke bliver mere bekymret over feks. dykkende hjertelyd
Ved hvilken dag det sker
Arret kan evt. laves pænere/mere symmetrisk
Stor sandsynlighed for at alligevel ender med ks

IMOD kejsersnit:

Sidste gang følte jeg at jeg var ved at dø (voldsomt blodtryksfald)
Det gør F*CKER ondt bagefter
Jeg kan ikke være så meget "med" og kan ikke gå i timer efter og vil være lidt handicappet i ca. 8 uger
Det er faktisk ret uhyggeligt selve operationsstuen, narkoselægen (hvorfor er de altid sære), spinalbedøvelsen mv.
Lidt større risiko for at de skærer i blæren grundet arvæv
Jeg får aldrig prøvet at føde, da 3 ks = altid ks og dette nok desuden er sidste barn
Efter 2. ks har mine mavemuskler gjort ondt hver gang jeg træner dem, helt frem til og med denne graviditet
Risiko for andre medicinske ting såsom betændelse mv.

 

Beklager det lange indlæg, men er totalt i vildrede og jeg vil helst ikke spilde lægens tid på tirsdag!! SKAL tage en beslutning. Hånden på hjertet, så er jeg MEGET bange for at føde på begge måder og naturlig fødsel har aldrig RIGTIGT tiltalt mig, men hvis jeg kunne få en nem en af slagsen så måske ok.. men det ved man jo bare aldrig.

Håber nogle har et eller andet input...

Er nødt til lige at minde dig om muligheden for, at du føder vaginalt uden komplikationer og får en fantastisk oplevelse.
Bare fordi du kun har erfaring med trælse fødsler, er det altså en ret oplagt mulighed.
Få lavet en fødselsplan med din ønsker og grænser, prøv en naturlig vaginal fødsel og se, om du kan få den fantastiske følelse, man får, når man lige har præsteret det allervildeste, din krop kan udsættes for ( elsker at føde, hvis du ikke selv kunne regne den ud)

Må indrømme, at hvis jeg var dig, ville jeg nok vælge planlagt KS. Synes der er en del faktorer der taler for det, og hvis det er det lægerne anbefaler, så ville jeg ikke gå imod det. Ville aldrig kunne tilgive mig selv, hvis jeg valgte naturlig fødsel mod lægernes råd - også der skete mit barn noget.

Jeg fik selv Akut KS(fuld narkose), var dog i fødsel til jeg var 8 cm åben, men lige pludselig skulle lille pigen ud - og hun havde ikke overlevet en naturlig fødsel. Hvis jeg nogensinde står der, hvor jeg skal føde igen, vil jeg gøre alt for at sikre, jeg i det mindste kan få et planlagt KS, så jeg er vågen og til stede hele vejen igennem. Selvfølgelig vil jeg helst føde selv, men ville aldrig lade mit ønske om at føde komme før mit barns sikkerhed.

Alternativt tænker jeg, at du måske sammen med læge + jordmoder kunne lave en fødselsplan - så du ved de griber ind og handler LIGE så snart der er den mindste komplikation.

Jeg har prøvet begge dele. Akut kejsersnit ved den første og fødsel ved nummer 2.

Mit kejsersnit ville ikke vokse ordenligt sammen, det væskede så gik til lægen hver dag i en uge og havde rigtig ondt i næsten 1 måned.

Anden gang havde jeg egentlig planer om et planlagt kejsersnit, men kom til en rigtig god samtale på sygehuset. Var død bange for selv, at skulle føde så fik lavet en fødsels plan hvor mine ønsker om at komme tidligt på sygehuset, tidligt smertestillende o.s.v. Blev skrevet ned og jeg blev derved mere tryg. 

At det så endte med en turbo fødsel på 1 time og 36 min og ingen smertestillende kunne ingen jo vide så fik ikke mange ønsker opfyldt.

jeg fik 3 sting indvendigt og 2 udvendigt, det gjorde lidt ondt de to første dage og så klør det når de gror sammen, men ellers var det ikke slemt. Mærker intet her 1 måned efter. 

Jeg/ min krop har været mere træt efter fødslen da man er total mørbanket efter at have brugt alle muskler i kroppen og alt energi.

Jeg troede sagtens jeg kunne undvære at opleve, at føde selv, men idag er det den største og lykkeligste oplevelse jeg nogensinde har været igen. Jeg er total stolt af mig selv, og er på mange måder blevet en stærkere og mere modig person.