Hvordan er det at være mor? :-)

Hej skønne damer.

Min mand og jeg venter en lille spunk til december, og vi glæder os utrolig meget.

Jeg høre tit mine veninder tale om at det er det største at blive mor, og intet kan sammenlignes med det, meeen... vil i ikke prøve at beskrive hvordan det er at være mor?

Det har taget os over to år at blive gravide, så alt er nyt og spændende og vi glæder os til at vise maven frem, og den kommende baby

Hvad er det bedste og hvad er det hårdeste ved at blive mor?

Er der nogle ting som kom, som en overraskelse eller noget som var overraksende nemt?

Knus Pernille, gravid med guldklump nr. 1

mit1barn skriver:

Hej skønne damer.

Min mand og jeg venter en lille spunk til december, og vi glæder os utrolig meget.

Jeg høre tit mine veninder tale om at det er det største at blive mor, og intet kan sammenlignes med det, meeen... vil i ikke prøve at beskrive hvordan det er at være mor?

Det har taget os over to år at blive gravide, så alt er nyt og spændende og vi glæder os til at vise maven frem, og den kommende baby

Hvad er det bedste og hvad er det hårdeste ved at blive mor?

Er der nogle ting som kom, som en overraskelse eller noget som var overraksende nemt?

Knus Pernille, gravid med guldklump nr. 1

En ærlig udgave. Det er slet ikke som man drømmer om, det er det hårdeste nogensinde. Vi har så også været rigtig uheldige, med akutkejsersnit. Et skrigende barn hvor ingen ville lytte forend at man snart ikke kan mere, de finder så ud af han er refluks baby. En stor gylpede baby, der havde ondt, og alle sagde det var normalt. Det var virkelig virkelig hårdt. Aldrig havde jeg drømt om dette. Jeg havde selfølgelig godt vidst at det ikke bare var cafe besøg og den rene idyl. Men bare det ikke at kunne komme i bad, eller få noget at spise når manden var på arbejde fordi man havde en baby der var ked af det. Men ja jeg havde drømme om at gå til baby svøming som først kunne lade sig gøre da han blev 6 måneder. Han er 7 måneder nu. Så det går fremad. Jeg havde drømme om at kunne vise min baby frem, uden gråd. Det kan jeg nu der var ingen der lyttede fordi han tog flot på, så han fejlede ingenting, men en baby skulle jo ikke skrige sådan så vi kæmpede videre. Her er mine råd Du bliver stærk som en løve, og finder virkelig udaf hvor din grænse går, lyt til dit moderindstinkt, for det har som regl ret. Du vil sikkert også blive bombarderet med meninger og holdninger til det du gør. Det overraskede mig virkelig og jeg var ved at brække mig over det. Du vil måske endda tænke du ikke kan mere, og du ikke gør det godt nok i de lange vågne timer, men husk det er søvnen der gør det så sov når baby sover når det så er sagt, de natter hvor baby holder fest og du selv er ved at dejse om. Når baby så endelig sover vil du ønske baby var vågnen fordi det simplethen er så fantastisk. Den duft, den blødhed, den uskyldighed som du skal tage dig af resten af livet. Det kan slet slet ikke beskrives. Det første grin, det første smil. Ja jeg har i hvert fald aldrig oplevet større kærlighed. Jeg er virkelig ked af det ikke lykkes at tage baby billeder eller baby aftryk da han jo skreg alle hans vågne timer. Så hvis i har råd og overskud så få det taget inden der er gået 1 månedes tid da baby sover rigtig meget der, og det er meget nemmere. De vokser sååå hurtig og tiden er fløjet afsted. Håber du kunne bruge lidt af det

At blive mor og far her hjemme har været en lang og sej kamp og hårdt men også så vidunderligt man ikke kan beskrive det.

at ligge ud med en fantastisk graviditet men næsten 4 dags lang fødsel, og en dreng der stort set ikke sover det første år og er en små spiser  det er en prøvelse virkelig meget...

og igennem hans 4år korte liv lære man virkelig meget omkring at have tålmodighed ang. mad men som han er ved at vokse fra <3

men når ens barn smiler til en det er det mest vidunderlige i hele verden, eller da han endelig sagde jeg elsker jer med hele mit hjerte det gjorde han sent men så viste man han mente det nu siger han tit mor mit hjerte hopper hen til dit hjerte <3

et kram han bare er her gør det hele vær at være mor og far det er det mest vidunderlige i hele verden og hvor meget lykke og kærlighed det kan give det kan slet ikke bekrives. men ja det er også hårdt

Det er berigende. 

Alt efter hvad man har forestillet sig inden, og hvilket barn man får, vil man opleve det forskelligt, tror jeg. Selv har jeg haft et meget udfordrende spædbarn og også det komplet modsatte, og der er faktisk forskel. Med det vil jeg sige at det der er let for nogen er måske svært for andre. 

Men en ting der ikke er forskel på er at du på alle måde skal sætte dig selv og dine behov til side for en tid. Du kommer til at være på hele tiden, en anden er dybt afhængig af dig. Det kan man jo tænke er FANTASTISK og det er det også, men det kan også være hårdt, og rigtig svært at være i til tider. Børn er syg, kan græde uden grund mv. og det er en helt ny udfordring man ikke helt kan sætte sig ind i før man står i det selv. 

Følelsesmæssigt kan det også være svært at se tingene klart, og man kan godt blive forblændet af barnet og egne følelser. En sidste udfordring er nok de forventninger man har til hinanden. Måske forventer man at alt er 50/50 måske forventer man at man skal i byen en måned efter fødselen og det er ikke altid tingene bliver som man har forestillet sig det inde i hovedet. 

Der er ikke så meget at sige, du må tage det ind når du bliver mor og opleve det selv  

Jeg lytter også med, da jeg står samme situation som mit1barn.
Det var dejligt at få en ærlig historie fra dig Diana 2013, det lyder som en meget hård omgang, men det er så rart at høre at kærligheden overskygger det i store hele. Stakkels lille pus, godt at han er faldet til ro nu.

Diana2013 skriver:

En ærlig udgave. Det er slet ikke som man drømmer om, det er det hårdeste nogensinde. Vi har så også været rigtig uheldige, med akutkejsersnit. Et skrigende barn hvor ingen ville lytte forend at man snart ikke kan mere, de finder så ud af han er refluks baby. En stor gylpede baby, der havde ondt, og alle sagde det var normalt. Det var virkelig virkelig hårdt. Aldrig havde jeg drømt om dette. Jeg havde selfølgelig godt vidst at det ikke bare var cafe besøg og den rene idyl. Men bare det ikke at kunne komme i bad, eller få noget at spise når manden var på arbejde fordi man havde en baby der var ked af det. Men ja jeg havde drømme om at gå til baby svøming som først kunne lade sig gøre da han blev 6 måneder. Han er 7 måneder nu. Så det går fremad. Jeg havde drømme om at kunne vise min baby frem, uden gråd. Det kan jeg nu der var ingen der lyttede fordi han tog flot på, så han fejlede ingenting, men en baby skulle jo ikke skrige sådan så vi kæmpede videre. Her er mine råd Du bliver stærk som en løve, og finder virkelig udaf hvor din grænse går, lyt til dit moderindstinkt, for det har som regl ret. Du vil sikkert også blive bombarderet med meninger og holdninger til det du gør. Det overraskede mig virkelig og jeg var ved at brække mig over det. Du vil måske endda tænke du ikke kan mere, og du ikke gør det godt nok i de lange vågne timer, men husk det er søvnen der gør det så sov når baby sover når det så er sagt, de natter hvor baby holder fest og du selv er ved at dejse om. Når baby så endelig sover vil du ønske baby var vågnen fordi det simplethen er så fantastisk. Den duft, den blødhed, den uskyldighed som du skal tage dig af resten af livet. Det kan slet slet ikke beskrives. Det første grin, det første smil. Ja jeg har i hvert fald aldrig oplevet større kærlighed. Jeg er virkelig ked af det ikke lykkes at tage baby billeder eller baby aftryk da han jo skreg alle hans vågne timer. Så hvis i har råd og overskud så få det taget inden der er gået 1 månedes tid da baby sover rigtig meget der, og det er meget nemmere. De vokser sååå hurtig og tiden er fløjet afsted. Håber du kunne bruge lidt af det

Hvor er det fedt at du lægger kortene på bordet, om man endelig får en "sand" version af hvordan det (ftil tider) er at være mor

Bliver på en måde helt lettet, da jeg ved at hvis jeg ender op med et barn som også græder 24/7 eller gylper ud over det hele, så er det okay:-)

Hvor er det dejligt at du nu endelig kan lave noget med din søn, og vise ham frem:-)

Tusind tak for din historie!!

Når du har født, så har du svaret. Du kæmper mod smerter og skrig for dit barns ankomst, og glemt det hele når du kigger på det... Så er uden tvivl det hele værd, trods de smerter, tåre og frustationer der kan komme med dem...

Også er det dyrt

Jeg synes det er hårdt.
Hårdt da hun var lille og skreg og skreg.
Hårdt at hun ikke ville spise.
Hårdt hun aldrig har sovet igennem (hun er 4 nu!)
Hårdt at hun nu er hamrende hysterisk, stædig og temperamentsfuld.
Hårdt at bekymre sig om alt det der kan ske hende eller hun skulle kunne komme ud for.
Hårdt at forestille sig hun en dag skulle få et knust hjerte eller bliver fyret fra et job.
Hårdt ikke at kunne skærme hende mod alt ondt i verdenen.

Men f*cking det værd så snart hun siger "mor jeg elsker dig meget højt"
Hver kan man ser et smil, hører et grin, ser et skridt, får et kram, hører et nyt ord eller bare ser sit barn glad og lykkelig, så glemmer man for en stund alt det hårde, of så er det bare det hele værd.

Sådan oplever jeg det.....

Det er den bedste følelse i hele verden!

.. Når det så er sagt så er det virkelig også den største prøvelse nogensinde. Jeg tror ikke man kan forberede førstegangsforældre 100% på at få et barn. Ens syn på livet forandres med det samme man ser sin baby for første gang. Var inde i en bobbel de første uger hvor alt handlede om min datter, om hun havde det godt, om hun lavede våde bleer, om hun spiste nok, øjenkontakten og de søvnløse nætter. De første uger vågnede min kæreste og jeg op med mareridt jævnligt fordi vi troede hun lå i vores seng og vi havde mast hende. Hun lå dog altid så fint i sin lift og sov. Nu her 4 måneder efter er alt meget mere afslappet og helt fantastisk. Et smil fra hende kan redde hele dagen og jeg elsker at være mor. Har så småt fået indhentet min søvn og nu kører rutinerne bare. Mit råd er: HUSK at nyde i kan sove uden at blive afbrudt og husk at nyd hinanden. Tag i biografen, på stranden eller ud og spise og nyd at det bare er jer to. Og glæd jer til jeres baby kommer for det er virkelig en vild følelse at få ansvaret for et andet menneske som man helt selv har lavet

Jeg er blevet mor 4 gange og synes det var forskelligt hver gang - så et simpelt svar må jeg skylde dig hver gang har der været udfordringer, men hver gang er jeg også blevet forundret over jeg kunne elske så højt og endda igen og igen.

Første gang jeg blev mor havde jeg ingen ide om hvad der ventede mig, jeg havde en romantisk drøm om den lyserøde baby under et æbletræ mens jeg sad og læste en bog i min lange hvide kjole, jeg troede jeg kunne skrive mit speciale, sy en masse tøj, tage til opera da baby var 5 uger og og og og... Men jeg måtte sande jeg på ingen måde havde det korrekte billede. Jeg havde ikke en lang hvid kjole på, for den ville have været mørk af pletter og krøllet plus jeg ikke kunne passe den med det bildæk der var om min mave for slet ikke at tale om hvordan man dog ammer med en lang kjole baby lå ikke under et æbletræ men ville være i mine arme og helst placeret på mine bryster, tog jeg en bog i hånden sov jeg inden jeg havde læst en side eller jeg nærstuderede mit mirakel - det tog lang tid før omverden overhovedet interesserede mig.
Jeg fik ikke skrevet speciale, jeg fik ikke syet tøj, jeg så ikke opera for baby nægtede at tage en flaske og fik feber da vi prøvede af raseri.
Jeg sov ikke mere end 2 timer af gangen og baby sov max 45 minutter af gangen om dagen, baby hadede sin barnevogn og jeg kunne på de par kilometer til centrum nå at amme 5 gange. Hun var en helt anden end jeg havde regnet med, men hun var lige den jeg ønskede mig.

Hun tog alt min tid, alt min opmærksomhed og det var først da hun var 9 mnd det gik op for mig der var andet i livet og at jeg ønskede at komme til at bruge den lange hvide kjole igen.

Og nu er hun 11 år og hun er stadig helt anderledes end jeg havde troet og stadig lige præcis den jeg ønskede mig. Hun er sammen med sine søskende der menneske der kan give mig mest dårlig samvittighed, gøre mig aller mest sur, gøre mig aller mest glad, få mig til at smile selv om jeg er nede i et sort hul - hun er min datter og jeg har trodset ikke-livet for hende, jeg har valgt hende da jeg følte jeg havde et valg mellem hende og hendes søster (det havde jeg ikke men jeg følte det) og jeg ville uden at lyve kaste mig ud foran et tog for hende. Men hold da op hvor er hun også bare irriterende

Men alle mine børn er dem der kan få mig til at opleve den momentane lykke følelse jeg aldrig troede jeg skulle opleve igen, alle mine børn kan altid få mig til at smile, alle mine børn kan gære mig varm inden i, alle mine børn kan få mig så forfærdelig sur, alle mine børn kan gøre mig så bange hvis jeg tror der sker dem noget, alle mine børn kan få mig ti, at græde ved tanken om de er kede af det....

Så mit svar må være: det var ubegribeligt for mig før jeg blev mor, og jeg gættede måske 10% rigtigt om hvordan det var at være mor. Nå ja og så er det rigtigt man kan bruge en da på bare at amme