DEBAT: Er man gladere, efter man har fået børn?

Sabone skriver:

Det er ufatteligt, som vi minder om hinanden! 

Du har beskrevet mine følelser 100%  

Og nej, man kan og vil ikke undvære dem, men nogen gange trænger man til mor-tid.. Tid til at armene er frie og man kan gøre, som man lyster og i bund og grund bare holder 'fri'. Men dermed ikke sagt, at jeg ikke vil min søn, men man trænger til en pause i ny og næ

Hehe ja det gør vi godt nok

men ja det er lige præsis det man trænger til en gang imellem. en pause

Der er mange flere og meget større øjeblikke af lykke - men der er tilsvarende mange flere og meget større bekymringer. Og bekymringerne er kun blevet større i takt med, at børnene er blevet ældre. 

Før jeg fik børn, var det "kun" min mand og mig, der gav anledning til bekymring og sorger. Nu er der tre mere, hvis liv og fremtid påvirker mig - og mens jeg selv kan kapere meget mere og er blevet meget sejere, så påvirker det mig, så det gør fysisk ondt, når et af mine børn har det svært. 

Børn sætter alting i perspektiv, og intet kan få følelsen af meningsløshed til at forsvinde som synet af ens skønne barn - jeg piller slet ikke navle i samme omfang som før, og jeg kan håndtere diverse kriser, fordi jeg skal! Men det virker stik modsat, når et af mine børn har problemer - her bliver jeg overfølsom og ekstremt sårbar. 

Det kræver enorme ressourcer rent følelsesmæssigt at have børn - men det fremtvinger også en styrke, som jeg i hvert fald ikke anede, at jeg havde. 

Anonym skriver:

Hej med jer,

Jeg sidder i mit stille sind og er lidt nedtrykt i aften. Det har jeg været i nogle dage egentlig. Jeg tror, det har noget med skole/arbejdsstress at gøre. Jeg kan pludselig ikke se meningen med noget.

 

Og så kom jeg til at tænke. Hvis jeg nu havde børn, ville jeg så have en større ro i min krop?

Jeg forestiller mig, at man kan se en mening med livet, når man har børn.
Jeg forestiller mig også, at man er mere tilfreds. Altså, jeg siger ikke, at man skal gå og juble hele tiden. Men jeg forestiller mig, at man kan tage den værste 'nedtrykthed' væk, ved at kigge sit barn i øjnene og smile indeni.

Giv en stemme og meget gerne en kommentar. Jeg vil rigtig gerne vide det. Vi starter BP denne måned

Jeg er ikke mere glad.
Jeg elsker min datter over alt på jorden og hun ka få mig til at grine og blive varm indeni som ingen anden.
Men hun er også en mundfuld og vores hverdag er blevet 300 % mere presset efter hun er kommet til.
Og vil også sige at børn er roden til evig bekymring og dårlig samvittighed (fx når man kommer sent hjem fra arbejde og knap nok når at se sit guld )

Så både ja og nej - jeg hviler mere i mig selv, fordi hun har sat tingene i perspektiv. Jeg prioriterer hende højere, hvilket gør at jeg ikke hamrer mig selv i hovedet, hvis jeg fx ikke præsterer 100% på job og uni osv.

Mht følelse så er både lykke og glæde blevet forstærket, forældreskab gør noget ved følelsesregistret, man mærker andres glæde og smerte mere, man har lettere til både glædes og sorgens tårer.

Jeg tror børn fungerer som alle mulige andre stresfaktorer, de forstærker det, der er i forvejen.

Så hvis du er tenderende til depressiv nu, så vil jeg på ingen måde anbefale børn, som "kuren"

Hvis man ønsker det af de årsager vil jeg nok mere anbefale en hund, den er afhængig af en, smiler til en og kræver altså lige en tand mindre end børn

Jeg elsker min datter og hun gør mig lykkelig (og alt muligt andet) - men jeg er ikke mere glad end før (der var jeg også meget glad )

Ja! 

Jeg er i hvertfald blevet gladere og langt mere lykkelig  

Jeg har altid været en stille grå mus, som folk har kunne hundse rundt med som det passede dem - det er ovre nu. Jeg er blevet en stærkere person, som nu tør sige fra, og sige lige hvad jeg mener.  

 

Takket være Thea 

Jeg ved ikke om jeg er blevet gladere af at få børn, men jeg har oplevet momentane lykkefølelser, hvor jeg fyldes af en lykke som jeg aldrig havde troet muligt og det er når jeg ser mine børn i øjnene, mærker dem eller.... Så ja jeg har qua at blive mor oplevet en dyb lykke...

Men jeg har også nemmere til tårer, tættere på frygten, større desperation over at mangle mig selv og min tid osv.

Og ja så har jeg også ved at få børn oplevet den største sorg overhovedet muligt... Så alt i alt går det nok lige op 

Jeg synes det er "svært" at svare på. 
Jeg havde andre glæder og bekymringer inden jeg blev mor, men lykken og glæden OVER min datter er ufattelig stor, men ved ikke om jeg er blevet direkte lykkeligere i forhold til skole/venner osv  
Min datter er helt fantastisk, men tror det handler om at finde de små glæder i livet, om end man er mor eller ej. 

- der kommer oven i glæden over sine børn også mange bekymringer, f.eks. er jeg begyndt at tænke om vores datter nogensinde begynder at kravle (hun er 10 1/2 mdr-)

Stemt blankt.

Jeg er ikke mere lykkelig, men har et rigere liv.

Jeg er også mere presset, stresset og til tider mere frusteret.

Men for det meste er jeg glad, og jeg elsker mine børn, og alt den varme de giver. De pressede perioder kommer jeg igennem og tror man skal lade sig selv have både op og nedturer.

En undersøgelse viser, at man var mere ulykkelig de år man havde småbørn, men at folk med børn generelt og især når de var middelalderne og gamle var mere lykkelige hvis de havde børn.

Det tror jeg skyldes at vi har så travlt, er økonomisk pressede og at vores eget liv er sat enormt meget på stand by. Og fordi vi følelsesmæssigt er så knyttet og opsat på at vores børn skal have det godt.

Nej det er det samme. Til gengæld er jeg mere bekymret.