DEBAT: Er man gladere, efter man har fået børn?

Hej med jer,

Jeg sidder i mit stille sind og er lidt nedtrykt i aften. Det har jeg været i nogle dage egentlig. Jeg tror, det har noget med skole/arbejdsstress at gøre. Jeg kan pludselig ikke se meningen med noget.

 

Og så kom jeg til at tænke. Hvis jeg nu havde børn, ville jeg så have en større ro i min krop?

Jeg forestiller mig, at man kan se en mening med livet, når man har børn.
Jeg forestiller mig også, at man er mere tilfreds. Altså, jeg siger ikke, at man skal gå og juble hele tiden. Men jeg forestiller mig, at man kan tage den værste 'nedtrykthed' væk, ved at kigge sit barn i øjnene og smile indeni.

Giv en stemme og meget gerne en kommentar. Jeg vil rigtig gerne vide det. Vi starter BP denne måned

Må man kun svar hvis man allerede har børn? eller må man godt komme med sin mening når man er gravid?

Er nemelig førstegangs gravid (15+0)

Havde egentlig tænkt at høre fra dem, der har børn. Men skriv eeeendelig

vil ikke sige jeg er gladere, jeg er glad for mine børn, men ikke gladere end jeg var før, der havde jeg andre ting i mig liv der fyldte, nu fylder de i stedet for. Men er skam ganske tilfreds med mit liv både før børn og nu efter jeg har fået dem.

Det er meget svært at svare på. Jeg kan være mere bange og bekymret end jeg var før, for jeg tænker hele tiden på, om det er noget der kan gå ud over min søn. Altså hvis man står overfor et valg, så er min søn min første prioritet i mine valg, hvorimod hvis jeg ingen børn havde, så havde jeg ikke skulle tænke på andre end mig selv.
Jeg er mere lykkelig nu end jeg var før, og livet giver mere mening synes jeg. Nogle ting er hårdere med børn, hvor andre ting er nemmere med børn. Min søn gør mig glad som ingen anden kan gøre mig, og når jeg skal kæmpe mere end jeg plejer, gør jeg det for hans skyld. Det er ikke altid lige nemt, men tænker man på den guldklump man har, så får man pludselig en anden energi og gå-på-mod. Børn gør et eller andet ekstra ved en, det tror jeg ikke rigtig man kan komme udenom.

Alt i alt er jeg mere glad med børn samt mere bekymret, da jeg har et helt andet ansvar med børn end hvis jeg ikke havde børn.

Gud hvor jeg elsker min søn højt og hvor ville jeg på ingen måde være foruden ham Dit spørgsmål fik lige sat mine følelser igang

Hej med jer,

Jeg sidder i mit stille sind og er lidt nedtrykt i aften. Det har jeg været i nogle dage egentlig. Jeg tror, det har noget med skole/arbejdsstress at gøre. Jeg kan pludselig ikke se meningen med noget.

 

Og så kom jeg til at tænke. Hvis jeg nu havde børn, ville jeg så have en større ro i min krop?

Jeg forestiller mig, at man kan se en mening med livet, når man har børn.
Jeg forestiller mig også, at man er mere tilfreds. Altså, jeg siger ikke, at man skal gå og juble hele tiden. Men jeg forestiller mig, at man kan tage den værste 'nedtrykthed' væk, ved at kigge sit barn i øjnene og smile indeni.

Giv en stemme og meget gerne en kommentar. Jeg vil rigtig gerne vide det. Vi starter BP denne måned

Den indre ro er for mig kommet med alderen og ikke fordi jeg blev mor. Jeg har så været mor i næsten 21 år, og jeg havde bestemt ikke den ro dengang.

Jeg tror at man tværtimod bliver nemmere stresset som mor, fordi det ikke kun er en selv, man skal sørger for/tænke på. Man skal få en hverdag til hænge sammen, hvilket jo er betydelig nemmere uden børn. Der er andre former for bekymringer nu.

Synes faktisk at jeg hørte for noget tid siden, at der var en undersøgelse, som faktisk havde konkluderet at mødre ikke blev mere lykkelig, ved at man fik børn. Er altså ikke 100 på om det præcis var det var spørgsmålet til kvinderne, men noget i den stil

Meningen med livet, tænker jeg, vil ændre sig mange gange i løbet af ens liv, alt efter hvilkår man er i.

Jeg ville aldrig undvære mine børn, men her har alderen gjort forskellen

Den er svært at svare på jeg er nok ikke gladere, men det har givet mig perspektiv på livet og jeg er nok mere "taknemmlig" end før. 

Men må indrømme, at med to små børn og lige begyndt på job, er der bare MAX hårdt og jeg har ikke 2 minutter om dagen til mig selv hvor jeg kan være mig selv, og gøre hvad jeg har lyst til - så ikke så glad pt 

men jeg tror at de små "lykke-øjeblikke" opstår flere gange når man har børn, og nok mere intenst

Anonym skriver:

Hej med jer,

Jeg sidder i mit stille sind og er lidt nedtrykt i aften. Det har jeg været i nogle dage egentlig. Jeg tror, det har noget med skole/arbejdsstress at gøre. Jeg kan pludselig ikke se meningen med noget.

 

Og så kom jeg til at tænke. Hvis jeg nu havde børn, ville jeg så have en større ro i min krop?

Jeg forestiller mig, at man kan se en mening med livet, når man har børn.
Jeg forestiller mig også, at man er mere tilfreds. Altså, jeg siger ikke, at man skal gå og juble hele tiden. Men jeg forestiller mig, at man kan tage den værste 'nedtrykthed' væk, ved at kigge sit barn i øjnene og smile indeni.

Giv en stemme og meget gerne en kommentar. Jeg vil rigtig gerne vide det. Vi starter BP denne måned

Jeg er blevet glad på en anden måde. 

Min til tider naive og selvcentreret er blevet erstattet af noget større. 

jeg kan samlingne det lidt med forelskelse og kærlighed.

Indtil børnene var det den flyvske forelskelse (glæde)følelse hvor et par nye bukser kunne være et højdepunkt og efter børn er det blevet den dybere og rigere kærlighed (glæde) hvor at livet giver mening og en fedtet krammer kan sende mig i 7'ende himmel

Hmm. Tror ikke jeg er blevet gladere generelt, men jeg hviler 10 gange mere i mig selv nu, end før. Og det frigør mig selfølgelig fra nogen trælse følelser/tanker der kunne fylde en del førhen.

 

Anonym skriver:

Hej med jer,

Jeg sidder i mit stille sind og er lidt nedtrykt i aften. Det har jeg været i nogle dage egentlig. Jeg tror, det har noget med skole/arbejdsstress at gøre. Jeg kan pludselig ikke se meningen med noget.

 

Og så kom jeg til at tænke. Hvis jeg nu havde børn, ville jeg så have en større ro i min krop?

Jeg forestiller mig, at man kan se en mening med livet, når man har børn.
Jeg forestiller mig også, at man er mere tilfreds. Altså, jeg siger ikke, at man skal gå og juble hele tiden. Men jeg forestiller mig, at man kan tage den værste 'nedtrykthed' væk, ved at kigge sit barn i øjnene og smile indeni.

Giv en stemme og meget gerne en kommentar. Jeg vil rigtig gerne vide det. Vi starter BP denne måned

Man skal aldrig for børn som en løsning på fx din nedtrykthed, redde et parforhold osv.