Til alle jer der passer børn til daglig!!

Mor11 skriver:

Det ville jeg heller ikke kunne.. Har før stødt på én der skulle en uge på byferie i udlandet, datteren skulle være hos bedster imens. Grunden var at den type ferie jo ikke var noget for en på 1,5år... Så tænker jeg, hvad så med at finde en ferie der også er egnet for en på 1,5?  Byferien kan man da tage senere hen når man synes barnet kan få noget ud af det. Måske er det bare mig, men jeg vil til hver en tid prioritere at have mine børn med på ferie så vi kan dele oplevelserne. Og så må man finde noget der kan passe sammen med deres alder. 

Her vil jeg så indskyde at for fx mig er der grænser for hvor mange strande, pools og børnevenlige forlystelsesting jeg magter.

Jeg elsker mine unger og tager gerne på ferie med dem - og de får også 2½ uge med os i år + ferie ved de forskellige bedsteforældre, men jeg elsker også min mand og at bruge tid med ham UDEN ungerne. Fx har vi lige været i Berlin i påsken, mens ungerne var hos bedstemor og det var super for os allesammen.

Mor11 skriver:

Men er det ikke præmissen for at sætte børn i verden? At sætte deres behov først?  

Der er vel forskel på at sætte sine børns basale behov først og så engang imellem gøre noget for sig selv, mens børnene stadig har det godt.

Jeg havde en samtale med min svigermor som fortalte om hvor svært det var at være mor dengang, fordi der var så mange krav til hvordan man skulle være mor og gjorde man det ikke på en bestemt måde blev der set skævt til en.

Jeg kunne så oplyse at sådan er det skam også i dag.

Der er ikke noget at sige til at mødre konstant har dårlig samvittighed og mindreværd i forhold til moderrollen.

Hvorfor ikke bare se på om vores børn er glade og velfungerende. Uanset om de har 2 eller 3 ugers sammenhængende ferie, får økologiske grøntsager eller om de får sukker udover den hellige fredag.

Jeg synes vi har så travlt med hvordan vi gør tingene med vores børn, fremfor at se på hvordan de enkelte børn har det med de vilkår de lever under.

Er der virkelig kun et facit på en god barndom?

mor:) skriver:

Jeg tror nu medierne gør det til mere end det er. Og min kommentar til mangel på indlevelse var til den bestemte bruger, ikke alle herinde

Og jo selvfølgelig siger man nej til nogen ting, men jeg mener ikke man kan tillade sig at kalde noget for uacceptabelt blot fordi man selv har mulighed for pasning. Det er nemt nok at sige at man så vil droppe det ene og det andet når man ikke er i den situation hvor man hele tiden skulle sige nej. 

Som alenemor på fuld tid og med psykiske problemer, synes jeg at min manglende indlevelse er en by i Rusland. Ja jeg har et dejligt og tæt netværk i nærheden af os og hvor er jeg dog glad for det men det kan du da ikke klandre mig for. At du så tror jeg vil agere på en anden måde hvis jeg stod uden netværk OG uden at kende mig, må være på din egen kappe.Havde jeg ikke mit netværk ville jeg da helt sikkert finde andre alternativer. Evt aflastning eller komme på lejrtur med andre singleforældre hvor man som enkeltperson ikke ville være så meget på, som den enlige mor uden netværk også ville kunne gøre. Jeg synes det er fedt der findes de gode tilbud til dem der har behov for det. Jeg har endda selv fået disse tilbud og takket nej, fordi det ikke er mit behov og synes de skulle gives til en anden som havde mere brug for det. Så hvis du stadig synes jeg mangler indlevelse og ikke har forståelse for andre menneskers situation må det være sådan. Og jeg mener stadig at børn har brug for de 3 ugers ferie, lige så vel som forældrene har det og med de tilbud og forskellige aktiviteter der er ude i det ganske land. Burde alles behov tilgodeses. For mit eget vedkommende er jeg ikke kun mor, jeg er også et menneske.

Og tænk sig, JEG har helt dårlig samvittighed over børnene ikke har ferie i samtlige uger jeg har ferie. Og de har 6 ugers ferie, så det er ikke fordi de får for lidt Men lige i mit tilfælde har jeg brug for de sidste par uger op til semesterstart til at forberede mig på det kommende semester og lade mentalt op. Jeg er sensitiv og har stort behov for mit personlige rum for ikke at bryde sammen, så det har jeg brug for inden jeg starter et presset semester. Men min kæreste har heller ikke ferie de der sidste par uger, og når nu de får 6 uger i streg nu, så går det nok. Især når de har fredagsfri og korte dage Men når nu jeg har lidt dårlig samvittighed over det tør jeg slet ikke tænke på hvis de slet ikke fik ferie!!

(Jeg vil lige for en god ordens skyld sige, at hvis jeg kun havde fx 3 ugers ferie til rådighed, ville jeg presse mig selv og ikke tage en uge selv, for så længe det er muligt føler jeg mine børn har fortjent/brug for/lov til god lang ferie)

Far har 2 uger, barnet på snart 3år har 4, plus alt det løse, den store går i skole og har selvfølge ferie der, jeg har flere uger nok omkring 6, og selvfølgelig den obligatoriske dårlige samvittighed, der kom med i barselsgave når man får børn. 

Man hører hele tiden at man skal nyde dem mens de er små og tiden går så stærkt, ved ikke om det bare er mig men viserende gik ikke voldsomt hurtigt her hjemme om natten med spædbarn, nyder nu også mine børn, men er bare lidt mere nydelse over at være sammen med børn når man er udhvilet har taget sig retten til wc besøg plus bad  Og jo mine børn er nogle jeg gerne vil være sammen med, men nyder nu også lidt ego tid  

Jeg kender ikke nogen som vælger at sende deres børn afsted i sommerferien. Mine holder 14 dage med mig og 14 dage med deres far! De holder osse de andre ferie hjemme.
Jeg forstå ikke man ikke holder ferie med sine børn..

Leneur skriver:

Som alenemor på fuld tid og med psykiske problemer, synes jeg at min manglende indlevelse er en by i Rusland. Ja jeg har et dejligt og tæt netværk i nærheden af os og hvor er jeg dog glad for det men det kan du da ikke klandre mig for. At du så tror jeg vil agere på en anden måde hvis jeg stod uden netværk OG uden at kende mig, må være på din egen kappe.Havde jeg ikke mit netværk ville jeg da helt sikkert finde andre alternativer. Evt aflastning eller komme på lejrtur med andre singleforældre hvor man som enkeltperson ikke ville være så meget på, som den enlige mor uden netværk også ville kunne gøre. Jeg synes det er fedt der findes de gode tilbud til dem der har behov for det. Jeg har endda selv fået disse tilbud og takket nej, fordi det ikke er mit behov og synes de skulle gives til en anden som havde mere brug for det. Så hvis du stadig synes jeg mangler indlevelse og ikke har forståelse for andre menneskers situation må det være sådan. Og jeg mener stadig at børn har brug for de 3 ugers ferie, lige så vel som forældrene har det og med de tilbud og forskellige aktiviteter der er ude i det ganske land. Burde alles behov tilgodeses. For mit eget vedkommende er jeg ikke kun mor, jeg er også et menneske.

Jeg klandre dig ikke for dit netværk, men prøver at sige at folk kan sidde i meget forskellige situationer med forskellig bagage, som har gjort de har taget de valg de har. 

Du siger at du så vil finde på alternativer, hvis du ikke havde dit netværk, men du tænker vel netop i alternativer fordi du er en ressourcestærk kvinde. Der er ressourcesvage familier som ikke aner at der findes alternativer eller slet ikke tænker i de baner. 

Jeg vil slutte af med at sige at jeg synes vi skal passe på med at dømme når vi ikke kender til baggrunden

Min datter har 6 ugers ferie. 

1 uge med min mand, to uger med hendes far og tre uger med min mand og jeg!

En ting er hvad folk gør i deres ferie. Jeg har helt klart en holdning, og den kan jeg læse her at mange andre deler.

For mig er det sku næsten værre at forældre holder statsbetalte omsorgsdage man har kæmpet, råbt og skreget sig til, UDEN børnene er hjemme.

Vi har EN forælder ud af 12 børn der rent faktisk har sit barn hjemme på sine omsorgsdage. Rigtigt mange har to omsorgsdage pr år pr barn under 7, det er staten der betaler disse fridage, som kompensation for længere arbejdsuger.

Dagene skal bruges til: AT DRAGE OMSORG!!

Hmm.. Og her menes ikke for sig selv.

melila skriver:

Jeps, jeg har arbejdet i institution i 7 år. Og hvert år, er der børn der kun får en uge eller halvanden. Så bliver de afleveret og så kommer mor/far, nogen gange sammen, og henter dem tidligt i deres sommertøj dejlig brune og afslappet.

Da jeg arbejdede i Gentofte kommune, havde vi mange af de lidt mere velhavende forældre's børn. Deres undskyldning for at aflevere var at barnepigen havde ferie, eller au pair pigen, var taget tilbage til hjemlandet for at holde fri et par uger, og så var det "simpelthen for meget at holde styr på alle børnene, specielt de mindste. De skulle jo også pludselig tage sig af de huslige pligter!" Kors i R*ven...

stakkels børn

Så skulle man måske lade være med at få så mange børn, hvis man ikke selv kan "holde styr på dem".

Fru Ebied skriver:

Min datter har 6 ugers ferie. 

1 uge med min mand, to uger med hendes far og tre uger med min mand og jeg!

En ting er hvad folk gør i deres ferie. Jeg har helt klart en holdning, og den kan jeg læse her at mange andre deler.

For mig er det sku næsten værre at forældre holder statsbetalte omsorgsdage man har kæmpet, råbt og skreget sig til, UDEN børnene er hjemme.

Vi har EN forælder ud af 12 børn der rent faktisk har sit barn hjemme på sine omsorgsdage. Rigtigt mange har to omsorgsdage pr år pr barn under 7, det er staten der betaler disse fridage, som kompensation for længere arbejdsuger.

Dagene skal bruges til: AT DRAGE OMSORG!!

Hmm.. Og her menes ikke for sig selv.

Jeg må krybe til korset og fortælle jeg har holdt omorgsdag uden børn - skal siges mine børn har fri i alle mine ferie, jeg har en skemafridag om ugen nogen går til forberedelse men de fleste til at være sammen med den mindste (de andre går i skole så...).

Men vil lige verden ikke er sort og hvid og det kan være en grund. Jeg kan ikke holde andre fridage end omsorgsdage, ja de er betalt til at jeg kan drage omsorg for mine børn. Men jeg har valgt hvert år (dog ikke sidste år da det ikke var muligt) at holde omsorgsdag d. 14.11. Som er min døde datters fødselsdag og jeg er helt alene hjemme, absolut ingen børn (gjorde jeg er år og det betød det sorte hul blev for dybt til jeg kunne krybe op). Jeg bruger dagen på at skrive, græde, tale, gå lang tur eller hvad jeg nu har behov for... Og det kan da godt være der er en forældre, en pædagog eller andre der vil se skævt på det, men fred være med dem for jeg har brug for at drage omsorg for mig selv for at kunne for mine børn.

Der kan være historier bag et hvert valg vi ikke kender til og derfor skal man passe på med den pegede finger.