Så tog jeg min beslutning.

Rosa-Sofia skriver:

Sådan ser jeg det ikke. Jeg ser det mere sådan, at hun tænker (og ja jeg er enig i at 23 år er en ung alder), men altså at hun tænker, hun ved, at hun gerne vil være mor igen, synes nu også det er en anden sag, kun at være 23 år, når hun nu allerede har et barn, så bliver ens overvejelse vel noget mere reflekteret, når man ved hvad det indebærer (selvom jeg igen er klar over, at der er forskel på at få et eller to børn). Men hun tænker, at hun er klar til barn nummer to nu og vil måske ikke vente på en aktuel far (dermed ikke sagt, hun ikke nødvendigvis tror, at hun kan møde mr. right senere hen), men så beslutter hun sig for, ud fra sine erfaringer, hvor hun tidligere har været enlig mor, at det passer fint til hende.

Jeg tænker ikke, at man nødvendigvis skal udelukke at finde kærligheden som 23 årig (det går jeg heller ikke ud fra TS gør) og jeg kan også godt se argumentationen for at se tiden an til hun er 30, men min holdning til det hele ændrer sig altså ved, at hun allerede er mor og ved hvad det indebærer.

Ja men jeg mener at man skal gøre sit yderste for, at barnet får en far. Og når man er kun 23 år og har et barn i forvejen, dvs man ikke er udfordret på helbred/fertillitet, så synes jeg man skal vente og se hvad der sker.

dorthemus skriver:

Ja men jeg mener at man skal gøre sit yderste for, at barnet får en far. Og når man er kun 23 år og har et barn i forvejen, dvs man ikke er udfordret på helbred/fertillitet, så synes jeg man skal vente og se hvad der sker.

Men det er jo også reelt nok, at du har den holdning og vil vælge at gøre sådan i dit eget liv, men man er jo nødt til at respektere, at andre har andre holdninger (også selv om man ikke helt forstår dem, folk lever jo på den måde, der passer bedst til netop dem :-) )

Personligt er jeg også gift nu på 5. år og ville slet ikke kunne forestille mig at være alenemor eller undvære min kæreste. Men der er jo nogen grunde til, at jeg har valgt sådan. TS har jo nok andre resourcer og værdier end jeg lige har.

Tænkte også lige, der er jo en del, der har behov for at feste, skifte kærester, rejse, tage lange uddannelser og få karriere og derfor gerne vil vente til senere i livet. Men måske TS bare ikke har det sådan eller måske har det omvendt.

Rosa-Sofia skriver:

Sådan ser jeg det ikke. Jeg ser det mere sådan, at hun tænker (og ja jeg er enig i at 23 år er en ung alder), men altså at hun tænker, hun ved, at hun gerne vil være mor igen, synes nu også det er en anden sag, kun at være 23 år, når hun nu allerede har et barn, så bliver ens overvejelse vel noget mere reflekteret, når man ved hvad det indebærer (selvom jeg igen er klar over, at der er forskel på at få et eller to børn). Men hun tænker, at hun er klar til barn nummer to nu og vil måske ikke vente på en aktuel far (dermed ikke sagt, hun ikke nødvendigvis tror, at hun kan møde mr. right senere hen), men så beslutter hun sig for, ud fra sine erfaringer, hvor hun tidligere har været enlig mor, at det passer fint til hende.

Jeg tænker ikke, at man nødvendigvis skal udelukke at finde kærligheden som 23 årig (det går jeg heller ikke ud fra TS gør) og jeg kan også godt se argumentationen for at se tiden an til hun er 30, men min holdning til det hele ændrer sig altså ved, at hun allerede er mor og ved hvad det indebærer.

Jeg tror ikke nødvendigvis det at være mor gør at man reflekterer mere over det. Uden at det overhovedet handler om ts, som jeg jo ikke kender, kan jeg da berette om min gamle skoleveninde der har et barn og havde en rigtig lortekæreste som hun godt vidste ikke var holdbar for hende og barnet, men alligevel ønskede hun at lave et barn "på" ham fordi hun synes det ville passe godt ift hendes barns alder! Gudskelov gik de fra hinanden inden hun nåede at blive gravid! Men ja, just sayin'.

Ts må naturligvis gøre præcis som hun vil, og lykke til fra mig! Jeg undre mig bare, da det i min verden er en løsning man tager netop fordi man ikk længere tror på mr. Right eller måske slet ikk ønsker én, og det synes JEG bare er über tidligt at beslutte og gad vide hvorfor det ville passe dårligere om 5år fx? Tænker ts' alder + at hun har et barn, efterlader jo ikke vildt mange år til at have haft dette brændende ønske i (alt afhængig af barnets alder selfølgelig, but still)  

Rosa-Sofia skriver:

Tænkte også lige, der er jo en del, der har behov for at feste, skifte kærester, rejse, tage lange uddannelser og få karriere og derfor gerne vil vente til senere i livet. Men måske TS bare ikke har det sådan eller måske har det omvendt.

Altså jeg havde ikke brug for fest og rejser, og ønskede mig også at blive mor efter endt uddannelse (20 år) men ville da ikke have tyet til donor hvis ikke jeg lige havde en kæreste  

Mor11 skriver:

Jeg tror ikke nødvendigvis det at være mor gør at man reflekterer mere over det. Uden at det overhovedet handler om ts, som jeg jo ikke kender, kan jeg da berette om min gamle skoleveninde der har et barn og havde en rigtig lortekæreste som hun godt vidste ikke var holdbar for hende og barnet, men alligevel ønskede hun at lave et barn "på" ham fordi hun synes det ville passe godt ift hendes barns alder! Gudskelov gik de fra hinanden inden hun nåede at blive gravid! Men ja, just sayin'.

Ts må naturligvis gøre præcis som hun vil, og lykke til fra mig! Jeg undre mig bare, da det i min verden er en løsning man tager netop fordi man ikk længere tror på mr. Right eller måske slet ikk ønsker én, og det synes JEG bare er über tidligt at beslutte og gad vide hvorfor det ville passe dårligere om 5år fx? Tænker ts' alder + at hun har et barn, efterlader jo ikke vildt mange år til at have haft dette brændende ønske i (alt afhængig af barnets alder selfølgelig, but still)  

Ja nu er det jo ikke til at sige, når vi ikke kender TS, men kan da godt se, at der er to sider af det med allerede at have et barn. For jeg tænker jo på det med, at så må man vide, hvad det indebærer at blive mor for anden gang. Men kan da godt følge, at ønsket må være begrænset desperat, hvis man allerede har et barn (Altså i forhold til, hvis man nu ikke havde og frygtede at man aldrig ville blive mor). 

Men jeg ved jo ikke, hvordan TS ser på det, men kan det ikke have noget at gøre med aldersforskellen mellem de to børn. Ved fra en af mine veninder (enlig mor til en datter på 4 år) at hun for eksempel ikke vil have børn senere end om tre år, da hun ikke har lyst til for stor aldersforskel.

Men ja igen er det jo forskelligt, som du skriver, der er flere, der bliver mødre i starten af 20erne og slet ikk e savner at feste og prøve forskellige kærester. Men har også en dame i min familie, der fik børn i en alder af 39 og 41, blev skilt et par år efter og stadig fester, skifter kærester osv. Så det er nok individuelt.

Rosa-Sofia skriver:

Ja nu er det jo ikke til at sige, når vi ikke kender TS, men kan da godt se, at der er to sider af det med allerede at have et barn. For jeg tænker jo på det med, at så må man vide, hvad det indebærer at blive mor for anden gang. Men kan da godt følge, at ønsket må være begrænset desperat, hvis man allerede har et barn (Altså i forhold til, hvis man nu ikke havde og frygtede at man aldrig ville blive mor). 

Men jeg ved jo ikke, hvordan TS ser på det, men kan det ikke have noget at gøre med aldersforskellen mellem de to børn. Ved fra en af mine veninder (enlig mor til en datter på 4 år) at hun for eksempel ikke vil have børn senere end om tre år, da hun ikke har lyst til for stor aldersforskel.

Men ja igen er det jo forskelligt, som du skriver, der er flere, der bliver mødre i starten af 20erne og slet ikk e savner at feste og prøve forskellige kærester. Men har også en dame i min familie, der fik børn i en alder af 39 og 41, blev skilt et par år efter og stadig fester, skifter kærester osv. Så det er nok individuelt.

Jeg kan godt følge at man synes det er ærgerligt at der kommer mange år imellem ungerne, men jeg ville nu aldrig ty til donor af den grund, i den alder. Ja, hun har fået barn lidt tidligt (19 år ca, kan de datteren er 4år) men allerede at give op på at der skulle komme en fyr forbi hun kan få flere børn med, forstår jeg ikke helt, der er jo masser af år endnu og SÅ stor er datteren jo heller ikke

Jeg fik min første datter da jeg var 26, og hun var absolut ønsket
Da hun var godt et år gik hendes far og jeg fra hinanden!
Jeg var knust, ville gerne have en stor familie med mange børn besluttede mig for at hvis ham der prins halløj ikke var kommet når jeg blev 30 ville jeg have et donor barn.
Heldigvis var jeg lidt mere tålmodig da jeg var 29 mødte jeg mit livs kærlighed, som ikke ville have flere børn til sammen har vi 3 styks. Heldigvis har man et standpunkt til man tager et nyt og efter 2 år i behandling venter vi nu tvillinger sammen

Jeg synes det er alt for tidligt at få et donorbarn når man er 23 år.... Giv dit liv tid

et-ønske skriver:

Jeg fik min første datter da jeg var 26, og hun var absolut ønsket
Da hun var godt et år gik hendes far og jeg fra hinanden!
Jeg var knust, ville gerne have en stor familie med mange børn besluttede mig for at hvis ham der prins halløj ikke var kommet når jeg blev 30 ville jeg have et donor barn.
Heldigvis var jeg lidt mere tålmodig da jeg var 29 mødte jeg mit livs kærlighed, som ikke ville have flere børn til sammen har vi 3 styks. Heldigvis har man et standpunkt til man tager et nyt og efter 2 år i behandling venter vi nu tvillinger sammen

Jeg synes det er alt for tidligt at få et donorbarn når man er 23 år.... Giv dit liv tid

Præcis! Livet arter sig ikke altid som man lige tror  

jannilaursen skriver:

'Har i dag ringet til læge for at få en henvisning.
og ringet til ferselitets klinik og fået en tid.
Så nu begynder Projekt baby rigtig ..

Havde aldrig troet at jeg i en alder af snart 23 ville ønske mig så meget et doner barn.. <3

men nu er det nu..

er der andre herinde der har fået doner børn.? kunne godt tænke mig at snakke med nogen der har været eller skal igennem det samme som jeg

Din tråd har vist taget en anden drejning end det var forventet  

Held og lykke med dit projekt!