Fælles økonomi

Sjwf skriver:

Kæresten og jeg venter vores første barn om små 7 uger, og har i forbindelse med at vi starter vore egen lille familie snakkes om at få fælles økonomi. Simpel hen for at gøre tingene meget letter for os så vi ikke hele tiden skal tænke på hvem der betaler mest og for hvad osv.
Han tjener mest da jeg læser, så det gør ikke mig så meget og han er også helt med på den, det er faktisk ham der forslog det.
Men jeg er så kommet til at tænke på at jeg ikke tror jeg vil føle den samme frihed til at købe ting til mig selv, fx tøj sko osv, og hækler lidt som hobby, så vil tænke over at bruge penge på gran....
Og hvad så når han beslutter sig for at han skal have ny telefon der koster 8000kr.... Det ved jeg da ikke om jeg har lyst til at betale....

Er jeg bare smålig eller ?

Vi har fælles økonomi på den måde at vi har en fælles konto til mad, en budgetkonto og en fælles opsparing hvor vi begge har adgang og vi har begge dankort til madkontoen så alt hvad der er fælles foregår på de kontoer :-) 

vi vi har samtidig vores egen konto hvor løn/su går ind og så betaler vi de aftalte beløbet til fælleskontoerne. 

Jeg betaler mindre da han arbejder og læser og jeg læser og går hjemme :-) 

jeg er rigtig glad for den løsning vi har fundet :-) 

Vi har også fælles økonomi, og det har vi haft i snart 5 år, og det fungerer helt fint. Vi har også hver vores penge om måneden og hvis der er noget vi vil have derudover, så snakker vi om det. 

Jeg forstår ikke helt, for det lyder lidt som om at du gerne vil være med til at bruge hans penge på det som du vil have, men så ikke vil have at han bruger penge?

her hjemme er det sådan at jeg bruger penge næsten hver måned, og min kæreste sjældent bruger penge, så jeg bliver kun glad når han endelig vil have noget, og jeg betaler gerne for det.

jeg synes at hvis man vælger at få barn, så har man et fælles ansvar, inklusiv økonomi. Og så synes jeg ikke at man skal gå så meget op i hvem der tjener flest penge. Det vigtigste er vel at baby har det godt og at der kommer mad på bordet hver dag. 

Vi har stort set altid delt alt, hvad vi har. 

Diverse udgifter bliver betalt, mad og husholdning bliver trukket, og så bliver der lagt lidt til side til opsparing. Vi får som sådan ikke lommepenge, der plads i budgettet til fx. cafébesøg og diverse småting til sig selv uden at man behøver at "spørge". De lidt større ting snakker vi om, fx. ny telefon, computer, større shoppeture osv. Og så kan vi øremærke nogle af pengene til bestemte ting en måned, hvis der er noget. Fx. ville min kæreste have en ny PSP en måned, og så fik han det da der var penge til det, og en anden måned øremærkede jeg vores overskud til en forlænget weekend til London. 

Generelt er det meget flydende, hvad pengene der er udover udgifter mv. bliver brugt til. Men det har altid fungeret fint for os. 

EnGodMor skriver:

Her har vi os fælles. 

Sammen sætter vi ind til diverse opsparinger og når alt er betalt og trukket til opsparingen, så er der et beløb tilbage på kontoen, som man kan bruge hvis det er nødvendigt. 

Syntes det er lidt for barnligt, det der med at man skal have x antal lommepenge hver, når alt er betalt. 

Enten er man fælles eller os er man ikke.

Hvad er der barnligt ved det?

Herhjemme synes jeg det fungere bedst at dele overskuddet så man hver især har et beløb man kan bruge på shopping, café, venindeture osv uden at skulle ta hensyn til den anden. Ville da synes det var røvnedern at skulle aftale med min kæreste om han var ok med at jeg lige brugte 2500 på en taske når jeg var ude og shoppe. Ligesom han da ikke gider skulle spørge om lov til at brænde 3000 af på en bytur med drengene.

har tildels fælles økomoni i dag, han betaler alt til lejlighed så som husleje, forsikringer el, mens jeg klare alle udgifter til vores bil og mad. Han har flere udgifter end mig, men han har også 5000 mere udbetalt end jeg har, men det er lidt bøvlet til tider også derfor har vi snakket om at slå det hele sammen.

Jeg vil have det dårligt med at bruge hans penge, når jeg fx synes at jeg trænger til en ny telefon. Og den anden vej rundt vil jeg være lidt træt af at skulle betale for hans cigaretter, som han ca bruger 1200kr på om måneden... Men vil også gerne have friheden til at købe noget på impuls, så der skal være plads til at han kan købe et spil til han ps4...

Vi har fælles økonomi, jeg har været studerende og på barsen, så det har været min kæreste der har betalt for det meste. Men vi er enige i at det er vores penge, dvs. vi køber ikke noget dyrt uden at have snakket med hinanden om det. Dvs. han ville aldrig købe noget til 8000 kroner, uden at vi begge er enige i at der er et behov. Og jeg ville heller ikke gøre det samme. 

Jeg har dog sparet op sammen til en ps4 til ham, da jeg gerne vil glæde min kæreste, da han altid sørger for mig og vores barn og hvis det var op til ham vil han aldrig købe noget til sig selv.

Jeg går heller ikke ud og køber ting konstant, men vi er indforståede med hvor meget vi har hver måned til forbrug, og så finder vi ud af det hen af vejen. Det er dog mig der køber tøj til den lille og sådan, så det styrer jeg nok mest 

SandraXOXO skriver:

Hvad er der barnligt ved det?

Herhjemme synes jeg det fungere bedst at dele overskuddet så man hver især har et beløb man kan bruge på shopping, café, venindeture osv uden at skulle ta hensyn til den anden. Ville da synes det var røvnedern at skulle aftale med min kæreste om han var ok med at jeg lige brugte 2500 på en taske når jeg var ude og shoppe. Ligesom han da ikke gider skulle spørge om lov til at brænde 3000 af på en bytur med drengene.

Det er såmænd bare min mening. 

Helt fint at du har din. 

 

SandraXOXO skriver:

Hvad er der barnligt ved det?

Herhjemme synes jeg det fungere bedst at dele overskuddet så man hver især har et beløb man kan bruge på shopping, café, venindeture osv uden at skulle ta hensyn til den anden. Ville da synes det var røvnedern at skulle aftale med min kæreste om han var ok med at jeg lige brugte 2500 på en taske når jeg var ude og shoppe. Ligesom han da ikke gider skulle spørge om lov til at brænde 3000 af på en bytur med drengene.

Jeg synes os det er skønt at man ikke skal "be" om et beløb hvis man evt vil overraske med en gave til modparten eller andet.....

 

Kan heller ikke se noget barnligt i det... men vi mennesker er jo så forskellige 

Vi har det hele fælles og jeg tror set i bakspejlet, at jeg ville vælge at gøre det anderledes hvis jeg skulle gøre det igen

Lige nu har vi fælles løn, fælles budget og fælles opsparing.

Jeg tænker, at det er rarere at have:

Fælles budget og fælles opsparing.

Hver sin lønkonto.

Så kan man overføre faste beløb til budgetkonto og opsparing hver måned (eventuelt kan den der tjener mest bidrage med mest - det kan man jo aftale sig ud af).

Det der er tilbage på egen lønkonto er så til eget forbrug.

MEN... når det så er sagt er det nu også meget fint at have fælles af det hele

Jeg under min mand at købe ting til sig selv og han under mig det. Det der er mest øv er faktisk, at vi ikke rigtig kan købe gaver til hinanden, for det er jo alligevel fra samme konto

 

 

Sjwf skriver:

Kæresten og jeg venter vores første barn om små 7 uger, og har i forbindelse med at vi starter vore egen lille familie snakkes om at få fælles økonomi. Simpel hen for at gøre tingene meget letter for os så vi ikke hele tiden skal tænke på hvem der betaler mest og for hvad osv.
Han tjener mest da jeg læser, så det gør ikke mig så meget og han er også helt med på den, det er faktisk ham der forslog det.
Men jeg er så kommet til at tænke på at jeg ikke tror jeg vil føle den samme frihed til at købe ting til mig selv, fx tøj sko osv, og hækler lidt som hobby, så vil tænke over at bruge penge på gran....
Og hvad så når han beslutter sig for at han skal have ny telefon der koster 8000kr.... Det ved jeg da ikke om jeg har lyst til at betale....

Er jeg bare smålig eller ?

Vi har ikke fælles økonomi.
Vi har lige købt hus sammen med valgt at vi istedet hver måned betaler halvdelen ind på en fælleskonto til alle vores udgifter også har vi resten selv på vores egen som vi råder over.