Anonym skriver:
Det tager bare helt vildt hårdt på mig. Er ked af det fordi hver dag er sådan og det overhoved ikke er sjovt at være hjemme, hader faktisk at være mor lige for tiden, kan slet ikke nyde ham jo. Alt er en kamp, og han er heletiden utilfreds. Og samtidig går det mig så meget på at han ikke har det godt, tænk at gå og ha det så dårligt hver evig eneste dag i så stor en del af sit liv. Har allermest lyst til bare at beholde ham hjemme, for så er han bare så dejlig og griner og hygger, men det går alt for meget udover lillebror synes jeg /:
Jeg synes at han sender et meget tydeligt signal om at han ikke er glad for at gå i vuggestue.
Det er nogle voldsomme forandringer at skulle gennemgå når man ser så lille, først at blive "revet væk" fra mors trygge barm og komme i VS, og så igen-igen opleve at blive revet væk når der kommer en lille ny (som jo er der hjemme med mor mens man selv bliver "sendt væk"). Håber ikke det er for hårdt at høre når jeg stiller det op sådan her, men jeg synes bare at det giver fin mening at han har det nederen.
Hvis du selv kan holde til at have to små hjemme hele dagen (det er vigtigt at du ikke går ned på manglende energi) så synes jeg helt klart at du skal gøre det. Det virker som om det er det din søn har brug for lige nu.
Ellers kan jeg ikke rigtigt se hvad I kan gøre anderledes, det er svært at gøre hans dage kortere end de er nu. Kan du hente umiddelbart efter han vågner? Tænker at han vel vågner ved 13-13:30-tiden hvis han kun sover en time til halvanden.
Måske kunne du give ham en eller to fridage ugentligt?
Jeg ville ikke være bekymret for at det tager fra den lille - milliarder af søskende har været hjemme med deres mor samtidigt uden at tage skade af det - det er vel den mest naturlige (eller i hvert fald primale) levevis. 
Anmeld