gravid med elsker - anyone?

Nej men jeg kunne heller ikke finde på at dyrke ubeskyttet sex med mindre jeg ville være gravid. synes bare det er en relevant samtale når man nu ikke er beskyttet.

jeg må indrømme, jeg ikke ved, hvad jeg ikke kan tåle i kondomet.

jeg har prøvet kondomer med glidecreme, der slog jeg ud på dem. var til læge og han sagde, det var en allergisk reaktion. han rådede mig til at prøve dem uden glidecreme, så det gjorde jeg, men jeg slog også ud på dem. tog afsted igen, og han rådede mig til at lade være med at bruge dem og gav mig ppiller. da jeg var blevet gravid på ppiller for 2. gang, undersøgte de mig og fandt ud af, jeg ikke kan tåle dem heller. det er først indenfor det sidste år, sygehuset fandt ud af, mit blodtryk bliver påvirket af al prævention med hormoner i.

derudover vil jeg sige, vi har haft snakken om prævention. at det er ubeskyttet sex. vi har også snakket om, vi begge vil have børn. han kender min holdning til abort og han er derfor indforstået med,  hvis vi bliver gravide, så beholder vi det. men vi har ikke sat os ned og sagt, at vi forsøger at lave et barn. 

Jeg tænker at det er total uansvarlig måde at handle på. I må jo ta den snak. Hverken du, ham eller et eventuelt ufødt barn fortjener at i sexer på denne måde uden at ha snakket ordentlig sammen. 

kan virkeligt godt forstå dit dilema med prevention... jeg kan heller ikke tåle hormon prevention... og der er også en del kondomer jeg ikke kan tåle... 

fandt dog frem til at mærket durex kan jeg tåle... så mit råd er at når du ikke har et stabilt fundament at opfostre dit barn under... og her tænker jeg ikke på din x i samme by... til helvede med ham  

og enlig mor... ja det er jo hvad det er... men uddannelse og økonomi ville være rat at havde stabilt inden man bliver gravid... og måske også sammen med en hvor følelserne er gengældt om man har i sinde at bo sammen?

prøv nogle forskellige kondomer, det er meget forskelligt hvad der er i dem, og det kan jo være alt mellem himmel og jord du kan være erlergisk for... 

men når det er sagt... i har haft snakken om at der er en riciko for at du bliver gravid og at du i det tilfælde beholder barnet... jamen så ved han jo hvad han går ind til... så er det jo bare at sige det hvis det sker 

Kay skriver:

kan virkeligt godt forstå dit dilema med prevention... jeg kan heller ikke tåle hormon prevention... og der er også en del kondomer jeg ikke kan tåle... 

fandt dog frem til at mærket durex kan jeg tåle... så mit råd er at når du ikke har et stabilt fundament at opfostre dit barn under... og her tænker jeg ikke på din x i samme by... til helvede med ham  

og enlig mor... ja det er jo hvad det er... men uddannelse og økonomi ville være rat at havde stabilt inden man bliver gravid... og måske også sammen med en hvor følelserne er gengældt om man har i sinde at bo sammen?

prøv nogle forskellige kondomer, det er meget forskelligt hvad der er i dem, og det kan jo være alt mellem himmel og jord du kan være erlergisk for... 

men når det er sagt... i har haft snakken om at der er en riciko for at du bliver gravid og at du i det tilfælde beholder barnet... jamen så ved han jo hvad han går ind til... så er det jo bare at sige det hvis det sker 

jeg kan ikke huske, hvilke mærker på kondom, jeg har prøvet. det er efterhånden en del år siden. men kan jo altid prøve et nyt. det er bare ikke rart at slå ud dernede og have ondt og svie i flere dage efter men det er jo en risiko, jeg må løbe..

ja, det ville være rart at følelserne blev gengældt. nu er det ikke fordi, det går og kribler i maven. men jeg savner ham, når vi ikke er sammen. måske er det trygheden, jeg savner? vi opfører os jo som kærester, når vi er sammen, og dét, at jeg falder i søvn i hans arme, kan jeg godt mærke, jeg mangler. og så gør han mig bare glad . men vi har en del afstand mellem os. han er fra nordjylland, hvor jeg bor i midt-/østjylland. vi studerer "tæt" på hinanden (30 km) og den by, han bor i, ligger 20 km fra hvor, jeg studere. det ville aldrig være et problem at flytte sammen. måske i den by, han bor i, da jeg har boet deroppe og stadigvæk har en del venner derfra.

men jeg kan også mærke på ham, han higer lidt mere efter at ses med mig, uden nødvendigvis sex,men jeg er måske lidt for genert til at spørge, om hans følelser er gengældt. synes det er akavet 

ja, han er udmærket klar over, hvis jeg bliver gravid, så skal han være far. og det vil han 100% også. han er uddannet pædagog og er ved at videreuddanne sig. han elsker børn. han har tit spurgt mig, hvornår jeg vil have børn og ligeledes har jeg spurgt ham. han siger, han snart gerne vil i gang (han er 26), men han mangler hende, der vil give ham børnene. så lidt har vi jo haft snakket. (indrømmet, havde glemt det fuldstændig, da jeg skrev indlægget, og kom først i tanke om det nu, at vi havde snakket om det).

jeg lå syg en dag, hvor jeg virkelig havde det så skidt, jeg ingenting kunne. havde bræksyge og hovedpine, så jeg ikke kunne være nogen steder. det var sidste mandag. han kørte hele vejen ned til mig om aftenen med nogle smertestillende og en vand og tog sig bare af mig . så lidt følelser må der da være fra hans side. 

Altså, jeg er aldrig blevet gravid, med en bolleven. Men jeg har haft en bolle ven i adskillige år, inden jeg mødte min mand, og det ville ikke have ændret vores forhold, hvis jeg var blevet "ups" gravid. ( Vi brugte så godt nok prævention, men der kunne jo være sket et uheld.) 

Pointen i at have en bolleven, er jo netop at der ikke er nogle følelser indblandet, og vi ville jo ikke på mystisk vis blive forelsket i hinanden, bare fordi at vi producerede to streger på en test.

Så var jeg blevet gravid dengang, så var jeg blevet alenemor. Er dog ikke i tvivl om at han ville tage sin del af ansvaret. Men par var vi aldrig blevet.

Jeg tror, når nu prævention ikke er en mulighed, at du er nød til at tage den "hvad nu hvis" snak med ham. Nogle mænd er sgu så tumpede at de ikke lige tænker over hvad konsekvensen kan blive af at bolle uden prævention. De har mere travlt med at juble over, at de kan få lov uden gummi. Så snak med ham. Har han tænkt den helt til ende, hvad det betyder at du er ubeskyttet?

Elgaard73 skriver:

Altså, jeg er aldrig blevet gravid, med en bolleven. Men jeg har haft en bolle ven i adskillige år, inden jeg mødte min mand, og det ville ikke have ændret vores forhold, hvis jeg var blevet "ups" gravid. ( Vi brugte så godt nok prævention, men der kunne jo være sket et uheld.) 

Pointen i at have en bolleven, er jo netop at der ikke er nogle følelser indblandet, og vi ville jo ikke på mystisk vis blive forelsket i hinanden, bare fordi at vi producerede to streger på en test.

Så var jeg blevet gravid dengang, så var jeg blevet alenemor. Er dog ikke i tvivl om at han ville tage sin del af ansvaret. Men par var vi aldrig blevet.

Jeg tror, når nu prævention ikke er en mulighed, at du er nød til at tage den "hvad nu hvis" snak med ham. Nogle mænd er sgu så tumpede at de ikke lige tænker over hvad konsekvensen kan blive af at bolle uden prævention. De har mere travlt med at juble over, at de kan få lov uden gummi. Så snak med ham. Har han tænkt den helt til ende, hvad det betyder at du er ubeskyttet?

han har spurgt mig, hvornår jeg vil have børn, og ligeledes har jeg spurgt ham. han vil gerne snart i gang, men han sagde dengang (en måneds tid siden), at han mangler at finde hende, der skal være mor til hans børn. 

jeg ved godt, meningen er, ikke at få følelser for hinanden. men det er svært for mig, når man deler noget så intimt. men tror også, han har en lille smule følelser for mig, når han sidste mandag kørte 70 km om aftenen (uden jeg vidste det), for at komme og passe mig, tage smertestillende og iskold vand med til mig, fordi jeg lå med bræksyge og gigantisk hovedpine. samt han lod mig falde i søvn i hans arme, men da han havde en aftale klokken 06 om morgenen dagen efter, kørte han om natten, hvor jeg halvt vågnede af et kys, og så en seddel, hvor der stod "god bedring smukke. vi ses "

han ved udmærket godt, hvad det vil sige. hvis jeg bliver gravid, beholder vi. det er han indforstået med. før vi egentlig endte i seng sammen, samme aften sad vi og så film, hvor vi også snakkede om graviditet, og han spurgte ind til min holdning til alt. forklarede ham det konsekvens, hvortil han også svarede, at er man gammel nok til at have ubeskyttet sex, er man gammel nok til at tage konsekvenserne, ellers må man holde snablen hos sig selv.  

Anonym skriver:

jeg kan ikke huske, hvilke mærker på kondom, jeg har prøvet. det er efterhånden en del år siden. men kan jo altid prøve et nyt. det er bare ikke rart at slå ud dernede og have ondt og svie i flere dage efter men det er jo en risiko, jeg må løbe..

ja, det ville være rart at følelserne blev gengældt. nu er det ikke fordi, det går og kribler i maven. men jeg savner ham, når vi ikke er sammen. måske er det trygheden, jeg savner? vi opfører os jo som kærester, når vi er sammen, og dét, at jeg falder i søvn i hans arme, kan jeg godt mærke, jeg mangler. og så gør han mig bare glad . men vi har en del afstand mellem os. han er fra nordjylland, hvor jeg bor i midt-/østjylland. vi studerer "tæt" på hinanden (30 km) og den by, han bor i, ligger 20 km fra hvor, jeg studere. det ville aldrig være et problem at flytte sammen. måske i den by, han bor i, da jeg har boet deroppe og stadigvæk har en del venner derfra.

men jeg kan også mærke på ham, han higer lidt mere efter at ses med mig, uden nødvendigvis sex,men jeg er måske lidt for genert til at spørge, om hans følelser er gengældt. synes det er akavet 

ja, han er udmærket klar over, hvis jeg bliver gravid, så skal han være far. og det vil han 100% også. han er uddannet pædagog og er ved at videreuddanne sig. han elsker børn. han har tit spurgt mig, hvornår jeg vil have børn og ligeledes har jeg spurgt ham. han siger, han snart gerne vil i gang (han er 26), men han mangler hende, der vil give ham børnene. så lidt har vi jo haft snakket. (indrømmet, havde glemt det fuldstændig, da jeg skrev indlægget, og kom først i tanke om det nu, at vi havde snakket om det).

jeg lå syg en dag, hvor jeg virkelig havde det så skidt, jeg ingenting kunne. havde bræksyge og hovedpine, så jeg ikke kunne være nogen steder. det var sidste mandag. han kørte hele vejen ned til mig om aftenen med nogle smertestillende og en vand og tog sig bare af mig . så lidt følelser må der da være fra hans side. 

Kan ikke selv tåle kondomer og får svamp lige efter sex med kondom. Men med en elsker, så ville jeg bruge det og så altid have vigvag i stikpille-form og en tube canesten i hjemmet. Chancen/risikoen for graviditet, er der jo endnu mere når der ikke er nogen form for prævention i spil Jeg ville ganske enkelt ikke turde at tage den på chancen

Anonym skriver:

hej piger.

jeg vidste ikke helt, hvor jeg skulle ligge denne tråd.

jeg skriver som anonym, så i har muligheden for at skrive som anonym også (tror jeg?), da det kan være et følsomt emne.

er der nogen af jer, der er blevet gravid med en bolleven/elsker? hvordan forløb det hele? opstod der følelser mellem jer? var der følelser i forvejen? ville h*n have barnet? hvordan var jeres "forhold"? sås i tit, var det sjældent? havde i haft snakken? hvordan fortalte i det? hvor gamle var i? hvordan med uddannelse? var jeres "forhold" hemmeligt? fortæl fortæl.

grunden til, jeg spørger er; min kæreste og jeg igennem 4 år gik fra hinanden for et års tid siden. og siden da, har jeg ikke haft et rigtig forhold. var sammen med en i en måneds tid eller måske halvanden, men han nåede at være utro fem gange, så jeg smuttede ligeså hurtigt ud, som jeg kom ind 

jeg har så haft en bolleven i et par måneder nu. og tanken har egentlig strejfet mig:  hvad nu, hvis jeg bliver gravid?
han ved udmærket, jeg er imod abort. jeg må ikke tage ppiller el. lign. for lægen, grundet noget med mit blodtryk, samt er disponibel for blodpropper. og jeg kan hverken tåle kondomer eller glidecreme. alt dette ved han og han har sagt, det er okay, vi har ubeskyttet sex. vi har dog ikke haft  snakken om "hvad nu hvis" ..

jeg har dog tænkt yderligere over "hvad nu hvis". vores "forhold" er mere eller mindre hemmeligt. han er seks år ældre end mig. bor i samme by, som ham, der var mig utro fem gange. vi arbejder på en måde sammen, igennem frivilligt arbejde indenfor fodbold/fanklubben. jeg er lige begyndt på grundforløb til min uddannelse, og han er igang med videreuddannelse.

jeg ved, han elsker børn og ønsker sig nogle. måske er der en anelse følelser fra min side (vil jo selvfølgelig ik indrømme det ), men jeg ved også, der ingen er fra hans. dog har jeg ikke spurgt, men det er den følelse, jeg har. 

så jer, der er blevet gravid med jeres bolleven/elsker, vil i komme med jeres historie?

jeg er gravid nu og det er med en bolleven (vi brugte prævention), og det er der bestemt ikke noget rosenrødt i.

Vi er ikke sammen og Faren til mit barn vil ikke have noget med babyen at gøre, og jeg regner ikke med at han nogensinde vil se ham.

Det lyder som om du har lidt følelser for din elsker, og så synes jeg bestemt at du skylder ham at fortælle ham det, så han er klar over hvordan du føler og ville have det med ham hvis du blev gravid.

Jeg havde den holdning til mit forhold til min bolleven, at hvis jeg fik følelser for ham, så ville jeg sige det, og afslutte forholdet hvis han ikke havde det på sammen måde. Det var bestemt ikke let altid at skelne de følelser der opstod i sådan et forhold, da jeg sagtens kunne savne ham, og havde jo lyst til at se ham, men synes det er enormt vigtigt at man overvejer hvilken betydning de følelser, der opstår, har for en.

Tænker du skal passe på med ikke at blive grundigt skuffet, hvis du bliver gravid og din elsker ikke reagerer som du har forventet, da det lyder til at du har en masse forventninger uden at de er helt afklaret.Jeg havde ingen forventninger til faren til mit barn, og alligevel er det da hårdt at han ikke ønsker kontakt til barnet.

Synes I skal sætte jer ned og tage en seriøs snak om hvad i ville gøre hvis du blev gravid, også hvis forholdet ikke udvikler sig.