Skuffet over kæresten..

lineog4 skriver:

u ved jeg ikke hvor gamle de er men ja når man forelsker sig og man bliver et par så drømmer man vel om at skabe en familie. Og når man forelsker sig i en med barn så har man stiftet familien en smule hurtiger
Men det betyder jo ikke man på et sekund er parat til at blive familiefar/mor. Jeg var da glad for jeg havde rum til også at være unge Line da jeg som 18 årig mødte en enlig far, havde han presset mig og stillet mig ultimatummer så havde han mistet mig. Jeg fik lov til at leve noget ud som jeg manglede og kunne give mig selv hundrede procent til ham og hans søn resten af tiden.
Som jeg læser er ts og kæresten ikke samboende, derfor har de ikke taget skridtet til at være "hel" familie. Og ja gu ville jeg dybt skuffet hvis min kæreste kun havde en uges ferie på et år (hvad er det da også for noget) og han så ikke ville bruge bare et par dage på mig. Men på den anden side ville jeg nu heller ille forvente en mand synes zoo med mine børn ville være det fedeste med kun en uges ferie pr år hvis vi endnu ikke var familie.
Kære ts, vil du den mand? Så snak ordentlig med ham, ikke med ultimatum men på egen banehalvdel fortæk hvad du føler....

Kan sagtens følge dig - det er netop derfor at forventningsafstemning er super vigtigt i et parforhold. Jeg havde dog stadig ikke accepteret at min kæreste fravalgte at holde den ene uges ferie han havde med mig - barn involveret eller ej - jeg ville føle mig trådt på.

Jeg mener dog også at man efter 1 år ved hvad man står i, og ønsker man ikke at være en del af "familielivet" så fortjener ens partner i hvert fald klar besked så der ikke opstår falske forhåbninger..

Britt88 skriver:

Kan sagtens følge dig - det er netop derfor at forventningsafstemning er super vigtigt i et parforhold. Jeg havde dog stadig ikke accepteret at min kæreste fravalgte at holde den ene uges ferie han havde med mig - barn involveret eller ej - jeg ville føle mig trådt på.

Jeg mener dog også at man efter 1 år ved hvad man står i, og ønsker man ikke at være en del af "familielivet" så fortjener ens partner i hvert fald klar besked så der ikke opstår falske forhåbninger..

t tog mig 9 år at turde tage skridtet og flytte sammen. Han gav mig rum og vi har nu 4 fælles børn og har kendt hinanden i snart 22 år. Havde han sagt efter 1 år nu er du med 100 % eller 0 så havde jeg løbet langt væk

og jeg holdt en del ferie uden ham og hans søn og han tog ligeledes sin søn på ferie uden mig. Ja måske underligt men det virkede og kan stadig forestille mig når ungerne er fløjet fra reden at jeg vælger en ferie uden ham men kan ikke forestille mig et liv uden ham ;-)
Han er min livsledsager, han er min bedste ven men jeg er også bare Line som gerne vil noget med nogen andre end kun min mand

Jeg tænker om I er hvert sit sted i jeres forhold...? Du synes I er en familie. Han har ikke præsenteret dig for sin familie endnu.... Hvorfor?? Det ville undre mig, hvis jeg ikke havde mødt familien efter et år - med mindre der selvfølgelig er en grund til det.

Jeg forstår godt, at du er skuffet, når det er den eneste ferie han har - og han så ikke vil bruge lidt af den på jer.

Jeg ville nok overveje seriøst, om han virkelig vil jer, eller måske ikke er klar til det samme som du er.

Jeg har selv mødt min mand, da jeg var enlig mor, og jeg var slet ikke i tvivl om, om han ville os.

Det virker til, at I ikke er enige om, hvad jeres forhold indebærer.

Det fakum at du bare siger ja til sommerhus, men har en forventning om at han ved du ikke vil have det, kunne også tyde på, at I ikke har fået talt ordentligt ud omkring jeres forventninger til hinanden og forholdet. 

Personligt synes jeg ikke du kan forvente at I holder ferie sammen, når I ikke engang bor sammen. Et eller andet sted kan jeg også godt forstå han synes det er nederen bare at være hjemme, når nu han kun har en uges ferie. 

Mirjam123 skriver:

Tak for dit svar. Han er ikke far til min datter.

men han er jo en del af os nu. Og er virkelig skuffet over at blive valgt fra 

Det kan jeg da godt forstå..og igen...enten er I kærester eller også er I ikke.
Og hvis man er, så prioriterer man sin partner først og vennerne som nr 2.
Så...jeg ville nok overveje om han skal vedblive at være kæreste.

Mirjam123 skriver:

Hej..

for længe siden fik min kæreste endelig lov at have ferie i uge 30 af hans chef. Jeg blev rigtig glad for der har min datter og jeg ferie.. Jeg har ikke haft forventninger til at vi skulle på ferie eller noget, bare det at være sammen den uge som en lille familie. 

Men i tirsdags skriver han så hvad jeg har tænkt mig med ferie. For han siger vi ikke har råd og at han er blevet spurgt af hans venner om han vil med dem på ferie i sommerhus. 

Jeg siger så at vi jo ikke behøver tage på ferie men endags ture eller sådan noget som ikke koster det vilde. 

Men han gad satme ikke sove i den her by hvor hans arbejde var i baghaven.. Men jeg siger så at det jo er det vi har råd til. Men han vil hellere lade min datter og jeg blive her og så selv tage i sommerhus med hans venner og der er jeg selvfølgelig ikke inviteret.. Nu er jeg kommet der til jeg bare gir efter og siger at han bare kan tage afsted for han fatter åbenbart ikke mit behov om at jeg gerne han skal være sammen med os  så må mig og min datter bare blive her og selv tage på små ture.  Føles sku som om jeg stadig er alene mor :-( kæresten og jeg har været sammen i 1 år.

 

er det forkert af mig at være skuffet?

Øv, jeg kan godt forstå at du er skuffet! Den var ikke gået herhjemme... 

Clisolka skriver:

Øv, jeg kan godt forstå at du er skuffet! Den var ikke gået herhjemme... 

Godt at høre det ikke kun er mig den er gal med

Du godsets.... Jag har været i præcis samme situation, og kan stadig undre mig over hvordan nogle kan prioriterer så forskelligt. Men kom frem til at den der blev ramt hårdest var min søn, og samtidig ville jeg ikke opdrage sønnike med at vise at det er i orden at vælge "familien" fra. Jeg gjorde det forbi selv om det var hårdt, for man kan ikke ændre andre radikalt. Hvis din kæreste er sådan nu,  efter så lang tid i jeres forhold ville jeg overveje fremtiden grundigt. I dag har jeg et super forhold til en anden og vi elsker alle at tilbringe tid sammen. I må godt komme og sove i telt i vores have:-)

linesa skriver:

Du godsets.... Jag har været i præcis samme situation, og kan stadig undre mig over hvordan nogle kan prioriterer så forskelligt. Men kom frem til at den der blev ramt hårdest var min søn, og samtidig ville jeg ikke opdrage sønnike med at vise at det er i orden at vælge "familien" fra. Jeg gjorde det forbi selv om det var hårdt, for man kan ikke ændre andre radikalt. Hvis din kæreste er sådan nu,  efter så lang tid i jeres forhold ville jeg overveje fremtiden grundigt. I dag har jeg et super forhold til en anden og vi elsker alle at tilbringe tid sammen. I må godt komme og sove i telt i vores have:-)

Tak for dit svar. Det er ihvertfald hårdt det er. Føler ikke han han se ud over sin egen næse.

Vi har slået telt op i haven nu og prøver at få det bedste ud af den her uge.

 

Jeg får Max 5 sms i løbet af dagen fra ham og han tager IKKE mobilen når jeg prøver at ringe til ham. Hvilket jeg he prøvet cm 4 gange siden lørdag.

Mirjam123 skriver:

Tak for dit svar. Det er ihvertfald hårdt det er. Føler ikke han han se ud over sin egen næse.

Vi har slået telt op i haven nu og prøver at få det bedste ud af den her uge.

 

Jeg får Max 5 sms i løbet af dagen fra ham og han tager IKKE mobilen når jeg prøver at ringe til ham. Hvilket jeg he prøvet cm 4 gange siden lørdag.

Lad ham være og lad ham kontakte dig, hvis han har behov for det. Se om du ikke kan nyde tiden med din datter i stedet.

Kh. Louise