Er "nemme" børn ikke rigtige børn?????

mrhl skriver:

Jo, selvfølgelig kan "udfordrende" børn godt være glade og trygge i det store hele. Men en baby der græder er vel ikke glad mens den græder?

Nej da, men det siger jo intet om det overordnede billede. Og så tror jeg heller ikke på der findes babyer der ALDRIG nogensinde ever græder, med mindre de er stumme  

Janne T. skriver:

Nej da, men det siger jo intet om det overordnede billede. Og så tror jeg heller ikke på der findes babyer der ALDRIG nogensinde ever græder, med mindre de er stumme  

Nej det siger intet om det overordnede billede. Det hele er jo ikke sort og hvidt, gudskelov!

Alle babyer græder, men nogle mere end andre

Den kommentar er lige så irriterende, som at få tudet ørene fulde af de andre på barselgruppen om alt, hvad de laver, når deres fantastisk nemme børn sover sin 2-3-timerslur midt på dagen, når man selv sidder med en, som aldrig sover længere end 30 min sammenhængende.

Børn er børn. Nogen er enkle som babyer, andre er enkle som børnehavebørn, nogen er enkle som skolebørn - men vis mig den 18-åring, som ikke på et eller andet tidspunkt har drevet sin mor til vanvid.

En del ældre mennesker har det med at skulle understrege, hvor hårdt de selv havde det. Min bedstemor fortalte mig altid om, hvordan hun hver eneste dag måtte koge min fars bleer på komfuret. Jeg opfatter det som et forsøg på stadig at være en del af det hele, selv om der er kommet en ny generation til. En slags demonstration af, at de selv sidder på erfaringer, den nybagte mor ikke har.

mrhl skriver:

Jo, selvfølgelig kan "udfordrende" børn godt være glade og trygge i det store hele. Men en baby der græder er vel ikke glad mens den græder?

Der er jo forskel på temperament, nogen har et temperament hvor de kommer ud med det hele og gråden er en forløsning som varer 10 sekunder og så er de så glade som var de i paradis. Andre græder stort set aldrig, men er måske grundlæggende mere kede af det end de børn der skriger.
De børn der trives, er i balance osv som du beskriver de kan både være skrigerne og de stille - og omvendt, et stille smilende barn kan sagtens være i mistrivsel. Jeg tror de fleste forældre selv ved om de er i trivsel trods skrig eller mangel på samme.

Nu har jeg aldrig haft skrigere, men jeg har haft en der aldrig sov. Og jeg kan da godt nogen gange tænke især når man hører de gode råd: du skal bare.... For så sover de hele natten og 3 timer hver eftermiddag, tænke ja ja ja I har bare ikke prøvet det der hedde søvn udfordringen. Jeg har også haft to børn der sov efter bogen og nej et skønt overskud.

Men min datter der ikke sov var altså lige meget i trivsel, lige meget i balance, hun var bare en anden personlighed

mrhl skriver:

Jo, selvfølgelig kan "udfordrende" børn godt være glade og trygge i det store hele. Men en baby der græder er vel ikke glad mens den græder?

Der er jo forskel på temperament, nogen har et temperament hvor de kommer ud med det hele og gråden er en forløsning som varer 10 sekunder og så er de så glade som var de i paradis. Andre græder stort set aldrig, men er måske grundlæggende mere kede af det end de børn der skriger.
De børn der trives, er i balance osv som du beskriver de kan både være skrigerne og de stille - og omvendt, et stille smilende barn kan sagtens være i mistrivsel. Jeg tror de fleste forældre selv ved om de er i trivsel trods skrig eller mangel på samme.

Nu har jeg aldrig haft skrigere, men jeg har haft en der aldrig sov. Og jeg kan da godt nogen gange tænke især når man hører de gode råd: du skal bare.... For så sover de hele natten og 3 timer hver eftermiddag, tænke ja ja ja I har bare ikke prøvet det der hedde søvn udfordringen. Jeg har også haft to børn der sov efter bogen og nej et skønt overskud.

Men min datter der ikke sov var altså lige meget i trivsel, lige meget i balance, hun var bare en anden personlighed

mrhl skriver:

Forstår sagtens man kan blive irriteret når man står med et udfordrende spædbarn, og en mor klager over en halv times manglende søvn. I den kontekst ville jeg kunne forstå at få kylet sådan en kommentar efter mig.

Jeg har også bemærket det med, at der er stort fokus på at barnet skal sove igennem. Det er helt sikkert pisse hårdt at miste sin søvn, men man kan sagtens have de hårdt på andre områder også

Mht, til mistrivsel, så kan jeg godt se det er lidt dumt formuleret. Mente bare at min datter er glad og tilfreds og jeg derfor tolker at hun trives. Det var ikke som sådan en påstand om at urolige eller "svære" børn og babyer mistrives. Der spiller jo mange ting ind

Man kan have det hårdt på tusind måder, men må sige søvnunderskud driver et menneske til vanvid - der er en grund til man bruger det som torturredskab. Og når man står der på 9 mnd uden mere sammenhæng søvn end max 2 timer, så er man meget lidt rummelig over for andre udfordringer
Jeg har også haft to børn helt efter med hensyn til søvn og følte jeg havde den nemmeste barsel overhovedet - altså godt nok skulle jeg trille den ene i 3 timer hver dag for han fik søvnen, men det var vand ved siden af min pige. Jo jo jeg skulle op og aflevere i skole og baby skulle times men igen det var vand.

Nu var det en ældre dame du hørte det fra, men var det nu en mor med en skriger, en power napper osv og du havde sagt; jamen mit barn er bare i trivsel så var du trådt ind i helvedes forgård

mrhl skriver:

Nej det siger intet om det overordnede billede. Det hele er jo ikke sort og hvidt, gudskelov!

Alle babyer græder, men nogle mere end andre

At baby græder ser jeg ikke handler om det er glad eller sur, men om at gøre opmærksom på sine behov, og tror også det kan være udfordrende at have spædbarn som ikke giver særlig meget udtryk som det barn der gør, eller hvor man ikke kan afhjælpe, feks ved kolik, sygdom feks møb osv 

 

men synes nu også at kommentarer som: du har da aldrig prøvet at være mor, føde, amme, være gravid osv er lige så tåbelige og sårende som det modsatte. Feks at man bare skal finde mere overskud så gik det nemmere eller sikke en skrigeunge du har fået dig der

vi er alle fantastiske mødre der vil vores unger det bedste, uanset hvilke udfordringer man bliver stillet op imod, og vi klarer det jo hver især på bedst mulig måde, med de muligheder vi har  

for at vende tilbage til hovedemnet synes jeg sådanne kommentarer ikke hører sig hjemme, og alle børn er jo børn, lige så vel som alle har været gravide om ma. Har været plaget lidt, meget eller derimellem, lige så vel som man har født sine unger uanset hvordan de kom til verden  

 

nå blev vist lidt langt og rodet og springene lidt til og fra selve indlægget

Nu har vi jo netop en nem datter, men når der så kommer en nat som den vi havde til torsdag, hvor hun bare ikke vil sove (hun sov måske 10 min også vågnede) og sådan fortsatte det til kl. 4 om morgen, kan man godt mærke man ikke har haft særlig mange af de kampe og det bare bliver fuldstændig uoverskueligt når de der små ting så rammer! 

Gudskelov var det kun den ene nat, selvom jeg var indstillet på det gentog sig den efterfølgende

 

- men når man har nemme børn, så bliver de hårde perioder nok bare endnu hårdere, hvor imod dem med udfordrende børn måske er mere hardcore på det punkt (og respekt for det!)