Hun har overtaget min plads som mor for mine børn http://www

TbCp skriver:



WHAT!

Hvis hun stadig er psykisk syg og har gået med selvmordstanker, så burde hun da slet ikke være alene med børnene.
De kommer vel for at besøge deres far og hvis han er på arbejde skal kvindemennesket da ikke være alene med børnene når hun har det sådan.

hun er blevet udskrevet men er vist stadig på medicin... ville ikke have noget imod det hvis hun var sød ved mine børn og respekterede de grænser jeg har.  men da hun manipulerer så meget med de børn så kan jeg ikke acceptere det

kiwilouise skriver:

ja nu skriver jeg igen mit tidligere emne omhandlede min ex's nye kæreste der bildte børnene ind at hun var deres mor.
nu står jeg igen med sårede følelser og føler at mine grænser er blevet overskredet.

min datter Anastazia kom hjem fra børnehave og græd og skreg over at hun havde ondt i underlivet (hun er 3 år). da jeg kigger ser jeg at hun er helt rød, der er lidt blod og lidt udflåd/betændelse. min første indskydelse er at hun muligvis er blevet forulempede og ringer straks til vagtlægen. jeg nævner ikke min tanke men at jeg gerne vil have det undersøgt. jeg ringer til hendes far Kasper og fortæller at vi skal til vagtlægen og han tilbyder at køre os. da Kasper ankommer ser jeg at han har taget sin kæreste Diana med (vi kan ikke sammen på nogen måde og det ender altid i drama). jeg overvejede straks og tage en taxa istedet men tænkte at nu handlede det altså om min datter og så måtte vi lægge kniven et øjeblik.

mens vi sidder og venter på vagtlægen går Kasper rundt med min Anastazia. pludselig siger hun "jeg vil hen til min mor" og det første han gør at ligge hende hos Diana. jeg blev helt målløs og anede ikke hvad jeg skulle sige. ville ikke køre noget op nu hvor vores børn var til stede. da vi har været hos vagtlægen bliver vi sendt videre til børneafdelingen. Kasper og Diana ville gå ud at ryge og tage vores søn Julian med mens jeg skulle ned med Anastazia. hun er ikke helt glad for situationen og siger at hun gerne vil med hendes bror. og lige med det samme er Diana der igen. "nej du skal gå med Louise" igen vælger jeg at overhøre hvad hun sagde og tager så min datter med ned.

mens vi sidder og venter på prøverne begynder Anastazia at kaste volsomt op. Julian sidder hos mig og er lidt utilfreds over at hans søster får så meget opmærksomhed. da jeg kun fik den ene sut med til Anastazia vælger jeg så at give den til ham mens hun nu sidder hos Diana og kaster op. hun brokker sig lidt over at hun ikke fik sutten. jeg fortæller så at nu sidder hun og kaster op og at Julian er lidt ked af det så om han ikke godt måtte låne sutten lidt. hun ville få den igen lige om lidt... hun brokker sig lidt igen men går med til det...
5 sekunder efter sidder Diana igen og leger mor og ber julian om at aflevere sutten selvom at jeg lige havde sagt at han skulle låne den lidt. selv da anastazia skal ud at tisse i et prøveglas med sygeplejersken er hun der. jeg når ikke at sætte julian fra mig før hun er løbet med Anastazia.

jeg overbevist om at hun har bildt dem ind at hun er deres mor. de kalder hende for mor også når jeg er der. dette gjrode det kun mere forvirrende for børnene da vi sad på sygehuset sammen alle 3 voksne. de anede hvem de skulle kalde mor - så de valgte selv at jeg hed louise og diana hed mor.... jeg tudbrølede da jeg kom hjem. jeg har kæmpet en hård kamp for at mine børn skal have det godt. jeg har ofret så meget for at de skulle have det godt. jeg elsker, ærer og dedikerer mit liv til mine børn. har aldrig følt en smerte så stor som da de begyndte at kalde mig for louise og så mor til hende mens vi sad på sygehuset...

kasper ringede så dagen efter for at høre hvordan det gik med vores datter.
efter at have fortalt ham det kom jeg stille ind på at jeg synes dianas opførsel var grænseoverskridende og næste gang hun gik ind og lavede om på noget som jeg lige havde sagt så ville jeg blive hysterisk.
derefter fik jeg det svar at jeg var psykotisk og jeg bare skulle holde min kæft. jeg burde indlægges når jeg fik den tanke at vores datter var blevet forulempede. det endte med et kæmpe skænderi

er det mig der gal på den??????

Jeg får helt ondt i maven når jeg læser det. Sikke en grim  oplevelse med din datter og så samtidig at skulle forholde sig til en "rival".

Jeg mener generelt at det aller vigtigste forældre imellem er at respektere hinanden og bakke op om hinanden. Det hjælper ikke noget at forældrene underminerer hinanden, det forvirrer børnene. Tænk at de spejler sig i de voksne omkring sig. Men det er jo så svært at tage parti når kun man hører en historie fra den ene side. Du lyder til at have prøvet at sætte dig i hans sted og tale på samme højde osv. uden held desværre og så ser jeg heller ingen anden udvej end at få hjælp udefra til at kommunikere for man løber hurtigt panden mod muren når man er uvenner og så er det svært at udelukkende at handle udfra børnenes behov istedet for ens egne (selvom jeg synes du lød til at klare det rigtig "voksent" på sygehuset.).

Men hensyn til mor problemet så synes du har ramt muren for hvordan skal du lærer dem forskellen og være mor når han bevidst handler imod?
Føler virkelig med dig. Men jeg tror du skal huske dig selv på at dine børn elsker dig højere end nogen anden i verden hun kan altså ikke tage din plads du er jo trods alt deres mor

Jeg håber det kommer til at flaske sig for dig

kiwilouise skriver:



alt kommer til at foregå igennem statsamtet fra nu af. er  simpelthen så træt af deres opførsel. går i retten og søger om at få min søns adresse hjem på min igen så jeg har begge børn hjemme fast. burde næsten vinde den sag håber jeg

ønsker dig held og lykke med kampen, husk at passe på børnene, for det gør han nok ikke

mor_sabina skriver:



Jeg får helt ondt i maven når jeg læser det. Sikke en grim  oplevelse med din datter og så samtidig at skulle forholde sig til en "rival".

Jeg mener generelt at det aller vigtigste forældre imellem er at respektere hinanden og bakke op om hinanden. Det hjælper ikke noget at forældrene underminerer hinanden, det forvirrer børnene. Tænk at de spejler sig i de voksne omkring sig. Men det er jo så svært at tage parti når kun man hører en historie fra den ene side. Du lyder til at have prøvet at sætte dig i hans sted og tale på samme højde osv. uden held desværre og så ser jeg heller ingen anden udvej end at få hjælp udefra til at kommunikere for man løber hurtigt panden mod muren når man er uvenner og så er det svært at udelukkende at handle udfra børnenes behov istedet for ens egne (selvom jeg synes du lød til at klare det rigtig "voksent" på sygehuset.).

Men hensyn til mor problemet så synes du har ramt muren for hvordan skal du lærer dem forskellen og være mor når han bevidst handler imod?
Føler virkelig med dig. Men jeg tror du skal huske dig selv på at dine børn elsker dig højere end nogen anden i verden hun kan altså ikke tage din plads du er jo trods alt deres mor

Jeg håber det kommer til at flaske sig for dig

da jeg gik med til at flytte julians adresse over på hans håbede jeg jo netop på hans samarbejde så vi kunne finde ud af det uden det skulle gå ud over børnene. jeg fortryder noget så gevaldigt nu. troede aldrig han ville sætte børnene så meget til side som han har gjort nu til fordel for sin nye kæreste

karina1980 skriver:



ønsker dig held og lykke med kampen, husk at passe på børnene, for det gør han nok ikke

jeg prøver virkelig... og har gjort det lige siden vi gik fra hinanden...
tak for støtten

Puhhh...........sikke en slem situation at stå i. Kender det kun alt for godt, da min ex's nye kæreste, også tog kraftigt over på et tidspunkt. Det endte dog, da jeg for ca. 3 år siden, havde en alvorlig samtale med hende og min ex. Jeg var BENHÅRD, men ikke højrøstet eller noget. Jeg forklarede, at hvis vores samarbejde skulle fortsætte, så skulle hun vide at det var mit og farens barn. Og at evt. uenigheder skulle drøftes af faren og mig...........ikke med hende eller min mand som 3-4 part. Ligeledes fortalte jeg både hende og min drengs skole, at hun ikke måtte få info. om Jonas' skolegang etc. Så måtte faren selv ringe. Jeg prøvede at sidestille hendes børn, med mit...........og at hun jo nok ville blive meget ked og vred, hvis jeg gik ind og blandede mig i den stil.
Faktisk har hun siden da, holdt sig lidt mere på afstand...............jeg får stadig faren i røret, hvor hun sidder i baggrunden og "dirrigere" samtalen.............men har vel lært at leve med det.

Synes det er helt utilstedeligt, at hun har fået børnene til at kalde sig mor..............virker sgu' noget sygt, hvis du spørger mig. Prøv at tale med dine unger om, at det er dig..........og kun dig, der er MOR, men at den anden er fars kæreste, og dermed en PAPMOR............det kunne de jo kalde hende.

Håber at i får et bedre samarbejde snart.
Mette

Anna-jonas skriver:

Puhhh...........sikke en slem situation at stå i. Kender det kun alt for godt, da min ex's nye kæreste, også tog kraftigt over på et tidspunkt. Det endte dog, da jeg for ca. 3 år siden, havde en alvorlig samtale med hende og min ex. Jeg var BENHÅRD, men ikke højrøstet eller noget. Jeg forklarede, at hvis vores samarbejde skulle fortsætte, så skulle hun vide at det var mit og farens barn. Og at evt. uenigheder skulle drøftes af faren og mig...........ikke med hende eller min mand som 3-4 part. Ligeledes fortalte jeg både hende og min drengs skole, at hun ikke måtte få info. om Jonas' skolegang etc. Så måtte faren selv ringe. Jeg prøvede at sidestille hendes børn, med mit...........og at hun jo nok ville blive meget ked og vred, hvis jeg gik ind og blandede mig i den stil.
Faktisk har hun siden da, holdt sig lidt mere på afstand...............jeg får stadig faren i røret, hvor hun sidder i baggrunden og "dirrigere" samtalen.............men har vel lært at leve med det.

Synes det er helt utilstedeligt, at hun har fået børnene til at kalde sig mor..............virker sgu' noget sygt, hvis du spørger mig. Prøv at tale med dine unger om, at det er dig..........og kun dig, der er MOR, men at den anden er fars kæreste, og dermed en PAPMOR............det kunne de jo kalde hende.

Håber at i får et bedre samarbejde snart.
Mette

ja den snak har jeg også prøvet men får at vide at jeg ikke skal blande mig når børnene ikke er hos mig.
har hele tiden sagt til børnene at jeg er mor og hun er diana (dianamor) men da Kasper fandt ud af det så flejnede han fuldstændig skråt og vi endte igen i et kæmpde skænderi.
jeg føler jeg rammer hovedet ind i en mur lige meget hvad jeg gør

kiwilouise skriver:



ja den snak har jeg også prøvet men får at vide at jeg ikke skal blande mig når børnene ikke er hos mig.
har hele tiden sagt til børnene at jeg er mor og hun er diana (dianamor) men da Kasper fandt ud af det så flejnede han fuldstændig skråt og vi endte igen i et kæmpde skænderi.
jeg føler jeg rammer hovedet ind i en mur lige meget hvad jeg gør

EEEJ hvor er de strenge!!!!
Jeg var flejnet helt ud!!!! Hvor gamle er det dine børn er?
Jeg havde sagt at det sårer mine følelser og kun jeg er mor. Det er ikke hende der har båret dem i 9md. men dig!!! Og jeg havde nok sagt til mine børn at jeg bliver ked af det når de gør det... Børn mærker det...

Hold op en so hun er... og din ex.....

KÆMPE

ønskebarn74 skriver:



EEEJ hvor er de strenge!!!!
Jeg var flejnet helt ud!!!! Hvor gamle er det dine børn er?
Jeg havde sagt at det sårer mine følelser og kun jeg er mor. Det er ikke hende der har båret dem i 9md. men dig!!! Og jeg havde nok sagt til mine børn at jeg bliver ked af det når de gør det... Børn mærker det...

Hold op en so hun er... og din ex.....

KÆMPE

mine børn er 3 år...
ja de kan helt sikkert mærke det.
næste morgen da vi var kommet hjem fra hospitalet kom anastazia ind og sagde til mig "Diana driller mor"
jeg begyndte at tudbrøle for det var jo ikke meningen at de skulle opleve det her.

ej jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, end at dette her burde ingen skulle igennem.. det er jo at gå over alle grænser og uskrevne regler..

men ellers må du jo gå uden om farén på alle punkter.. lade ham selv finde de oplysning der er fra diverse steder og ikke være behjælpelig med oplysninger om feks. "skole/hjem-samtaler" læge aftaler, fødselsdage, venne-aftaler mm. luk dem ude af dit liv, på samme måde som du heller ikke er en del af deres liv.. (altså ex-ens)

det er måske ikke særligt modent, men du vil derved kunne beskytte dig selv og dine børn for en ligende oplevelse..

og skynd dig at få den adr. retur,


tanker og knus Dorte