Hej zafir, jeg forstår godt du er nervøs, det ville enhver da være, fornuft eller ej... jeg kan ikke tage nervøsiteten fra dig, selv om jeg gerne ville, så jeg vil bare ønske dig held og lykke, og jeg håber du finder bare en smule ro, så du ikke er et espeløv når du skal derop..
det er altså også helt normalt ikke at turde knytte sig for meget til den lille.
Jeg har ikke en grund som din, men jeg havde det faktisk som dig. når jeg gik derop og så den lille på skærmen, var der nærmest ingen reaktion fra mig, for jeg nægtede at glæde mig for meget, jeg ville ikke stå der og bare knuselske den lille skid, hvis så den pludselig var væk, og derfor distancerer man sig fra det. Det er helt i orden, hvis det er det man har brug for. Det er din forsvarsmekanisme, for at du kan hænge sammen i hverdagen, på trods af hvad du tidligere har oplevet.
Hilsen mig, hende der fik scanningsdamerne til at se meget mærkelige ud i ansigtet (ja ja det er en evne jeg har)....
Anmeld
