Anonym skriver:
Tusind tak for dit svar.
Jeg har læst det flere gange, du rammer total plet!!
Alle de ting du skriver ved jeg godt jo, det er bare SÅ svært at sige fra.
Jeg har et fantastisk forhold til min svigermor (min mands far er alkoholiker) så ham ses eller snakker vi ikke med..
Med hensyn til min svigermor er det som du selv skriver ikke det samme, som ens egne forældre
..
Jeg ved simpelthen ikke hvorfor jeg savner dem, eller mangler dem, for jeg ved jo ikke rigtig noget om hvordan det er at have forældre der vil sine børn det bedste, for det har jeg aldrig prøvet, desværre..
Vidste ikke det kaldes for tvangstanker ¨når man havde de tanker, men jeg bruger MEGET energi på at spekulere over det, og gør hvad jeg kan for at undgå det, feks at tælle slikket, det er jo sygeligt, og jeg ved det godt - men jeg kan simpelthen ikke lade være! 
Jeg ved ikke hvor meget du gør i disse tanker, men jeg tror det kunne være meget værre, men for at det ikke bliver det ville jeg tage en snak med lægen hvis jeg var dig, og snakke om evt psykolog.
der er helt sikkert ting du skal have bearbejdet som du sikkert kæmper ubevidst med at fortrænge som OGSÅ kræver masser af energi for dig i hverdagen. kan ikke se nogen anden udvej end psykolog.
Når det så er sagt er det let nok at sige at du skal skide på dem der skider på dig. det kan være meget svært at komme videre i sit liv. men det ville psykologen også kunne hjælpe dig med.
Jeg har en bror. Han har lige fundet en kæreste som har et meget tæt bånd til sine eks svigerforældre og de fungerer som forældre for hende etfersom at hun mistede sine egne forældre tidligt. jeg beundre dem der har det overskud til at lukke andre mennesker ind i deres liv på den måde, selv efter at de ikke længere var hendes svigerforældre blev de der og støttede hende. og eks kæresten var okey med det. bare en lille historie fra den virkelige verden.
Har du stadig bedsteforældre? en moster eller nogen der står dig nært?
Anmeld