DEBAT: Er man gladere, efter man har fået børn?

JA, det er der slet ingen tvivl om.. Jeg er blevet SÅ lykkelig efter jeg har fået min lille pige.. Det har virkelig givet livet mening.

Jeg har svaret nej. Men jeg mener ikke bare at det er blevet værre efter at have fået børn.

Jeg tror i stedet at mit følelsesregister er blevet udvidet. Jeg kan nu være meget mere ulykkelig end før men samtidig kan jeg også føle en helt utrolig lykke som aldrig har været til stede før jeg fik barn.

Jeg har aldrig været så ulykkelig, frustreret, bekymret, rørt, fuld af glæde osv. osv. som efter min datter er kommet til

Min rolle som mor har gjort mig mere "sart". Jeg har lettere til tårer, hader dårlige nyheder som involverer børn og så kan min datter bare nå et sted i mit hjerte som jeg ikke vidste fandtes

Tja. Jeg elsker mine børn over alt på jorden, men om jeg er blevet mere lykkelig, efter de er kommet til, ved jeg ikke.

Jeg synes hverdagen er blevet hårdere, alt skal planlægges, man har ikke længere mulighed for at være spontan og der er altid nogen du skal sørge for. Og det er jo ikke bare de første 6 mdr. af barnets liv, det er mange år ud i fremtiden.

Jeg synes du skal prøve at finde ro, styrke og glæde i dig selv INDEN du sætter børn i verden. Det er dejligt at få børn, men det er bestemt ikke en dans på roser.

Jeg syntes jeg er blevet et mere lykkeligt menneske af at have fået mine unger, jeg har fået det som jeg ønskede mig mest af alt, en familie hvor jeg er moderen, min mand er faderen og så vores to rollinger 

Monica 

Anonym skriver:

Hej med jer,

Jeg sidder i mit stille sind og er lidt nedtrykt i aften. Det har jeg været i nogle dage egentlig. Jeg tror, det har noget med skole/arbejdsstress at gøre. Jeg kan pludselig ikke se meningen med noget.

 

Og så kom jeg til at tænke. Hvis jeg nu havde børn, ville jeg så have en større ro i min krop?

Jeg forestiller mig, at man kan se en mening med livet, når man har børn.
Jeg forestiller mig også, at man er mere tilfreds. Altså, jeg siger ikke, at man skal gå og juble hele tiden. Men jeg forestiller mig, at man kan tage den værste 'nedtrykthed' væk, ved at kigge sit barn i øjnene og smile indeni.

Giv en stemme og meget gerne en kommentar. Jeg vil rigtig gerne vide det. Vi starter BP denne måned

jeg har svaret at det er det samme som før jeg fik barn, men iguder hvor er det et svært spørgsmål.
min søn giver mig såååå fantastisk mange gode smil og øjeblikke og han kan smelte mit hjerte hvert sekund, og det bliver da kun mere og mere for hver dag der går ( han er 12 uger)

men jeg kan virkelig også have dage hvor jeg slet ikke glad og smilene som jeg ellers altid har været., dage hvor jeg tænker om det jeg nu gjorde var det rigtige,
Der følger et hav af bekymringer med når man bliver mor, og ofte kan jeg gå en hel dag og kun tænke og snakke om min dreng istedet for at tænke lidt på mig og selv og min kæreste for den sags skyld.
jeg er bestemt ikke glad for at man ikke har den samme tid til kærlighed og omsorg til sin partner, men igen det bliver vel også bedre/nemmere med tiden.


så glæden ved min søn kontra bekymringerne for fremtiden/økonomien/kærligheden osv så synes jeg at det er det samme som før jeg blev gravid og fik min søn.

uanset hvad ville jeg ihvertfald ikke være ham foruden

BigHope13 skriver:

jeg har svaret at det er det samme som før jeg fik barn, men iguder hvor er det et svært spørgsmål.
min søn giver mig såååå fantastisk mange gode smil og øjeblikke og han kan smelte mit hjerte hvert sekund, og det bliver da kun mere og mere for hver dag der går ( han er 12 uger)

men jeg kan virkelig også have dage hvor jeg slet ikke glad og smilene som jeg ellers altid har været., dage hvor jeg tænker om det jeg nu gjorde var det rigtige,
Der følger et hav af bekymringer med når man bliver mor, og ofte kan jeg gå en hel dag og kun tænke og snakke om min dreng istedet for at tænke lidt på mig og selv og min kæreste for den sags skyld.
jeg er bestemt ikke glad for at man ikke har den samme tid til kærlighed og omsorg til sin partner, men igen det bliver vel også bedre/nemmere med tiden.


så glæden ved min søn kontra bekymringerne for fremtiden/økonomien/kærligheden osv så synes jeg at det er det samme som før jeg blev gravid og fik min søn.

uanset hvad ville jeg ihvertfald ikke være ham foruden

Det er ufatteligt, som vi minder om hinanden! 

Du har beskrevet mine følelser 100%  

Og nej, man kan og vil ikke undvære dem, men nogen gange trænger man til mor-tid.. Tid til at armene er frie og man kan gøre, som man lyster og i bund og grund bare holder 'fri'. Men dermed ikke sagt, at jeg ikke vil min søn, men man trænger til en pause i ny og næ

Både og. Det er som at male regnbuen med sort/hvide farver, at svare.

Anonym skriver:

Hej med jer,

Jeg sidder i mit stille sind og er lidt nedtrykt i aften. Det har jeg været i nogle dage egentlig. Jeg tror, det har noget med skole/arbejdsstress at gøre. Jeg kan pludselig ikke se meningen med noget.

 

Og så kom jeg til at tænke. Hvis jeg nu havde børn, ville jeg så have en større ro i min krop?

Jeg forestiller mig, at man kan se en mening med livet, når man har børn.
Jeg forestiller mig også, at man er mere tilfreds. Altså, jeg siger ikke, at man skal gå og juble hele tiden. Men jeg forestiller mig, at man kan tage den værste 'nedtrykthed' væk, ved at kigge sit barn i øjnene og smile indeni.

Giv en stemme og meget gerne en kommentar. Jeg vil rigtig gerne vide det. Vi starter BP denne måned

Jeg er bestemt blevet et gladere menneske! Jeg har fundet meningen med tilværelsen og hver dag giver mine børn mig noget at smile af!

Når det så er sagt, så synes jeg også at de dårlige dage er væsentlig hårdere end før jeg fik børn!

Jeg er blevet mere glad, har aldrig nydt mit liv så meget som jeg gør nu. Lever i nuet, det er så skønt

Min datter fylder mig med lykke og kærlighed, det at være mor ligger bare så naturligt til mig, nyder min lille pige, min barsel og mødregruppe osv

Glæder mig til resten af livet med min datter og kæreste, alle de ting vi skal opleve og alle de ferier vi skal på.

Der er selvfølgelig også tidspunkter hvor man tænker "aaargh", men det er væk med det samme hun smiler til mig!

Igår aftes da hun skulle sove kiggede jeg på hende, hun smilede og lukkede øjnene og sov

Så ja, jeg vil sige jeg er gladere, selvom det har taget meget af vores frihed, vi var meget spontane før, nu skal der planlægges mere og man er lidt mere begrænset, men Nøj hvor er livet som mor bare mig!

Det har ikke ændret noget for mig, og jeg har ikke fået nogen større åbenbaring omkring meningen med livet eller fået mere ro, men jeg var nu også ganske godt tilfreds med mit liv, før jeg fik barn .

Jeg har en veninde, der har kæmpet med depressioner, og hun fik at vide af hendes første jordemoder, at hun var næsten 100% sikker på, at hun ville få en fødselsdepression pga. dette, så jordemoderen mente i hvert fald ikke, at hun ville blive mere lykkelig.

Jeg tror måske derimod, at man kan blive mere ulykkelig/nedtrykt, hvis man ikke får børn, hvis det er et stort ønske, man har, og det bare ikke vil lykkes. Min mands grandfætter har en kone, der gik helt ned, fordi de ikke kunne få babyprojektet til at lykkes, og det gik faktisk så "galt" for hende, at hendes mand i en periode ikke måtte se sin tvillingebror, fordi han ventede barn med sin kone. Heldigvis lykkedes det for dem efter en del års prøven, men det var en ret hård tid for dem og resten af familien, da hun afskar sig fra alt, hvis der kunne være et barn til stede eller, der blev nævnt ordet børn. Hun har forladt mange familiefester pga. dette.