Skuffet over kæresten..

Han er ikke far til din datter, er han?

Jeg kan godt forstå han vil være sammen med vennerne, men han kunne nu godt dele ugen op så der også var tid til jer. Det virker til at der er flere der tror han er far og det er da ret væsentligt om han er eller ej. Synes ikke der ligger det samme ansvar hvis han ikke er, men selvfølgelig burde han også være sammen med jer to.

Laulund87 skriver:

Han er ikke far til din datter, er han?

Jeg kan godt forstå han vil være sammen med vennerne, men han kunne nu godt dele ugen op så der også var tid til jer. Det virker til at der er flere der tror han er far og det er da ret væsentligt om han er eller ej. Synes ikke der ligger det samme ansvar hvis han ikke er, men selvfølgelig burde han også være sammen med jer to.

Jeg er ikke helt enig med dig i, at det er væsentligt om han er far eller bonusfar.. En familie er vel en familie - og hvis han har valgt at være kæreste med en der har et barn , så må man da stadig mene at han har en interesse i at se sin familie uanset om barnet ikke er hans egen (sådan ville jeg da helst selv have det hvis jeg fik en kæreste som ikke var mit barns far)

Ville godt nok selv være meget skuffet , hvis mig og mit barn blev "fravalgt" af min kæreste

Britt88 skriver:

Jeg er ikke helt enig med dig i, at det er væsentligt om han er far eller bonusfar.. En familie er vel en familie - og hvis han har valgt at være kæreste med en der har et barn , så må man da stadig mene at han har en interesse i at se sin familie uanset om barnet ikke er hans egen (sådan ville jeg da helst selv have det hvis jeg fik en kæreste som ikke var mit barns far)

Ville godt nok selv være meget skuffet , hvis mig og mit barn blev "fravalgt" af min kæreste

Jeg synes du rammer en rigtig god pointe der, for er de en familie?

De har kun været kærester i et år, og bor ikke sammen endnu. Jeg tænker at de stadig er på kærestestadiet, også selvom hun har et barn. Ja, det ville da være det mest logiske at han gerne ville bruge sin tid sammen med dem, men så tænker jeg mere at det skulle være fordi han ser en fremtid sammen med dem som familie - ikke fordi det kan forventes af ham endnu (som det kan i en famile). For han er jo reelt set ikke en del af deres familie ...

Til TS: Det er nok et ret kraftigt signal om at I ikke er helt det samme sted i jeres forhold. Istedet for at diskutere sommerferiesituationen, ville det måske være en god idé at snakke med ham om hvilke forventninger og drømme I hver især har til/om forholdet i fremtiden. Held og lykke

Skouboe skriver:

Ikke for at springe til nogle konklusioner, men jeg ville nok seriøst overveje et forhold, hvor jeg og mit barn i dén grad blev nedprioriteret.

Hvordan er han ellers til at prioritere jer i hverdagen?

Lidt op og ned. Men føler at han aldrig kan sige nej til venner og familie. Har heller ikke mødt hans familie endnu

SussieThyssen skriver:

Undskyld jeg siger det....men sikke da en møg forkælet møgunge du har fundet dig der. 

Var jeg dig så satte jeg ham stolen for døren og sagde:
Søde skat, hvis du vil mig og den lille, så er det her, sammen med os du holder ferie.
Ungkarletiden er forbi, du har kone og barn..tag ansvaret eller skrid..du skal ikke være hulemand i mit liv!!!

Ikke om jeg fandt mig i sådan en pattebarnsopførsel.
Jeg kan så godt forstå du er skuffet over ham.
Ferie med venner er noget man kan gøre HVIS man har råd og har tiden til det og ens partner synes det er ok, ellers ikke.

Det er så min mening, nu har du fået mit syn på sagen.
Knus og mange kram

Kærligst
Sussie

Tak for dit svar. Han er ikke far til min datter.

men han er jo en del af os nu. Og er virkelig skuffet over at blive valgt fra 

Britt88 skriver:

Normalt er jeg et ret large menneske der tolererer en del, og mener at ens personlige frihed betyder ret meget...Men det her ville jeg ikke ha accepteret.. Jeg ville kræve at han blev hjemme og beviste at han ville jer som familie..

Hvis ikke ens partner vil bruge den eneste uges ferie personen har sammen med familien, tjaeh så er jeg ikke sikker på at jeg længere ville kalde den partner for min kæreste...

Det gør godt nok os ondt det her. Og synes bare ikke han kan være det bekendt

 

M_V skriver:

Kan sørme godt forstå du er skuffet. Efter min mening prioterere han helt forkert!

Det ville være noget andet hvis han sagde, han skulle i sommerhus et par dage, men da ikke hele ferien. Er han sådan, så ville jeg nok lige overveje om han virkelig er mand nok til dig og dit barn.

Jøsses nogle tråde, men tarvelige mænd der er herinde i dag!

Ja jeg overvejer virkelig tingene for synes vi har haft så mange problemer men det her er godt nok slemt. Jeg havde sådan set frem til at vi sku være sammen som en familie næste uge, men drømmen er sluttet for han vil noget andet.

sukkergrisen skriver:

Kan eddermame godt forstå, at du er skuffet!

Hvis det var min kæreste, så havde jeg sagt til ham; enten vælger du mig, eller osse skal du fandme ikke regne med at komme tilbage!

Eller noget i den stil.

Jeg var kogt fuldstændig, hvis det var mig, han sagde sådan til, og havde et barn sammen med!

Idiot han er man!

Han er ikk far til min datter. Men har været en del af vores liv det sidste år

Laulund87 skriver:

Han er ikke far til din datter, er han?

Jeg kan godt forstå han vil være sammen med vennerne, men han kunne nu godt dele ugen op så der også var tid til jer. Det virker til at der er flere der tror han er far og det er da ret væsentligt om han er eller ej. Synes ikke der ligger det samme ansvar hvis han ikke er, men selvfølgelig burde han også være sammen med jer to.

Nej han er ikke far til min datter. Men han har været en del af os det sidste år. Nej han er nok ikk forpligtet på samme måde som hvis hun var hans barn. Men det er fandme nemt at sige jeg gider ikke være her i byen så jeg skrider sammen med mine venner så fuck jer.

Jeg har selv været den det gik ind i et forhold med en mand med barn. Og er rigtig glad for han rummede jeg ikke var til den totale familie med det samme for ellers sad vi ikke her i dag med 5 børn og over 20 års forhold. Vi flyttede først sammen da vi havde kendt hinanden i 9 år, jeg var der som vinden blæste i nogen perioder meget og andre kun i weekend. Ferier holdt vi både sammen og hver for sig - faktisk sommeren før vi flyttede sammen tog jeg 7 uger afsted med rygsæk. Han rummede det, jeg var det 110% når jeg var der, men var ikke parat til at gå helt ind alle dage.
Det er ikke for at sige jeg ikke forstår skuffelsen, men at I måske ikke har samme forventninger, samme tanker om forholdet. Og det kan sagtens være et langt godt forhold i fremtiden uden han er der lige nu. Spørgsmålet er bare om du er parat til at vente?