Hvad savner du fra før du blev mor?

Sejt gået... Det kunne jeg godt forstille mig. Den tid har været vigtig for mig(jeg var ok vild).

Brøndby siger du;-)))) Min eks var også stor brøndby fan, så ved hvor vigtigt det er for en ægte fan og komme på stadium;-)

Er du alene med din datter? så du måske havde lidt weekender fri hist og pist...?

Ja jeg ville nu også ønske, at jeg kunne ha' løbet hornene af mig som man siger, inden jeg blev mor, men sådan blev det ikke Og min datter er jo langt vigtigere end fest og farver, der er ingen tvivl om at jeg traf det rigtige valg. 

Det er nemlig super vigtigt, det er jo min store passion og min store kærlighed  

Jeg er for et halvt år siden blevet alene, men har lavet en 7/7 ordning med hendes far, så savnet til at komme ud er ikke længere så stort, da jeg nu har fået tid til mine venner og veninder.

liten-mamma skriver:

Ja jeg ville nu også ønske, at jeg kunne ha' løbet hornene af mig som man siger, inden jeg blev mor, men sådan blev det ikke Og min datter er jo langt vigtigere end fest og farver, der er ingen tvivl om at jeg traf det rigtige valg. 

Det er nemlig super vigtigt, det er jo min store passion og min store kærlighed  

Jeg er for et halvt år siden blevet alene, men har lavet en 7/7 ordning med hendes far, så savnet til at komme ud er ikke længere så stort, da jeg nu har fået tid til mine venner og veninder.

Du har hekt ret. Du er en dejligt eks. på en ung mor.

7/7 ordningen gir en masse mulgheder for at blive luftet og indsamle energi og overskud til når den lille kommer hjem igen...

Savner ærligt ikke så mange ting - men jeg kommer ikke undenom at savne min krop!
Jeg har været så "uheldig" at få strækmærker fra hofter/skamben op til mine bryster, på mine bryster, på min lår og under mine knæ. Har hængehud og hængebryster.
Så jeg savner min krop, savner at føle mig sexet og at kunne klæde mig lækkert på med shorts og nederdel/kort kjole, men det går ikke med alle strækmærkerne.

Ved min kæreste synes jeg er hammer lækker og sexet, og at han forguder mig, men savner at have den følelse selv!

Marts<3 skriver:

Du har hekt ret. Du er en dejligt eks. på en ung mor.

7/7 ordningen gir en masse mulgheder for at blive luftet og indsamle energi og overskud til når den lille kommer hjem igen...

Tusind tak, det er jeg glad for du synes. Det faldt mig sgu bare helt naturligt at stoppe med at feste osv. Har slet ikke ord for hvor heldig jeg føler mig, fordi jeg er mor til sådan skøn pige  

Ja det gør det nemlig! Og selvom jeg savner hende utrolig meget når hun er hos hendes far, så sørger jeg også for at nyde det og bruge tid på mig selv, så er jeg altid i top humør når jeg får hende hjem.

Jeg savner da nogle ting...

- Tid og overskud til at lægge mig ned og læse en god bog. Jeg kan slet ikke samle mig om det mere. Jeg kan samle mig om at stene fora og facebook og youtube-videoer og fjernsyn, men har ikke læst en bog siden jeg blev mor...

- Dage i København med en veninde, hvor vi laver lige hvad der falder os ind. Har en veninde som er virkelig god til spontan hygge og vi endte altid med at tulle rundt alle mulige steder og brugte timevis og man behøvede ikke skulle være hjemme igen på et bestemt tidspunkt. Det har jeg ikke rigtig mulighed for mere...

- At have alle veninderne på besøg til filmhygge. Lillepigen sover tit lidt let de første timer om aftenen, så man kan ikke bare sidde og grine og larme og se film med god lyd på (der er ikke langt fra stue til hendes værelse)... 

- Savner lidt at kunne slappe rigtigt af. Syntes jeg slet ikke jeg kan mere. Der er altid noget man skal ordne eller bør ordne og man kan ikke bare slappe 100% af, ikke engang når hun er afsted i vuggestue. Jeg kan i hvert fald ikke.

Marts<3 skriver:

Alene tiden kan jeg godt nikke genkendende til.
I starten var vi tit ude i få timer mens vi fik pasning mens han sov.
men den er op af bakke nu..

Så har tilladt mig og være egoistisk i at fortrække alenetid.

Ja, der er vi egoistiske og gøre begge dele

Men hvis du enlige foretrækker " dig tid" hvorfor kan det ikke flettes ind, så kan manden vel være hjemme og omvendt?

Jeg kan slet ikke komme i tanke om noget jeg savner..

for som i dag, ja min kæreste på arbejde vores søn i dagpleje mor har mandags fri fordi jeg har arbejdet hele ugen og ja så var jeg ude og spise med min søster og vi fik købt trænings tøj fordi vi vil starte med at træne det er jo fantastisk <3

ELSKER når jeg vågner at der er stille fordi han sover eller jeg bliver vækket af en der råber mor eller far det er fantastisk.

elsker vores søn er super god til at sove så mig og kæresten kan få alene tid sammen som voksende <3

så savner bestemt ingen ting. hvis en af os er syge jamen så tager den  anden over hvis en har brug for en time søvn i løbet af dagen hvis vi er hjemme jamen så siger vi det og går ind og tager en lur. sker dog sjælden men kan da ske vi er totalt døde..

ELSKER BARE MIT LIV + MOR LIVET

Den stående vittighed i min familie, er hvordan vi dog fik tiden til at gå og hvad vi snakkede om inden vi fik børn? For de fylder jo meget de kære børn...

Mit eget liv, er blevet mig meget mere dyrebart, efter jeg har fået min datter og vil ikke undvære hende for noget men savner spontaniteten. Det at kunne gøre noget ud i det blå. Alting skal planlægges. At jeg ikke altid skal tænke på hvad mad der skal laves. Oprydning, rengøring, vasketøj. Helt alene Lene tid. Se de sene krimier om aftenen, den halve nat, fordi du ved du skal tidligt op og sidst men ikke mindst min krop før graviditet.

Jeg har i mange år savnet alenetid - at kunne være bare mig uden "mor, mor, mor!" konstant. At læse flere bøger, blæse på "skemaer" med aftensmad kl. 18 osv., tage spontant til byen og shoppe osv. osv.

Nu er mine børn så store, at jeg ofte har alenetid. Min mand er typen, der flyver og farer altid, så når ungerne er ude af huset, er jeg oftest alene. Og jeg kan overhovedet ikke finde ud af det! Jeg cirkler om mig selv, er rastløs, går i gang med en bog og lægger den igen, starter projekter og går i stå - og ender tit med at tage en lur, fordi jeg ikke kan overskue min frihed. 

Jeg tænker tit, at det er min redning, at jeg har mit job - og vil have det i mange år, forhåbentlig, når alle ungerne er flyttet hjemmefra - for jeg duer slet ikke længere til ikke at være fastholdt af en struktur for dagen. Derfor tror jeg heller ikke rigtigt længere på, at jeg nogensinde får skrevet den roman, jeg har drømt om at få færdig i mange år. 

Jeg savner at kunne bruge en hel dag i sengen med en god bog!

Ellers ikke så meget