Er "nemme" børn ikke rigtige børn?????

Michella2 skriver:

Har fået samme kommentarer fra familien med den første, men helt ærligt var de ikke berettiget, da hun kun var stille når vi var ude blandt andre. Så snart vi kom hjem igen startede gråden og det hårde slid..

så mente selv jeg har "haft børn" 

Til gengæld er min nummer 2 så sød som en engel, og har kun ulvetime fra 8 til 9 om aftenen.. Ellers er han rolig og sover og glad og tilfreds  Så på den konto vil jeg tillade mig at sige at jeg har vist kun fået "ét barn" 

Man kan jo netop ikke vide hvordan det står til derhjemme bag lukkede døre. Min datter er for det meste eksemplarisk når vi er ude, fordi der simpelthen er så meget at holde øje med. Til gengæld er hun tit ulykkelig når vi kommer hjem, fordi alle de indtryk har været for meget.

Jeg har helt bestemt et overvejende nemt barn. Men hun har da sine "ture" ind i mellem.

Mor og meget mere skriver:

Det er jo bare en indirekte måde at sige på, at hun er en nem lille én - mere skal man ikke lægge i det. Absolut at foretrække frem for "Hold da op, en udfordring/mundfuld/opgave, I dér har fået!". Så ville man begynde at frygte, at omgivelserne ikke brød sig om barnet. 

Jeg har ikke været rigtigt gravid - ingen kvalme og besvær - jeg ved ikke, hvad det er at føde - tre supernemme og hurtige fødsler - og da ungerne var små, vidste jeg heller ikke meget om at have børn - tre rolige, veltilpasse og meget sovende babyer. Til gengæld ved jeg I DEN GRAD, hvad det er at have teenagebørn, så for nogle af os kommer de store prøvelser bare senere...

 

 

Nej, jeg ved godt der ikke er noget ondt bag udtalelsen. Den fik mig bare til at tænke

Men nøj, jeg ville blive irriteret hvis jeg havde fået at vide at jeg hverken havde det ene eller det andet

Janne T. skriver:

Selvfølgelig er de nemme børn også børn! MEN! Når det er sagt, forstår jeg godt man får tanken. Og det siger jeg, fordi jeg har én af hver, om end jeg ikke bryder mig om at kalde Rose svær. Lad os bare kalde hende udfordrende, og James medgørlig

Og nu hvor jeg har prøvet begge dele vil jeg da sige, at forældre der har børn ligesom James aldrig vil kunne sætte sig ind i at have et barn der er udfordrende. Lige fra dag 1 har han sovet skide godt om natten, han græder sjældent, han er bare så GLAD hele tiden, ligger sig til at sove uden en masse pjat, sover gode lure. Hvis vi havde prøvet at have ham som eneste barn, jesus christ, det havde jo været piece of cake! Alt er relativt, og når man har sådan et nemt barn, kan en times putning være et helvede, men når man har prøvet den modsatte grøft med et barn, der aldrig vil sove, er umulig at putte, har et ekstremt stort trygheds og nærhedsbehov osv. osv, så virker det andet bare så nemt, og derfor kan det være svært at tage alvorligt, når man hører en mor sige "Åh gud, jeg var vågen en halv time med lille Julius i nat", når man selv kun har SOVET en halv time den nat!

Jeg ved ikke om du kan følge mig? Prøver bare at sige, at jeg har prøvet (prøver) begge verdener, og derfor kan jeg godt forstå, at det kan virke enormt simpelt og nemt, hvis man ser nogen med de enormt medgørlige børn  

Forstår dig udmærket
Det er også mest måden det bliver sagt på, jeg synes er lidt tosset. For jo, gu er det nemt at have en James i forhold til en Rose (bare for at tage dem som eksempel), men om man har den ene eller anden er man lige meget mor.

Så kunne man sige "ej, hvor er hun bare dejlig nem. Det må virkelig give overskud" eller "ej hvor er du heldig." eller what ever....

Maja84 skriver:

Tja børn er da forskellige og nogle mere udfordrende end andre, men derfor er man jo stadig mor, forstår så ikke lige din trivedes kommentar, for et barn der er mere udfordrende kan jo sagtens trives, er da sjældent børn mistrives om de er udfordrende eller ej. Synes nu meget spiller ind og intet kan stilles op sort Hvidt og har aldrig forstået den fingerpende tendes eller nogles behov for at hæve sig på andres bekost, uanset om det er et nemmere eller mere udfordrende barn. Man er jo lige meget mor, man får bare forskellige erfaringer af de forskellige udfordringer  

Ej, trives er måske også et forkert ordvalg. Det var i hver fald ikke ment på den måde du læser det Det var mere i forhold til at min egen datter er glad og tilfreds = trives.... Det var ikke for at påstå at "svære" børn ikke trives. Der er jo mange ting der spiller ind

lineog4 skriver:

Alle børn er vel børn og alle mødre vel mødre. Men det er da klart at alle børn er forskellige og nogen børn er i spædbærnsalderen en udfordring med feks. Søvn, skrigeri eller andet. Og må indrømme jeg har prøvet lidt i i hver boldgade ds de var spæd - og efter en periode med. Mellem 5 og 15 opvågninger pr nat kunne jeg nok håogså have snerret noget om ikke vide hvad det vil sige at have børn hvis jeg havde sidder med en der måske vågnede en gang pr nat. Det betød jo ikke barnet ikke var et barn, eller lignende, men alene at øv hvor er møg træt og hvis du tror det du går igennem er hårdt så......!

Synes også den ældre generation har en tendens til at sætte fokus netop på den manglende søvn, synes altid det er det jeg er blevet spurgt om først: når hvordsn sover han/hun om natten? Og netop søvnen om natten bliver indikator for om man har nemt barn.

Og må så lige sige til slut, at jeg ikke sætter lighedstegn mellem skrigende baby og mistrivsel, der tænker jeg kun på forskellige personligheder.

Forstår sagtens man kan blive irriteret når man står med et udfordrende spædbarn, og en mor klager over en halv times manglende søvn. I den kontekst ville jeg kunne forstå at få kylet sådan en kommentar efter mig.

Jeg har også bemærket det med, at der er stort fokus på at barnet skal sove igennem. Det er helt sikkert pisse hårdt at miste sin søvn, men man kan sagtens have de hårdt på andre områder også

Mht, til mistrivsel, så kan jeg godt se det er lidt dumt formuleret. Mente bare at min datter er glad og tilfreds og jeg derfor tolker at hun trives. Det var ikke som sådan en påstand om at urolige eller "svære" børn og babyer mistrives. Der spiller jo mange ting ind

et-ønske skriver:

Ja måske navnet har noget at sige jeg har også en nem en af slagsen. De første 4 år af hendes liv var en dans på roser nøj hvor var hun nem, og alle sagde at jeg ikke har prøvet at have en spædbarn jeg må blankt erkende at mor var/er stolt og glad for at jeg har et barn der hviler så meget i sig selv og bare kunne fungere i alt.

Men ak, så blev det søde barn skolebarn nu har mor fået alle de udfordringer der kan være pige-fnidder, usikkerhed osv.

Er mere end spændt på hvordan hendes søskende bliver, når nu jeg ikke har haft udfordringer mens hun var lille

Jeg er nemlig også lidt stolt over at det virker til at min datter virker til at hvile i sig selv og være tryg og glad. Nogle gange føler jeg bare at man næsten skal forsvare det, og forsvare at man altså stadig er forældrer!

Jeg er også spændt på hvordan det bliver når/hvis jeg skal have flere børn!

mrhl skriver:

Forstår dig udmærket
Det er også mest måden det bliver sagt på, jeg synes er lidt tosset. For jo, gu er det nemt at have en James i forhold til en Rose (bare for at tage dem som eksempel), men om man har den ene eller anden er man lige meget mor.

Så kunne man sige "ej, hvor er hun bare dejlig nem. Det må virkelig give overskud" eller "ej hvor er du heldig." eller what ever....

Altså nu er det jo noget andet når det er ældre mennesker, da de ikke står i det, men hvis nu det var en anden mor der sagde det, så tror jeg bare man skal tænke, at det måske er en mor, som har haft en rigtig hård nat, er frustreret over sin egen situation og jo SELVFØLGELIG er dødmisundelig Det er i hvert fald noget jeg virkelig forsøger på generelt - At prøve at forstå hvor negative kommentarer kommer fra, det gør at jeg bliver knap så frustreret over dem  

mrhl skriver:

Jeg er nemlig også lidt stolt over at det virker til at min datter virker til at hvile i sig selv og være tryg og glad. Nogle gange føler jeg bare at man næsten skal forsvare det, og forsvare at man altså stadig er forældrer!

Jeg er også spændt på hvordan det bliver når/hvis jeg skal have flere børn!

Men det synes jeg så også er en døduheldig måde at formulere det på. Er udfordrende børn så ikke trygge og glade? Hviler de ikke i sig selv? Det kan de da sagtens, de kan bare samtidig have en personlighed der gør, at de er særligt udfordrende. 

Jeg har i dag været på besøg hos min mormor - altså min datters oldemor.
Som så ofte når jeg har min datter med ude hos andre, får hun ros for hvor godt hun klarer at være med på tur. Hun græder sjældent, og er bare glad og tilfreds. Når jeg bliver spurgt om hvordan det går med hende til daglig, om hun er strid, og om jeg synes det er hårdt osv. svarer jeg at hun for det meste er glad.... For det er hun... For det meste....
Og det var så her min kære mormor kigger på min datter og siger "eeeeej, din mor, hun ved sørme ikke hvordan det er at have børn! Nej deeeet ved hun iiiingenting om!".
Og så sad jeg der og tænkte: hvis ens barn trives, er det så ikke et barn? Er man ikke mor hvis man har et barn der ikke hyler op når vi er på besøg hos oldemor?

Min mormor var helt hundrede ikke ude på at genere mig, så jeg gider ikke blive tøsefornærmet, men det satte alligevel nogle tanker i gang.... For det er da egentlig ikke en uvant kommentar... Synes jeg har hørt andre med "nemme" børn, få den kylet i hovedet...

Men hvad synes i. Er det kun skrigeballoner der tæller som den ægte vare?

Hehe den hører vi også her fra vores familie OG venner.  Jeg tænker bare hver gang - hvor er jeg glad for jeg ikk har prøvet og ha børn så. Begge vores unger er mega nemme og jeg er så glad for de er som de er. At folk så synes vi ikk har prøvet og ha børn må de jo om. Mine børn er jo børn. Bare nemme børn.  Og måske er det jo bare fordi vi gør tingene på en anden måde 

Janne T. skriver:

Men det synes jeg så også er en døduheldig måde at formulere det på. Er udfordrende børn så ikke trygge og glade? Hviler de ikke i sig selv? Det kan de da sagtens, de kan bare samtidig have en personlighed der gør, at de er særligt udfordrende. 

Jo, selvfølgelig kan "udfordrende" børn godt være glade og trygge i det store hele. Men en baby der græder er vel ikke glad mens den græder?