Jeg har i dag været på besøg hos min mormor - altså min datters oldemor.
Som så ofte når jeg har min datter med ude hos andre, får hun ros for hvor godt hun klarer at være med på tur. Hun græder sjældent, og er bare glad og tilfreds. Når jeg bliver spurgt om hvordan det går med hende til daglig, om hun er strid, og om jeg synes det er hårdt osv. svarer jeg at hun for det meste er glad.... For det er hun... For det meste....
Og det var så her min kære mormor kigger på min datter og siger "eeeeej, din mor, hun ved sørme ikke hvordan det er at have børn! Nej deeeet ved hun iiiingenting om!".
Og så sad jeg der og tænkte: hvis ens barn trives, er det så ikke et barn? Er man ikke mor hvis man har et barn der ikke hyler op når vi er på besøg hos oldemor?
Min mormor var helt hundrede ikke ude på at genere mig, så jeg gider ikke blive tøsefornærmet, men det satte alligevel nogle tanker i gang.... For det er da egentlig ikke en uvant kommentar... Synes jeg har hørt andre med "nemme" børn, få den kylet i hovedet...
Men hvad synes i. Er det kun skrigeballoner der tæller som den ægte vare?
Anmeld