Hvad overraskede dig mest som førstegangsmor?

lille-fisen skriver:

Bare en lille hyggetråd fra en kommende mor  

Synes det kunne være rigtigt sjovt at høre hvad der overraskede jer mest efter jeres første barn var kommet til verden?

Både det positive og negative og sjove 

 

At det var svært at amme, jeg havde simpelthen ikke forestillet mig at det var så svært - kan huske mine to brødre blive ammet og havde ikke tænkt tanken at det ikke var noget alle selvfølgelig kunne.

Desuden så havde jeg forestillet mig at man elsker sit barn lige fra starten, at man automatisk blev forelsket i sit lille nyfødte barn - det er ikke altid tilfældet opdagede jeg til mit store ubehag og jeg var meget pinlig over det og turde ikke snakke om det. Faktisk gik det omkring 3 måneder før jeg elskede Milja. Mine moderinstiknter var der hele tiden og var stærke og jeg havde også på det tidspunkt beskyttet hende med mit liv, men ikke pga kærlighed, pga. Instinkt.

 

 

tarkoflen skriver:

Det var bare så hårdt! De første 4 dage kunne jeg ikke tage hende op, måtte kun ligge i en vinkel på max 30 grader og måtte ikke tage hende op eller sidde med hende og bare kigge på hende og undersøge hende, og det var bare så hårdt! Og ja den første måned gik med jeg havde det træls, og var bange for at det gik op, blev værre eller der på en eller anden måde skete noget eller at det aldrig blev normalt igen.

Min sp var en gammel garvet dame, og hvis du spørger mig, tog hun sig desværre ikke super meget af, at jeg havde det svært i starten.

Men det var jo bare sådan det var, og heldigvis blev det bedre! Ville dog ønske, at jeg havde fået taget mig sammen til at få en efterfødselssamtale, selvom jeg vist blev glemt lidt i det, og ikke fik det tilbudt, trods min relativt voldsomme bristning.

Men ja kærligheden vokser jo bare for hver dag der går, og selvfølgelig kommer den, den var vare forsinket her, og det var ikke med min gode vilje jeg havde en forestilling om hvordan det ville være for mig at blive mor, og sådan blev det slet ikke! Det er altså også noget af en kamel at sluge...

Men det er da et eller andet sted en trøst, at man ikke er alene om alle de følelser, der drønede rundt oveni alle hormonerne!

Det mærkelige er at jeg havde læst og hørt en masse inden fødslen om at det var helt okay ikke at mærke den kærlighed fra dag 1 - og alligevel skammede jeg mig!

Ja, jeg overvejede også meget seriøst at tage den samtale, specielt fordi jeg mistænker min JM for at jeg bristede (ingen guiding da han skulle presses ud, og hun holdt ikke på mellemkødet. Så jeg pressede bare alt hvad jeg kunne, da jeg ikke vidste bedre). Jeg bliver helt harm nu hvor jeg tænker over det igen... Men jeg fik heller aldrig taget mig sammen.

 

modesty skriver:

Det mærkelige er at jeg havde læst og hørt en masse inden fødslen om at det var helt okay ikke at mærke den kærlighed fra dag 1 - og alligevel skammede jeg mig!

Ja, jeg overvejede også meget seriøst at tage den samtale, specielt fordi jeg mistænker min JM for at jeg bristede (ingen guiding da han skulle presses ud, og hun holdt ikke på mellemkødet. Så jeg pressede bare alt hvad jeg kunne, da jeg ikke vidste bedre). Jeg bliver helt harm nu hvor jeg tænker over det igen... Men jeg fik heller aldrig taget mig sammen.

 

Jeg skammede mig også rigtig meget, så meget at jeg lavede en anonym tråd herinde! Og ja jeg havde også hørt om det!

Jeg fik ikke tilbudt den samtale, til trods for at både min læge og sp mente at det burde jeg have fået. Men jeg har simpelthen ikke haft overskud til at finde ud af hvordan jeg skulle komme til den, og nu er det vist ved at være for sent. Jeg må tage snakken, hvis vi er så heldige at få nr. 2 på et tidspunkt

Min bristning skete, fordi de slet ikke var forberedt på, at Thea var så lille, så hun kom på en gang i stedet for med hovedet først og så med kroppen bagefter. Havde som sådan ikke presseveer, havde i hvert fald slet ikke den der følelse af at jeg bare skulle presse. Så jeg tror ikke min JM kunne have gjort noget for at forhindre det men sket er sket og jeg fik jo alligevel verdens dejligste datter så blev det bare på nogle andre præmisser end jet havde troet.

Aagaard skriver:

At det var svært at amme, jeg havde simpelthen ikke forestillet mig at det var så svært - kan huske mine to brødre blive ammet og havde ikke tænkt tanken at det ikke var noget alle selvfølgelig kunne.

Desuden så havde jeg forestillet mig at man elsker sit barn lige fra starten, at man automatisk blev forelsket i sit lille nyfødte barn - det er ikke altid tilfældet opdagede jeg til mit store ubehag og jeg var meget pinlig over det og turde ikke snakke om det. Faktisk gik det omkring 3 måneder før jeg elskede Milja. Mine moderinstiknter var der hele tiden og var stærke og jeg havde også på det tidspunkt beskyttet hende med mit liv, men ikke pga kærlighed, pga. Instinkt.

 

 

Enig, det er svært når man ikke elsker fra starten, men det kommer snigende! Det er der ikke så mange der tør fortælle om!

At det kunne være så svært at få ham til at spise så han holdte og tog på i vægt...

Var forberedt på så mange andre problemstillinger vi havde sørget for at læse op på og tage stilling til men ikke maden...

 

Til gengæld også overrasket over hvor hurtigt tiden går fra at han var lille og hjælpeløs til at han nu selv siger til når han skal på toilettet og lave stort...

lille-fisen skriver:

Bare en lille hyggetråd fra en kommende mor  

Synes det kunne være rigtigt sjovt at høre hvad der overraskede jer mest efter jeres første barn var kommet til verden?

Både det positive og negative og sjove 

 

Hvor lang tid det kan tage at gøre sig klar. ��hvor uundværlig en bærersele er. Hvor vigtig søvn er. Hvor fantastisk det er at elske noget så højt. At lort er et meget hyppigt samtaleemne.  Det første smil, den første latter, de første skridt. De første ord. Livet som mor bliver hele tiden bedre 

At jeg ikke kunne tage til egner opera da min datter var 5 uger gammel men først kom ud en aften da hun var 8 mnd og jeg så ikke en gang nød det 

At jeg ikke kunne skrive mit speciale da hun var spæd, at jeg ikke sad smuk, rolig og med hvid kjole under et æbletræ mens min baby bare sov i sin barnevogn, men at jeg i stedet var småtyk, fyldt med sjove ting på det tøj jeg lige fandt i skabet og at min datter bare ikke sov om dagen 

Men det overraskede mig også jeg kunne glemme alle de smerter i det øjeblik jeg fik hende i armene, at jeg kunne glemme jeg kun lige var gået i seng når jeg så ned i hendes lille vågne ansigt, og at jeg var så god en mor

Puh der var mange ting der overraskede...

Som start hvor ondt det gør at føde og derefter at amning ikke bare kommer af sig selv, men også er ret smertefuldt.

Jeg havde ikke de store moderfølelser med det samme (hvilket jeg havde læst om inden, men skammede mig alligevel), men blev ramt af lynet på 3. dagen og elskede så højt at det gjorde ondt

Blev også overrasket over den usikkerhed og bekymring der opstår i nogle situationer.

Og så var jeg overrasket over, at få et barn der ikke ville køre i bil, ligge i barnevogn, ligge på gulvet, ikke ville have sut-flaske-grød eller holdes af andre end mor, ikke sov i løbet af dagen og meget mere.

Regnede da bare med et nemt barn

lille-fisen skriver:

Bare en lille hyggetråd fra en kommende mor  

Synes det kunne være rigtigt sjovt at høre hvad der overraskede jer mest efter jeres første barn var kommet til verden?

Både det positive og negative og sjove 

 

det der har overrasket mig mest, er hvor nemt det var at have et spædbarn. alt hvad vi har læst er nærmest gjort til skamme. men derimod nu, i en alder af 2 år, der kan vi begge godt mærke at der kræves mere, men det var der jo ingen der snakkede om  vi har altid blot hørt hvor hårdt det er med et spædbarn, også for parforholdet, men det er først nu hvor opdragelse osv kommer ind i billedet, at vi engang imellem kan mærke det på vores forhold. 

 

men nu har vi os jo den mest fantastiske datter, så hver dag med hende er dejlig 

lille-fisen skriver:

Bare en lille hyggetråd fra en kommende mor  

Synes det kunne være rigtigt sjovt at høre hvad der overraskede jer mest efter jeres første barn var kommet til verden?

Både det positive og negative og sjove 

 

Hvordan ens forholde bliver til ens svigerforældre på godt og ondt.