Hun har overtaget min plads som mor for mine børn http://www

kiwilouise skriver:

Jeg har ikke været herinde længe da jeg har kørt en retssag mod børnenes fag. efter denne tur på hospitalet valgte jeg at gå i retten... retssagen er nu slut og jeg må sige at jeg vandt stort   har fået begge børn hjem fast og børnene ser kun faren hveranden week uden dianas tilstedeværelse. Er bare så glad og hele min hverdag er blevet 10 gange nemmere. børnene er faldet til ro og der er næsten ingen problemer med deres far mere....

HAPPY ENDING

Super Stort tillykke

Jeg har først set tråden nu, og sad rigtig og var godt gal i skralden og ville komme med råd udfra erfaringer med en kvinde jeg kender, som også vandt. Men kan se at du klarede det SÅ flot selv og åbenbart at ået skrevet/sagt de helt rigtige ting sagsbehandlere osv.
Jeg tænker ofte, at man ikke kan vurdere en sag udfra kun ét synspunkt, men kunne tydeligt udfra de ting du skrev se, at det faktisk VAR dig der er den fornuftige og din x og hans kæreste de ufornuftige. Du virker som en rigtig god mor, der sætter dine børn før alt andet og det har retten heldigvis også kunne se

Stort kæmpe tillykke med det  Er virkelig glad på dine børns vegne, de blev da helt kulrede i hovedet! Det er ikke altid en uge hos hver er sagen, da børn ofte har brug for at føle at de hører rigtig til ét sted. Børnene har tendens til at side 'Hjemme hos dig/jer' og 'Hjemme hos far/mor' hvis de er lige hvert sted, fordi ingen af stederne er deres helt rigtige hjem hvor de er det meste af tiden. I ansre situationer fungerer ugeopdeling fint.

kiwilouise skriver:

Jeg har ikke været herinde længe da jeg har kørt en retssag mod børnenes fag. efter denne tur på hospitalet valgte jeg at gå i retten... retssagen er nu slut og jeg må sige at jeg vandt stort   har fået begge børn hjem fast og børnene ser kun faren hveranden week uden dianas tilstedeværelse. Er bare så glad og hele min hverdag er blevet 10 gange nemmere. børnene er faldet til ro og der er næsten ingen problemer med deres far mere....

HAPPY ENDING

Åhhhh hvor fantastisk Stort tillykke

Og hvor er jeg dor glad for at du lige ligger resultatet ind!! Har godt nok flere gange tænkt over dette indlæg

Igen, stort tillykke

Knus Pernille

Hvor er det dejligt at høre det er virkelig skønt både for dig og børnene.

TILLYKKE!

K.h. Linda

Ansemusen skriver:

Jeg har først set tråden nu, og sad rigtig og var godt gal i skralden og ville komme med råd udfra erfaringer med en kvinde jeg kender, som også vandt. Men kan se at du klarede det SÅ flot selv og åbenbart at ået skrevet/sagt de helt rigtige ting sagsbehandlere osv.
Jeg tænker ofte, at man ikke kan vurdere en sag udfra kun ét synspunkt, men kunne tydeligt udfra de ting du skrev se, at det faktisk VAR dig der er den fornuftige og din x og hans kæreste de ufornuftige. Du virker som en rigtig god mor, der sætter dine børn før alt andet og det har retten heldigvis også kunne se

Stort kæmpe tillykke med det  Er virkelig glad på dine børns vegne, de blev da helt kulrede i hovedet! Det er ikke altid en uge hos hver er sagen, da børn ofte har brug for at føle at de hører rigtig til ét sted. Børnene har tendens til at side 'Hjemme hos dig/jer' og 'Hjemme hos far/mor' hvis de er lige hvert sted, fordi ingen af stederne er deres helt rigtige hjem hvor de er det meste af tiden. I ansre situationer fungerer ugeopdeling fint.

tusind tak jeg vil give dig ret at ligedeling mellem børn kan godt fungere hvis altså forældrene er gode til at snakke sammen. jeg må sige at jeg virkelig har prøvet hele vejen igennem at kommunikere med deres far uden held. og så fungerer det slet ikke....

min søn var en rigtig vildbasse og fik hysteriske anfald i tide og utide men nu er han faldet helt til ro. har aldrig set den side af ham før og jeg ved nu hvorfor. Er bare så lykkelig

bliver lidt nysgerrig med din veninde... hvad skete der med hende???

Pyhh sad da og blev helt hidsig, for havde ikke set det var en gammel tråd, og kunne ikke forstå hvordan du kunne lade dine børn være alene med en psykisk syg, men det kan du så heller ikke...

STORT TILLYKKE med du har fået "dine" børn igen, håber i får det til og fungere så de også får en normal hverdag....

Jeg har oplevet noget ligne her for nogle år tilbage, og måtte simpelthen gå rettens vej for at beskytte min søn..

Min eks, har aldrig ville have noget at gøre med vores fælles søn, så her for små 2 år siden fik jeg et brev om at han havde gjort krav på at få den fulde forældre myndighed, med begrundelsen at han var bekymrede for vores søns trivels, jeg eksploderede, i atomer og blev gal og rasende, det var fandeme ikke hans ønske det der, men den sæk at han er gift med og som jeg blev skiftet ud med ( det kan lige oplyses at han var mig utro igennem 3-4 mdr. før at jeg blev sparket ud af mit hjem, til fordelen for en 7 år yngre hjerne lam tøs, som på daværende tidspunkt stadigtvæk boede hjemme og fik lommepenge på trods af hun var under uddannelse) jeg handlede hurtig og fik fat i en advokat, som jeg har brugt tidligere.. Hun kunne åbenbart ikke nøjes med min eks nu ville hun fandeme osse have min søn, sådan leger man ikke med mig! hun røbede så sig selv statsforvaltningen fordi det var da meget klart og tydeligt at min eks rent faktisk ikke var interessede, hun førte hele sagen og han røv kede sig!!

Der var så første stop klods fra statsforvaltningen af, men der stopper legen så ikke.. næ nej jeg får fandeme bagefter en stævningen til også ruller det hele, og nu har jeg så fået på skrift at min eks ikke må opsøge vores fælles barn før at han 21 år gamle, men vores fælles barn må godt opsøge ham når han bliver 18 år!!

Jeg kan kvæle hende, og har vitterlig måtte anstrenge mig når jeg har været i hendes selskab, så jeg kender udemærket godt til dine følelser, alt for godt!!

det kan dog lige oplyses at min søn ikke kender sin far, da jeg har valgt ikke at trække et fiktiv billede ned over hovedet på ham, hans genetisk fars navn og eksitens er bandløst i mit hjem at nævne så længe min søn er i nærheden!!

Også den dag han kommer og opdager at der rent faktisk er en anden far, så har jeg bedt mine veninder/familie/ og kæreste om at bede min søn om at komme til mig,så skal jeg nok fortælle ham det.. ( jeg har beviser nok til at han ikke aldrig ville drømme om at opsøge sin far..)

jeg har lagt øre til alt, og det er ikke små ting jeg har fået høvlet ned over mig.. men har stået med et blik der lyste af raseri, men har smilet stift!!Jeg har tit og oftes haft helt vildt lyst til at klappe min eks kone sådan en så hun ville synge af smerter..

Mille83 skriver:

Pyhh sad da og blev helt hidsig, for havde ikke set det var en gammel tråd, og kunne ikke forstå hvordan du kunne lade dine børn være alene med en psykisk syg, men det kan du så heller ikke...

 

STORT TILLYKKE med du har fået "dine" børn igen, håber i får det til og fungere så de også får en normal hverdag....

jeg må så lige slå en fordom ned for dig der..

Jeg har mødt psykiske syge mødre som var super mødre, og jeg har mødt mødre som ikke var psykiske syge som var direkte dårlige mødre..

at være psykisk syg er ikke en ting, men mange ting, man kan ikke sætte i bås og generalisere i den katagori...Jeg er datter af en svær psykisk syg mor som var direkte til fare for mig og min lillesøster!!

Også lige til debattøren super tillykke for dig og dine børn..

kiwilouise skriver:

ja nu skriver jeg igen mit tidligere emne omhandlede min ex's nye kæreste der bildte børnene ind at hun var deres mor.
nu står jeg igen med sårede følelser og føler at mine grænser er blevet overskredet.

min datter Anastazia kom hjem fra børnehave og græd og skreg over at hun havde ondt i underlivet (hun er 3 år). da jeg kigger ser jeg at hun er helt rød, der er lidt blod og lidt udflåd/betændelse. min første indskydelse er at hun muligvis er blevet forulempede og ringer straks til vagtlægen. jeg nævner ikke min tanke men at jeg gerne vil have det undersøgt. jeg ringer til hendes far Kasper og fortæller at vi skal til vagtlægen og han tilbyder at køre os. da Kasper ankommer ser jeg at han har taget sin kæreste Diana med (vi kan ikke sammen på nogen måde og det ender altid i drama). jeg overvejede straks og tage en taxa istedet men tænkte at nu handlede det altså om min datter og så måtte vi lægge kniven et øjeblik.

mens vi sidder og venter på vagtlægen går Kasper rundt med min Anastazia. pludselig siger hun "jeg vil hen til min mor" og det første han gør at ligge hende hos Diana. jeg blev helt målløs og anede ikke hvad jeg skulle sige. ville ikke køre noget op nu hvor vores børn var til stede. da vi har været hos vagtlægen bliver vi sendt videre til børneafdelingen. Kasper og Diana ville gå ud at ryge og tage vores søn Julian med mens jeg skulle ned med Anastazia. hun er ikke helt glad for situationen og siger at hun gerne vil med hendes bror. og lige med det samme er Diana der igen. "nej du skal gå med Louise" igen vælger jeg at overhøre hvad hun sagde og tager så min datter med ned.

mens vi sidder og venter på prøverne begynder Anastazia at kaste volsomt op. Julian sidder hos mig og er lidt utilfreds over at hans søster får så meget opmærksomhed. da jeg kun fik den ene sut med til Anastazia vælger jeg så at give den til ham mens hun nu sidder hos Diana og kaster op. hun brokker sig lidt over at hun ikke fik sutten. jeg fortæller så at nu sidder hun og kaster op og at Julian er lidt ked af det så om han ikke godt måtte låne sutten lidt. hun ville få den igen lige om lidt... hun brokker sig lidt igen men går med til det...
5 sekunder efter sidder Diana igen og leger mor og ber julian om at aflevere sutten selvom at jeg lige havde sagt at han skulle låne den lidt. selv da anastazia skal ud at tisse i et prøveglas med sygeplejersken er hun der. jeg når ikke at sætte julian fra mig før hun er løbet med Anastazia.

jeg overbevist om at hun har bildt dem ind at hun er deres mor. de kalder hende for mor også når jeg er der. dette gjrode det kun mere forvirrende for børnene da vi sad på sygehuset sammen alle 3 voksne. de anede hvem de skulle kalde mor - så de valgte selv at jeg hed louise og diana hed mor.... jeg tudbrølede da jeg kom hjem. jeg har kæmpet en hård kamp for at mine børn skal have det godt. jeg har ofret så meget for at de skulle have det godt. jeg elsker, ærer og dedikerer mit liv til mine børn. har aldrig følt en smerte så stor som da de begyndte at kalde mig for louise og så mor til hende mens vi sad på sygehuset...

kasper ringede så dagen efter for at høre hvordan det gik med vores datter.
efter at have fortalt ham det kom jeg stille ind på at jeg synes dianas opførsel var grænseoverskridende og næste gang hun gik ind og lavede om på noget som jeg lige havde sagt så ville jeg blive hysterisk.
derefter fik jeg det svar at jeg var psykotisk og jeg bare skulle holde min kæft. jeg burde indlægges når jeg fik den tanke at vores datter var blevet forulempede. det endte med et kæmpe skænderi

er det mig der gal på den??????

Jeg tror faktisk jeg ville være blevet så gal hvis det var mig, ja faktisk så gal at jeg ville sige til min eks at så længe de ikke kunne finde ud af hvem der er mor og hvem der er stedmor ville han ikke få lov til at se sin datter.. Ved det måske lyder lidt overdrevet, men det er da fuldstændig uacceptabelt, der er kun en mor og det er dig. Om børnene så vælger at kalde hende den anden for stedmor, det er en hel anden ting.

Få et møde i statsforvaltningen. Jeg har ondt af dig