Anonym skriver:
Tak for jeres svar... Jeg har nu indledt jagten på ham..
jeg har det dog stadig svært med at en mand som jeg ikke kender ikke elsker og jeg ikke har lyst til at have i mit liv nu måske skal være far til mit første barn.. jeg er af den mening at både får og barn har ret til at vide hinanden eksistere men jeg har på ingen måde lyst til at dele...er jeg helt tosset at føle sådan??
a
Hej,
Jeg har selv stået og været gravid med en mand jeg ikke var i forhold til. Jeg tænkte at selvfølgelig skulle barnet have sin far, selvom vi ikke var i forhold og jeg ikke brød mig særligt om manden.
Det har resulteret i mange års kamp, da denne far viste sig ikke at være nogen rar mand, og ikke var sød ved barnet, men ville have sin ret og så meget barn som muligt.
Jeg har brugt bunker af penge på advokat, mit barn har lidt og vi har måtte kæmpe for at holde fast i normaliteten, roen og sikkerheden.
Mit råd til dig: Hvis du står og skal være enlig mor, så vær enlig mor! Dit barn kunne lige så godt ha været en inseminering. Når du er alene ved du at du kan beskytte dit barn og du kan give dit barn en rolig hverdag og forudsigelighed, rutiner og traditioner.
Hvis du skal til at dele barnet med en fremmed, laver du et unaturlig skilsmisse liv for barnet, hvor det skal pendle mellem to total fremmed verdner, der aldrig har haft noget med hinanden at gøre.
Jeg har meget at sige om dette, men vil fatte mig i korthed her. Kommer gerne med mere, hvis du vil :-)
Lad være at sige noget til den fremmed far! Fokuser på dit og dit barns liv, det skal nok blive dejligt. Og hvis barnet har en omsorgsfuld og nærværende forældre, er det meget fint!
Knus
Anmeld