Fælles økonomi

Sig han kan afdrage den?

Sjwf skriver:

Kæresten og jeg venter vores første barn om små 7 uger, og har i forbindelse med at vi starter vore egen lille familie snakkes om at få fælles økonomi. Simpel hen for at gøre tingene meget letter for os så vi ikke hele tiden skal tænke på hvem der betaler mest og for hvad osv.
Han tjener mest da jeg læser, så det gør ikke mig så meget og han er også helt med på den, det er faktisk ham der forslog det.
Men jeg er så kommet til at tænke på at jeg ikke tror jeg vil føle den samme frihed til at købe ting til mig selv, fx tøj sko osv, og hækler lidt som hobby, så vil tænke over at bruge penge på gran....
Og hvad så når han beslutter sig for at han skal have ny telefon der koster 8000kr.... Det ved jeg da ikke om jeg har lyst til at betale....

Er jeg bare smålig eller ?

Vi har hver vores lønkonto og forbrugslån delt op. Så har vi en fælles madkonto og budgetkonto og det fungerer super godt. Ingen af os blander os i hvad den anden bruger penge på, for det kan man vel selv styre  

Vi har100% fælles økonomi. I starten havde jeg det lige som dig, at jeg havde svært ved han bruge "hans" penge på ting til mig selv, men efterhånden lærte jeg at det var ok, pg nu køber jeg hvad jeg vil indenad tænke over det. Min mand får 4 gange så meget udbetalt som jeg gør, så han tjener massiv flere penge end mig.

vi har fælles økonomi og her hedder det mit er dit og dit er mit.

MEN vi snakker om tingene vi går ikke bare ud og køber en ny mobil først når vi har sparet op til den hvis det er små ting jamen så snakker vi da om det vi har aldrig tænk eller spurgt hinanden på den måde... vi er meget enige

Vi har fælles økonomi til en vis grænse. Vi har en fælles budgetkonto, hvor alle vores faste udgifter og mad betales, og den indbetaler vi hver især til hver måned. Resten af vores løn beholder vi hver især på hver vores lønkonto.

Vi gider ikke først skulle være enige om det, hvis der er nogen større ting, vi gerne vil købe til os selv. Derudover har vi også dyre interesser, som vi ikke er fælles om, og dem kan vi bruge så mange penge vi vil på uden at skulle snakke om prioriteringerne, når vi betaler fra egen konto. På den måde kommer det ikke min mand ved, når jeg brænder 15.000 af på en tur til NYC, og jeg er ret ligeglad, når han bruger samme beløb på en ny riffel.

Så fællesøkonomi omkring familielivet og omkostningerne hertil og hver sin økonomi til fest og ballade

På den "kedelige" del er vi så også bevidste om, at vi en dag om forhåbentlig rigtig mange år går bort, og så lukker banken alle fælles konti, indtil dødsboet er gjort op, så har man kun fælleskonto, så har den efterladte ikke adgang til sine egne penge, indtil boet er aflsuttet.

Vi har kun 1 konto ( og 1 lønindtægt) som vi begge har kort til. Det er mig der går hjemme og også mig der handler osv. 

Hvis en af os får lyst til at købe noget gør vi det. 

Vi har været sammen i 1000 år ( eller noget i den stil) så vores økonomi er fuldstendig sammensvejset 

Janey skriver:

Vi har fælles økonomi til en vis grænse. Vi har en fælles budgetkonto, hvor alle vores faste udgifter og mad betales, og den indbetaler vi hver især til hver måned. Resten af vores løn beholder vi hver især på hver vores lønkonto.

Vi gider ikke først skulle være enige om det, hvis der er nogen større ting, vi gerne vil købe til os selv. Derudover har vi også dyre interesser, som vi ikke er fælles om, og dem kan vi bruge så mange penge vi vil på uden at skulle snakke om prioriteringerne, når vi betaler fra egen konto. På den måde kommer det ikke min mand ved, når jeg brænder 15.000 af på en tur til NYC, og jeg er ret ligeglad, når han bruger samme beløb på en ny riffel.

Så fællesøkonomi omkring familielivet og omkostningerne hertil og hver sin økonomi til fest og ballade

På den "kedelige" del er vi så også bevidste om, at vi en dag om forhåbentlig rigtig mange år går bort, og så lukker banken alle fælles konti, indtil dødsboet er gjort op, så har man kun fælleskonto, så har den efterladte ikke adgang til sine egne penge, indtil boet er aflsuttet.

Betaler i så også lige meget til de fælles udgifter?

Betaler i så også lige meget til de fælles udgifter?

Ja men vi tjener også ca. det samme. Min mand betalte det meste, da vi fandt sammen, da han var færdig med uddannelse, og jeg stadig var på SU, men nu hvor vi tjener det samme, betaler vi det samme

Vi har fuldstændig fælles økonomi, og får nogenlunde det samme udbetalt (20.000 + hver). Men vi snakker bare om tingene, hvis den ene gerne vil købe en lidt dyrere ting (fx. noget som koster over 1000 kr), og det er ikke en snak om tingen nu er nødvendig, men om vi føler vi har råd. Og der er intet regnskab over hvem der brugte "mange" penge sidst. Tror måske det handler om holdning, jeg elsker min mand, vi har børn og hus sammen, så hvorfor skulle vi ikke dele penge?

Her i huset er der intet dit og mit hvad angår penge, men vores, og det går bare super godt!

Sjwf skriver:

Kæresten og jeg venter vores første barn om små 7 uger, og har i forbindelse med at vi starter vore egen lille familie snakkes om at få fælles økonomi. Simpel hen for at gøre tingene meget letter for os så vi ikke hele tiden skal tænke på hvem der betaler mest og for hvad osv.
Han tjener mest da jeg læser, så det gør ikke mig så meget og han er også helt med på den, det er faktisk ham der forslog det.
Men jeg er så kommet til at tænke på at jeg ikke tror jeg vil føle den samme frihed til at købe ting til mig selv, fx tøj sko osv, og hækler lidt som hobby, så vil tænke over at bruge penge på gran....
Og hvad så når han beslutter sig for at han skal have ny telefon der koster 8000kr.... Det ved jeg da ikke om jeg har lyst til at betale....

Er jeg bare smålig eller ?

Vi har talt om det samme. Men her har vi snakket om at gøre sådan at vi hver især får en form for "lommepenge" men jeg ved ikke hvordan det skal fungere. 

Og vores situation er fulstændig lig jeres.