Skuffet over kæresten..

Britt88 skriver:

Jeg er ikke helt enig med dig i, at det er væsentligt om han er far eller bonusfar.. En familie er vel en familie - og hvis han har valgt at være kæreste med en der har et barn , så må man da stadig mene at han har en interesse i at se sin familie uanset om barnet ikke er hans egen (sådan ville jeg da helst selv have det hvis jeg fik en kæreste som ikke var mit barns far)

Ville godt nok selv være meget skuffet , hvis mig og mit barn blev "fravalgt" af min kæreste

Ja han er ikke far til hende. Men ja er så skuffet og føler mig valgt fra

Mirjam123 skriver:

Ja jeg overvejer virkelig tingene for synes vi har haft så mange problemer men det her er godt nok slemt. Jeg havde sådan set frem til at vi sku være sammen som en familie næste uge, men drømmen er sluttet for han vil noget andet.

Kan godt forstå du gerne vil være sammen som en familie i ferien, og specielt når i kun har 1 uge at gøre godt med. Om i så bare skulle hygge hjemme, så er det da det man gør, og får nogle hyggelige dage sammen alle 3.

Ville ikke turde at satse på en mand som har sådanne prioteringer. Ville nok tage en lang god snak i hvert tilfælde. Håber det løser sig

Pikku Myy skriver:

Jeg synes du rammer en rigtig god pointe der, for er de en familie?

De har kun været kærester i et år, og bor ikke sammen endnu. Jeg tænker at de stadig er på kærestestadiet, også selvom hun har et barn. Ja, det ville da være det mest logiske at han gerne ville bruge sin tid sammen med dem, men så tænker jeg mere at det skulle være fordi han ser en fremtid sammen med dem som familie - ikke fordi det kan forventes af ham endnu (som det kan i en famile). For han er jo reelt set ikke en del af deres familie ...

Til TS: Det er nok et ret kraftigt signal om at I ikke er helt det samme sted i jeres forhold. Istedet for at diskutere sommerferiesituationen, ville det måske være en god idé at snakke med ham om hvilke forventninger og drømme I hver især har til/om forholdet i fremtiden. Held og lykke

Du har ret - det er jo individuelt om man mener at man efter et år som kærester kan kalde sig en familie, jeg ville dog aldrig involvere mig i et forhold(og introducere kærester til mit barn/børn) med en hvis ikke formålet var at føle sig som en familie.. Men det er jo spørgsmålet om TS og dennes kæreste har helt samme prioriteringer og fremtidsudsigter - hvilket nok er det essentielle grundlag for at føle sig som en familie

M_V skriver:

Kan godt forstå du gerne vil være sammen som en familie i ferien, og specielt når i kun har 1 uge at gøre godt med. Om i så bare skulle hygge hjemme, så er det da det man gør, og får nogle hyggelige dage sammen alle 3.

Ville ikke turde at satse på en mand som har sådanne prioteringer. Ville nok tage en lang god snak i hvert tilfælde. Håber det løser sig

Tak for dit svar. 

Jeg ved sku snart ikke hva jeg skal gøre. Vi har snakket men han gir sig ikke han gider ikke bare være hjemme. Og vi har ikke råd til tage på ferie. Men så er det jo os bare nemt for ham at tage i sommerhus med hans venner uden mig og min datter

Hvis man involverer sig med en der har et barn må man jo have gjort op med sig selv, at man så er en del af en familie og så for fanden opfører sig derefter, Ja undskyld mit sprog, men altså det siger sgu da sig selv. Jeg har fundet en mand, der gør alt for mig og min søn. Fx i denne uge, hvor børnehaven holder lukket og jeg arbejder, der har han min søn og de hygger bare ??

Nå men jeg ville have gjort ham det meget klart at kunne han ikke prioritere jer i hans ferie, så kunne han blive væk. Han kunne som minimum have nøjedes med et par dage i sommerhus. Men jeg er så også bare iskold.

Britt88 skriver:

Jeg er ikke helt enig med dig i, at det er væsentligt om han er far eller bonusfar.. En familie er vel en familie - og hvis han har valgt at være kæreste med en der har et barn , så må man da stadig mene at han har en interesse i at se sin familie uanset om barnet ikke er hans egen (sådan ville jeg da helst selv have det hvis jeg fik en kæreste som ikke var mit barns far)

Ville godt nok selv være meget skuffet , hvis mig og mit barn blev "fravalgt" af min kæreste

Hvor meget er de "familie" efter et år? Det er da meget væsentligt og især at han ikke er far.

 

Laulund87 skriver:

Hvor meget er de "familie" efter et år? Det er da meget væsentligt og især at han ikke er far.

 

Ja det er jo individuelt hvad man synes - og jeg ved godt at man ikke kan sammenligne med dem der har været kærester i mange år, jeg ville dog ikke bryde mig om hvis jeg efter et års kæresteri, ikke blev betragtet som en del af familien.

Jeg synes ikke det handler om hvor mange måneder/år man har været kærester - men mere hvad forventningen til hinanden som kærester er? Nogle flytter sammen og køber måske hus efter nogle måneder - nogle bliver måske gravide efter få måneder, det gør dem i mine øjne ikke til "mindre" familier end os andre der er gift og har været sammen i mange år og bor sammen med barnets far/mor.

Og så tænker jeg, at hvis man introducerer en kæreste til sit barn/børn, så er det vel for at "danne" en familie? Ikke for at erstatte en mor eller en far, men for at danne en ny familie fordi den "gamle familie" desværre ikke fungerede. Derfor synes jeg også at TS kæreste burde mande sig op og bruge tiden på sin kæreste og hendes barn - også selvom det ikke er hans kød og blod

Dorthe1986 skriver:

Hvis man involverer sig med en der har et barn må man jo have gjort op med sig selv, at man så er en del af en familie og så for fanden opfører sig derefter, Ja undskyld mit sprog, men altså det siger sgu da sig selv. Jeg har fundet en mand, der gør alt for mig og min søn. Fx i denne uge, hvor børnehaven holder lukket og jeg arbejder, der har han min søn og de hygger bare ??

Nå men jeg ville have gjort ham det meget klart at kunne han ikke prioritere jer i hans ferie, så kunne han blive væk. Han kunne som minimum have nøjedes med et par dage i sommerhus. Men jeg er så også bare iskold.

Tak for din kommentar. Jeg overvejer virkelig hva der skal ske nu. For føler mig dårligt behandlet af ham og virkelig fravalgt

Britt88 skriver:

Ja det er jo individuelt hvad man synes - og jeg ved godt at man ikke kan sammenligne med dem der har været kærester i mange år, jeg ville dog ikke bryde mig om hvis jeg efter et års kæresteri, ikke blev betragtet som en del af familien.

Jeg synes ikke det handler om hvor mange måneder/år man har været kærester - men mere hvad forventningen til hinanden som kærester er? Nogle flytter sammen og køber måske hus efter nogle måneder - nogle bliver måske gravide efter få måneder, det gør dem i mine øjne ikke til "mindre" familier end os andre der er gift og har været sammen i mange år og bor sammen med barnets far/mor.

Og så tænker jeg, at hvis man introducerer en kæreste til sit barn/børn, så er det vel for at "danne" en familie? Ikke for at erstatte en mor eller en far, men for at danne en ny familie fordi den "gamle familie" desværre ikke fungerede. Derfor synes jeg også at TS kæreste burde mande sig op og bruge tiden på sin kæreste og hendes barn - også selvom det ikke er hans kød og blod

Tak for dit svar. 

Britt88 skriver:

Ja det er jo individuelt hvad man synes - og jeg ved godt at man ikke kan sammenligne med dem der har været kærester i mange år, jeg ville dog ikke bryde mig om hvis jeg efter et års kæresteri, ikke blev betragtet som en del af familien.

Jeg synes ikke det handler om hvor mange måneder/år man har været kærester - men mere hvad forventningen til hinanden som kærester er? Nogle flytter sammen og køber måske hus efter nogle måneder - nogle bliver måske gravide efter få måneder, det gør dem i mine øjne ikke til "mindre" familier end os andre der er gift og har været sammen i mange år og bor sammen med barnets far/mor.

Og så tænker jeg, at hvis man introducerer en kæreste til sit barn/børn, så er det vel for at "danne" en familie? Ikke for at erstatte en mor eller en far, men for at danne en ny familie fordi den "gamle familie" desværre ikke fungerede. Derfor synes jeg også at TS kæreste burde mande sig op og bruge tiden på sin kæreste og hendes barn - også selvom det ikke er hans kød og blod

u ved jeg ikke hvor gamle de er men ja når man forelsker sig og man bliver et par så drømmer man vel om at skabe en familie. Og når man forelsker sig i en med barn så har man stiftet familien en smule hurtiger
Men det betyder jo ikke man på et sekund er parat til at blive familiefar/mor. Jeg var da glad for jeg havde rum til også at være unge Line da jeg som 18 årig mødte en enlig far, havde han presset mig og stillet mig ultimatummer så havde han mistet mig. Jeg fik lov til at leve noget ud som jeg manglede og kunne give mig selv hundrede procent til ham og hans søn resten af tiden.
Som jeg læser er ts og kæresten ikke samboende, derfor har de ikke taget skridtet til at være "hel" familie. Og ja gu ville jeg dybt skuffet hvis min kæreste kun havde en uges ferie på et år (hvad er det da også for noget) og han så ikke ville bruge bare et par dage på mig. Men på den anden side ville jeg nu heller ille forvente en mand synes zoo med mine børn ville være det fedeste med kun en uges ferie pr år hvis vi endnu ikke var familie.
Kære ts, vil du den mand? Så snak ordentlig med ham, ikke med ultimatum men på egen banehalvdel fortæk hvad du føler....