lineog4 skriver:
Jeg kan godt forstå man kan være nervøs og bekymret når man afleverer sit barn - har selv haft rigtigt svært ved at aflevere (er dig så heldig så når jeg er på arbejde så glemmer jeg det det heldigvis for der er tusind ting jeg skal nå).
Men man bliver nød til at arbejde med sin egen tillid til de som passer ens børn og kan man ikke finde den er det nok bedst at tale med pladsanvisningen og finde et andet sted - eventuelt tage rundt og mærke efter hvor man har det godt i maven med at aflevere.
De vil kunne tage på spontaneture, de kører mange steder i christiniacykel (gør det selv og kan love dig for med et par børn foran så kører man ikke ræs af den simple grund den er tung at træde), de kan også komme steder hen hvor de har været før osv...
Jeg tror det handler om man skal kræve af sig selv at tro på de voksne, sætte det som eget mål: jeg kan aflevere og have tillid til dem....
Jeg havde tillid til dem...
havde super fantastisk mavefornemmelse da han startede der...
lige indtil at han blev overfaldet af et andet barn og de bare løj og prøvede at få os til at ignorere at det var sket...
og jeg mener virkelig overfaldet af et andet barn... ikke bare det med et enkelt bid de ikke kunne nå at stoppe eller et kradsemærke eller to.. nej bidt 3 gange og kradset på hals og arme i hans desperate forsøg på at komme væk... Selv pædagogen der overværede det var chokeret efterfølgende men vi fik aldrig lov at snakke med hende om det... i stedet tog lederen over og prøvede at fylde os med løgne og halve sandheder og nedtone hvad der var sket...
og nu da min tillid sådan nogenlunde var på vej tilbage kommer han hjem med en knækket tand...
og da jeg næste morgen afleverer og fortæller det så får jeg af vide af madmor at nå ja men han faldt også så der lød et ordentlig brag og var ked af det bagefter og han ville ikke rigtig spise noget selvom hun vidste det var noget han kunne lide...
Igen INGEN information fra pædagogerne der havde ham.. Han havde ovenikøbet blødt fra inde bagved tanden så efter en snak med tandplejen skal vi nu være OBS på den tand de næste 3 mdr for at være sikker på der ikke er sket mere end blot et stykke er faldet af...
dette er blot de 2 mest skræmmende billeder på hvorfor min tillid til andet end at han er i live når vi henter ham ikke eksisterer mere...
der er mange andre ting der sker dagligt og som ikke er så slemme i forhold til hans velfærd og helbred...
jeg har ikke mulighed for at hente og bringe ham i andre vuggestuer...
Den anden oplevede han sådan et svigt at han skreg noget så hjerteskærende bare vi nævnte ordet vuggestue i en samtale med en anden voksen.. han var vitterlig bange for at komme derned til sidst...
der er 3 andre muligheder i byen:
en hvor ALLE børnene bider og kradser og skubber hinanden(har en veninde hvis barn går der og ikke har en eneste dag hvor der ikke er et bidemærke eller kradset hul eller blå mærker),
en hvor jeg decideret af flere forældre er blevet advaret imod ALDRIG at sende mit barn hen da ledere er skudt i hovedet,
eller en hvor jeg ikke ville kunne snakke med personalet da der kun er 2 der taler dansk...
Så lige nu er den her (hvor han er glad når vi afleverer og glad når vi henter generelt) det bedste valg...
