Hvordan er det at være mor? :-)

Der er dage hvor man har lyst til at kyle sit barn ud fra en tårnhøj bygning. Og så er der dage hvor man har lyst til at kysse og kramme sit barn halvt til døde.. Sådan er det. 

 

Det er det vildeste at blive mor! :-)
Jeg har lært så utrolig meget siden jeg fik Lukas.. de første 6 måneder sov han ca 8 timer i døgnet og af dem var det ca 3 timer om natten... min mor blev overfaldet 11 dage efter han blev født og lå på sygehuset i 6 uger, og jeg fik en depression!... men selvom det skete så lærte jeg hvor stærk man bliver fordi man har den lille baby at tage sig af... jeg har rigtig mange gange følt om det var det rigtige, om det aldrig ville ende, om jeg nogensinde ville få et "liv" igen når jeg 15 dagen sad om natten og prøvede at få ham til at sove... men som tiden gik så begyndte jeg at få en hverdag og en rytme... men jeg lærte (somsagt) hvor stærk man bli'r, hvor meget man kan lave selvom man har en baby hængende på armen eller rendende i hælen, selvom man er syg så skal man stadig tage sig af ham, at handle selvom man har en skrigeunge på slæb ;-) det er utroligt (synes jeg) at jeg (før jeg blev mor) kunne ømme mig over en lille ting som er en del af hverdagen nu :-) men når man ser ens baby vokse op så er kærligheden bare størst!! Der er INTET der kan blive større, og intet man kan blive mere stolt over <3 når de sidder, kravler, klapper, snakker eller går for første gang, så mærker man inde i hjertet hoppe en ekstra gang :-)
Og nu hvor bassen er 2, 9 år må jeg indrømme at jeg også er stolt over mig selv at jeg har kunne "skabe" sådan en smuk og fantastisk barn som ham <3
Glæd dig, det er det største man kan opleve :-)

Det er den fedeste følelse i hele verden, at få sådan en lille guldklump i armene første gang, efter en lang og sej fødsel  

Jeg vil være ærlig og sige at det er hårdt! Rigtig hårdt - mere end jeg faktisk havde forventet, og især her efter nr. 2 kom  

Min første var en meget nem pige - indtil hun kom i trods-alderen  Hun var knap 3 år gammel da hun blev storesøster - til et kolikbarn... Dét var hårdt - jeg var tæt på at flytte hjemmefra!  

Man glemmer hurtigt smerterne fra fødslen - især når det lille væsen ligger og smiler til en, man glemmer alt når ens 3-årige pige kommer og siger "jeg elsker dig mor"  

Jeg har lykkeligt glemt hvordan lillebror havde kolik de første 3 mrd. af sit liv, nu hvor vi ligger og putter om morgenen inden han skal i vuggestue - når han kommer over i sengen til mig, er det første han gør, at lægge sine arme omkring mig og putte sig ind til mig. Trolden er kun 9 mrd 

Verdens hårdeste arbejde. 

Det er en underlig blanding af fantastisk og frygteligt  Haha. Når jeg tænker på tiden med et spædbarn tænker jeg på kæmpe lykke når jeg lå der på sofaen med min lille bitte smukke baby på maven. Kunne stirre på ham i timevis. Det kan jeg faktisk stadig  og når han begyndte at smile, pludre, stoltheden over at dette lille perfekte menneske er MIT barn  Men samtidig husker jeg også klart og tydeligt hvordan 20min konstant babygråd føles som 2timer! Og det gør ondt helt ind i hjertet samtidig med man er ved at blive vanvittig over at det lille menneske ikke kan fortælle hvad der er galt. Åh, frustration. Og vi havde et yderst nemt barn! Uden udpræget gråd, men når den var der, var jeg ved at gå ud af mit gode skind. Dét synes jeg faktisk er det hårdeste, babygråd. Men igen, jeg var også velsignet med et barn jeg kunne tage en ordenlig lur sammen med i løbet af dagen, så jeg fik fyldt mit søvnbehov (nogenlunde) op

Idag, med en tumlebasse på 2,7 er det hårdeste at han prøver grænser af konstant. Man føler sig virkelig som en træls forælder når man nærmest siger nej og skælder ud dagen lang. Til gengæld nyder jeg så hvert et lille minut vi har hvor han sidder og putter ind til mig, vil kramme i evigheder når han skal puttes, siger "elsker min mor!" Osv.  Det er de øjeblikke der husker en på at man ER en god nok forælder, og man har verdens dejligste unge selvom han er en ballademager  

og den største ændring der sker er at ens hjerne automatisk slår over på baby-mode så snart barnet er ude. Det er centrum for alt man foretager sig, virkelig ALT, og så må man selv komme i 2. Række.  

mit1barn skriver:

Hej skønne damer.

Min mand og jeg venter en lille spunk til december, og vi glæder os utrolig meget.

Jeg høre tit mine veninder tale om at det er det største at blive mor, og intet kan sammenlignes med det, meeen... vil i ikke prøve at beskrive hvordan det er at være mor?

Det har taget os over to år at blive gravide, så alt er nyt og spændende og vi glæder os til at vise maven frem, og den kommende baby

Hvad er det bedste og hvad er det hårdeste ved at blive mor?

Er der nogle ting som kom, som en overraskelse eller noget som var overraksende nemt?

Knus Pernille, gravid med guldklump nr. 1

Jeg fik udelukkende at vide at det var hårdt men alt værd. Så jeg var forberedt på natterenderi de første 2 år, et barn med kolik og jeg ved ikke hvad.. Men fik mig en datter, som sov utroligt godt igennem efter 2 mdr, og derfor kom på eget værelse da hun var 3 mdr gammel. Og så har vi altid haft en meget glad lille pige...

Tror det har hjulpet meget, at hun fik flaske næsten fra start - hun ville simpelthen ikke andet.

Det hårde er først lige startet synes jeg - hun er knap 2,5 og helt vildt meget en mini-teen. Til gengæld synes jeg også kærlighede vokser mere og mere hver dag, og det ER alt slid og slæb værd!

Det er ubeskriveligt, hvordan det er, at være mor. Og det er så forskelligt fra person til person.
Én ting kan vi dog (næsten) alle blive enige om: det er absolut fantastisk.

mit1barn skriver:

Hej skønne damer.

Min mand og jeg venter en lille spunk til december, og vi glæder os utrolig meget.

Jeg høre tit mine veninder tale om at det er det største at blive mor, og intet kan sammenlignes med det, meeen... vil i ikke prøve at beskrive hvordan det er at være mor?

Det har taget os over to år at blive gravide, så alt er nyt og spændende og vi glæder os til at vise maven frem, og den kommende baby

Hvad er det bedste og hvad er det hårdeste ved at blive mor?

Er der nogle ting som kom, som en overraskelse eller noget som var overraksende nemt?

Knus Pernille, gravid med guldklump nr. 1

Det er fantastisk og der findes intet bedre i hele verden, det bliver den bedste del af jeres liv - helt 100% 

Jeg elsker at være mor, men det er svært at beskrive det for der er SÅ mange fantastiske ting f.eks at møde min datter for første gang og at se hende i øjnene for første gang var helt ubeskriveligt, følelsen af forelskelse og kærligheden til ens barn kilder en hele vejen ned til tæerne og i det splitøjeblik du får øje på dit barn under fødslen er det ligesom at få smidt en bombe i hovedet af rengbuer, ponyer og kærlighed - faktisk så meget at man tror ikke man kan rumme det hele og så er der jo også det, at se sit barn lære nye ting og blive mere og mere selvstændig som jo også er fuldkommen fantastisk - det giver én en følelse af at man har en plads her i verdenen og den plads er lige her hvor du holder dit barn i hånden 

Glæd dig, det er det VILDESTE! 

Det  er fantastisk at være forældre, men det er også skide pisse hårdt!

Man bliver ind imellem kørt så langt ud at man ikke troede det var muligt, men et smil fra den lille og så er alle de søvnløse nætter og skrigeture glemt.... indtil næste gang

Man lærer at man kan elske et menneske højere end sig selv, at man ville give sit eget liv for den lille.

Vi har haft nogle hårde år, da begge mine er født for tidligt og især den yngste har haft et langt og hårdt forløb, så måske kan det ikke sammenlignes med almindelige forløb...

Men... det vigtigste er nok at det ændre en som menneske.. lige gyldig hvor meget man siger, at alt skal være som før, og man ikke vil ændre sig... sig gør man det altså... (om ikke andet så til en tudende tøs, bare der kommer en reklame i tv med børn) 

Held og lykke med det hele.

mit1barn skriver:

Hvor er det fedt at du lægger kortene på bordet, om man endelig får en "sand" version af hvordan det (ftil tider) er at være mor

Bliver på en måde helt lettet, da jeg ved at hvis jeg ender op med et barn som også græder 24/7 eller gylper ud over det hele, så er det okay:-)

Hvor er det dejligt at du nu endelig kan lave noget med din søn, og vise ham frem:-)

Tusind tak for din historie!!

Velbekomme. Man er så meget stærkere end man tror. Jeg synes det er vigtigt at lytte til ens fornemmelse for den har stort set været rigtig her. Man bliver jo så bekymret når de ikke lige reagere som man forventer, jeg har aldrig troet at babyer skreg så meget for de ser jo så søde ud når de er glade. Men for mig var det vigtigt at minde mig selv på at det ikke er mig der havde det hårdt, men mit barn. Man føler sig virkelig magtesløs når man triller med barnevognen i frostgrader kl 03 om natten og baby bare ikke vil sove men det er jo babys eneste sprog og det rammer 1000 gange hårde når det er ens eget men det bliver nemmere når man lærer barnets kropsprog at kende og det kommer. Jeg kan huske at jeg tænkte eg lære det aldrig hvis i får tilbud om ammestøtte og i gerne vil det så tak endelig ja for det er (for mig ) meget svære end det lige ser ud til men i kan så meget glæde jer til det, det er ubeskriveligt. Jeg tænkte jeg glemmer aldrig de her ting med hvornår de kunne det osv, men kan mærke at det går lidt i glemme bogen for der kommer så meget andet fantastisk og sjovt hele tiden så få endelig også barnets bog

Sunsmile skriver:

Jeg lytter også med, da jeg står samme situation som mit1barn.
Det var dejligt at få en ærlig historie fra dig Diana 2013, det lyder som en meget hård omgang, men det er så rart at høre at kærligheden overskygger det i store hele. Stakkels lille pus, godt at han er faldet til ro nu.

Tusinde tak jeg har skrevet lidt mere glæd dig det er fantastisk ??