Hjælp til for og imod-liste!

Anonym skriver:

Men det lyder skræmmende! Bliver det hele mon normalt igen selv om man bliver syet?
Er også bange for hvis babyen sidder fast 

For jeg ville føle mig lidt som Frankenstein med både maven og de nedre regioner fyldt med arvæv for altid 

Og så er jeg blufærdig  Bryder mig bestemt ikke om at nogen skal kigge SÅ meget på mig lige mellem benene... Men ok man får så også lagt kateter ved ks og det er heller ikke så charmerende.

Hehe - ja du kommer til at ligne dig selv igen

jeg var heller ikke meget for at skulle ligge der helt nøgen, men da dagen kom var jeg fløjtende ligeglad, der var godtnok også kun 2 jordmødre og ikke andre, da der var mange fødsler, men tænkte slet ikke på det.. Ville heller ikke ha været i vand, men det sagde hun var en god ide, så jeg gjorde det og det var fantastisk så vand og lattergas var min ven

mor:) skriver:

Jeg ville vælge vaginal fødsel - fordi det er sidste chance hvis du skal have den oplevelse og det er en oplevelse jeg ikke ville være foruden - trods smerterne. 

Det er jo heller ikke sikkert du får klip, bristninger osv. 

Begge mine fødsler forløb rigtig fint - jeg skulle slet ikke syes. 

Hvis du føder vaginalt denne gang så har du heller ikke lukket muligheden for at føde vaginalt igen hvis I skulle beslutte Jer for endnu et barn på et tidspunkt. 

Tak for svar!

Jeg er helt enig - det er også et super argument for vaginal.

Men omvendt så kan jeg jo risikere at fødslen slet ikke går i gang af sig selv og så er det meget svært at sætte mig i gang.. så det ligger meget i baghovedet at der alligevel er stor sandsynlighed for ks.

Det kommer selvfølgelig også lidt an på om de synes baby skal ud før termin pga. lidt lav vægt.

Men ønskescenariet er at fødslen går i gang af sig selv i uge 38, bliver nem og hurtig  Man har da lov at drømme lidt...

Goggelogge skriver:

Hehe - ja du kommer til at ligne dig selv igen

jeg var heller ikke meget for at skulle ligge der helt nøgen, men da dagen kom var jeg fløjtende ligeglad, der var godtnok også kun 2 jordmødre og ikke andre, da der var mange fødsler, men tænkte slet ikke på det.. Ville heller ikke ha været i vand, men det sagde hun var en god ide, så jeg gjorde det og det var fantastisk så vand og lattergas var min ven

Vand må jeg desværre ikke komme i, da jeg hele tiden vil skulle overvåges pga. ks-ar 

Lattergas troede jeg faktisk man har droppet de fleste steder? Smerten tror jeg dog godt jeg kan klare.. det er mere angsten for hvad der kommer til at ske 

Ok gik nemlig i mødregruppe med en der blev syet (efter vaginal fødsel) og hun følte lidt at der kom en "klump" der hvor hun blev syet, så jeg ved ikke om hun har haft en meget fumlefingret jordemoder 

Godt at høre at man kan komme over blufærdigheden - tanken om at ligge dér med skridtet blottet og baby, blod og vand på vej ud er bare så... skræmmende. Men jeg kan godt forestille mig at oplevelsen er smukkere end det tekniske i fødslen 
Der ville dog blive nul kiggeri for manden (hvis han overhovedet må være på stuen) og jeg ville selv klippe navlestrengen. Det kunne være sjovt.

Anonym skriver:

Tak for svar!

Jeg er helt enig - det er også et super argument for vaginal.

Men omvendt så kan jeg jo risikere at fødslen slet ikke går i gang af sig selv og så er det meget svært at sætte mig i gang.. så det ligger meget i baghovedet at der alligevel er stor sandsynlighed for ks.

Det kommer selvfølgelig også lidt an på om de synes baby skal ud før termin pga. lidt lav vægt.

Men ønskescenariet er at fødslen går i gang af sig selv i uge 38, bliver nem og hurtig  Man har da lov at drømme lidt...

Men jeg tænker hvis fødslen ikke går i gang af sig selv og det ender i ks så har du i det mindste givet vaginal en chance 

Jeg krydser fingre for at det bliver lige som du ønsker det

Anonym skriver:

Ok det er dejligt at høre fra en der kender til begge dele 

Jeg synes bare at naturlige fødsler bliver meget romantiseret og derfor føler jeg at jeg går glip af noget. Man er jo også ret morfinskæv efter ks.

Må jeg spørge hvordan man har det i de private dele bagefter? Sådan på længere sigt? For en mave bliver godt nok aldrig sig selv efter ks.

Jeg synes bestemt også det er sejt at du fødte! Men også sejt at du klarede ks så flot, for det er langt fra altid den nemme løsning.

Men ærligt, så føler jeg mig lidt ramt på min kvindelighed over at jeg (måske) ikke kan føde  Omvendt drejer det sig jo om én dag og man er jo ikke mindre mor af den grund.. iiih.

Jeg har aldrig følt mig snydt for en alm fødsel efter mit aks, men valgte alm fødsel fordi alle sagde at man var så meget hurtiger frisk osv efter en alm fødsel. Det var så bare ik tilfældet for mig. Og det på trods af at jeg var mega syg efter begge fødsler.

Jeg havde ik rigtig ondt i mit ar første gang. Var på kunstig morfin i 3 dage, da jeg ik ka tåle alm morfi. Efter det var ipren nok, og dem droppede jeg også hurtigt.

Understellet efter en fødsel er bare ik ret kønt ( og ja jeg kiggede i et spejl) det er bare et kæmpe stort blåt mærke og alt "gaber" Jeg fik en del sting pga de havde været nød til at stoppe min styrtblødning. Revnede ik pga selve fødslen. Syntes hurtigt at det hele kom til at ligne sig selv igen bagefter ( ca 2-3 mdr'er ) 

Selve det at føde gør self ondt, men syntes endelig ik at det var så slemt som jeg havde frygtet!! 

Min venindes søster har fået 4 ks og har fået at vide at de gerne må få en mere, da hendes arvæv er rigtig flot, og hun har haft nemme graviditeter, så alt er jo muligt! Vh stine

Anonym skriver:

Det er helt umuligt at vælge! 

Efter 2. ks var jeg ret bekymret for en evt. senere graviditet, men hvad jeg ved af har det ikke haft betydning i denne graviditet at jeg har ks ar gange 2. Så vidt jeg ved har der ikke været antydning af at arret skulle være for presset.

Hvor langt er du henne og hvornår skal du beslutte dig? 
Jeg var indkaldt til lægesamtale i uge 12 men det var så tidligt at jeg overhovedet ikke kunne beslutte noget. Nu skal jeg så bestemme mig i uge 32, selv om jeg først fik at vide det kunne vente til uge 34.

Jeg synes også bare det er irriterende at alle siger "så bliver det nok også ks denne gang". Det er vildt barnligt, men det er bare irriterende at høre på. Det ved de da ikke noget om 

Jeg er 36+1. Og jeg har en tid på tirsdag på det nye fødested... Grundet flytning. Så jeg skal tale med en ny jordemoder, og så ved jeg ikke hvad der skal ske. 

Jeg har prøvet begge dele  Første gang fik jeg et AKS fordi den unge dame havde sat sig fast i mit bækken, så efter 15 timers veer på fødebriksen, valgte de at tage hende med et AKS. 

Jeg havde rigtigt ondt maaaaaaange uger efter, og fortrød faktisk at det endte i et AKS. 

Nu blev jeg så gravid igen, og allerede fra uge 6 fortalte min fødselslæge, at jeg selv måtte bestemme. Jeg valgte en vaginal fødsel, for jeg VILLE selv prøve igen! Og jeg fortryder det absolut ikke! Jeg vidste det var sidste gang, og skulle det gå galt, jamen så ville de gøre klar til at AKS igen. De var meget obs på mig under fødslen. Jeg er stadig rockerstolt efter den oplevelse! Det er SÅ fedt selv at føde - ja, man kan have ondt laaaaaaang tid efter i underlivet (jeg fik en 2. grads bristning med 8 sting), men man kan så meget efter en normal fødsel end efter et kejsersnit, også i betragtning af at jeg havde en 3-årig storesøster derhjemme  Fødslen tog 8 timer fra den første ve meldte sig. 

Anonym skriver:

1. gang var jeg aldrig i fødsel, men begyndte at bløde voldsomt og derfor var det meget akut.

2. gang forsøgte de at sætte mig i gang i uge 38, men efter ballonkateter og ve-drop med ubrugelige veer en hel dag, valgte vi at lave semi-akut kejsersnit da babyen var begyndt at blive lidt stresset.

Så... jeg har sådan set aldrig rigtigt været i fødsel, aldrig været så meget som 1 cm åben. Og aldrig været gravid til mere end 38+2

Normalt er mit standartsvar, prøv normal fødsel først, men med din forhistorie ville jeg gå efter KS.

Clisolka skriver:

Jeg har prøvet begge dele  Første gang fik jeg et AKS fordi den unge dame havde sat sig fast i mit bækken, så efter 15 timers veer på fødebriksen, valgte de at tage hende med et AKS. 

Jeg havde rigtigt ondt maaaaaaange uger efter, og fortrød faktisk at det endte i et AKS. 

Nu blev jeg så gravid igen, og allerede fra uge 6 fortalte min fødselslæge, at jeg selv måtte bestemme. Jeg valgte en vaginal fødsel, for jeg VILLE selv prøve igen! Og jeg fortryder det absolut ikke! Jeg vidste det var sidste gang, og skulle det gå galt, jamen så ville de gøre klar til at AKS igen. De var meget obs på mig under fødslen. Jeg er stadig rockerstolt efter den oplevelse! Det er SÅ fedt selv at føde - ja, man kan have ondt laaaaaaang tid efter i underlivet (jeg fik en 2. grads bristning med 8 sting), men man kan så meget efter en normal fødsel end efter et kejsersnit, også i betragtning af at jeg havde en 3-årig storesøster derhjemme  Fødslen tog 8 timer fra den første ve meldte sig. 

Det er også godt klaret at du fødte selv!! 

Men jeg synes måske en del af den idylliske naturlige fødsel forsvinder lidt dels ved at man skal have overvåget babys hjertelyd konstant, dels ved at jeg jo på ingen måde kan sættes i gang hvis jeg ikke selv går i fødsel.

Og så synes jeg pks lyder MEGET mere behageligt end aks, nu da jeg har to aks i bagagen 

Tak for svar.. nu er det i morgen jeg skal vælge. Jeg vil også rigtigt gerne være god og sej, men jeg er lidt bekymret for baby som er lidt for tynd og det får mig også til at hælde en hel del til ks, så hun kan komme i uge 38.

Men jo, jeg vil helt sikkert på en eller anden måde føle mig lidt ramt på min kvindelighed hvis jeg ikke selv kan føde. Og det er lidt øv for det er jo ikke som sådan fordi min krop ikke duer til det, men det har bare ikke ligget i kortene for mig endnu... 

Mumto3 skriver:

Normalt er mit standartsvar, prøv normal fødsel først, men med din forhistorie ville jeg gå efter KS.

Tak for svar! Det siger lægerne også lidt. Men min jordemoder siger det modsatte. Ikke nemt at blive klog på!

Indtil videre må jeg sige det afhænger helt af hvordan min baby vokser i maven, for hvis hun stadig ser lidt tynd ud til kontrol, så orker jeg ikke at bekymre mig døgnet rundt til længere end uge 38. Og så må jeg prøve at finde glæde i at jeg plejer at kunne amme, nu hvor naturlig fødsel åbenbart ikke lige ser ud til at blive min ting