Nysgerrig mht kræsne børn

Her ser vi det ikke som en straf som sådan... Men kan man ikke spise aftensmad, så kan man heller ik spise slik...
I min verden er det ik cool at luske udenom aftensmaden, og derefter dykke ned i slikposen..

Slik kan ALTID spises. Selv jeg, en voksen kvinde, kan være stopmæt og stadig have plads til en stor pose slik. Jeg synes det er okay, det er en enkel dag børnene får slik, og det skal de ikke snydes for fordi de ikke har lyst til aftensmad, eller ikke er sulten.

Og som skrevet af en anden, skal børnene jo være over en vis alder før de bevist "snyder" sig udenom aftensmaden.

Min datter spiser alt, og er på ingen måde kræsen! Det kan være hummerhaler, muslinger mv. Samtidig tør hun smage på ting hun ikke kender det er vist udnødvendigt at skrive, at hendes mor er godt tilfreds med det

Min mands ældste er dog en helt anden snak.... Han er kræsen med kræsen på - det kan faktisk være farven på et æble der afgør om han spiser det
Han skal smage på det vi får - og ellers er der frugt til aftenskaffe. Men der er jo altid noget de kan lide, ris/pasta/kartofler eller gnave grønt

Mom In The Making skriver:

Nu skal børn jo også have en hvis alder før de bevidst *lusker* uden om aftensmaden for kun at spise slik senere.

Vores er knap 3 og forstår det helt fint... For dagen efter ryger aftensmaden ned og så ved hun at hun får hendes slik

Elbæk skriver:

Slik kan ALTID spises. Selv jeg, en voksen kvinde, kan være stopmæt og stadig have plads til en stor pose slik. Jeg synes det er okay, det er en enkel dag børnene får slik, og det skal de ikke snydes for fordi de ikke har lyst til aftensmad, eller ikke er sulten.

Og som skrevet af en anden, skal børnene jo være over en vis alder før de bevist "snyder" sig udenom aftensmaden.

Men derfor får vores ikke lov til at droppe aftensmaden og så få slik..

Chris86 skriver:

Vores er knap 3 og forstår det helt fint... For dagen efter ryger aftensmaden ned og så ved hun at hun får hendes slik

Kan det måske handle om at hun nu har lært at hvis hun spiser op, kommer der en beløning og hvis ikke, så er der straf uagtet om hun kan lide maden eller om hun overhovedet er sulten nok til at spise op?

Blot en undren?

Mom skriver:

Kan det måske handle om at hun nu har lært at hvis hun spiser op, kommer der en beløning og hvis ikke, så er der straf uagtet om hun kan lide maden eller om hun overhovedet er sulten nok til at spise op?

Blot en undren?

Overhovedet ikke.. Vi snakker om EN gang, hvor hun nægtede aftensmaden og sagde hun måtte få slik... Og der blev sagt, at hun fik slik når vi havde spist...

Mom skriver:

Kan det måske handle om at hun nu har lært at hvis hun spiser op, kommer der en beløning og hvis ikke, så er der straf uagtet om hun kan lide maden eller om hun overhovedet er sulten nok til at spise op?

Blot en undren?

Desuden blir hun ALDRIG tvunget til at spise op... Men en lille mundfuld er ikke nok til at mætte hende for natten.. Og her skal vores børn ikke spise sig mæt i slik...

Sandratoft skriver:

Til jer der har kræsne børn, kunne jeg godt tænke mig at høre om i kører efter "i kan spise hvad der bliver sat på bordet, ellers må i gå sultne i seng" eller om der bliver tilbudt noget andet mad? Bliver fredagsslik og andet hygge inddraget hvis de ikke spiser aftensmaden?

Hvorfor/hvorfor ikke?

Er blot nysgerrig, og er ikke ude efter at dømme nogen

Hjemme hos os så serverer jeg altid mad hvor jeg ved, at hun kan lide det hele eller noget af det. I øjeblikket har hun set sig sur på kartofler og så laver jeg lidt pasta til hende ved siden af kartoflerne. Så ved jeg, at hun i det mindste spiser dét
Vil hun ikke spise noget af det, så fortæller jeg hende, at det er den mad vi får idag og at jeg ikke laver noget andet. Og for at få dessert, så skal hun spise noget aftensmad.

Det er hændt, at hun er kommet i seng uden aftensmad, men jeg bruger det ALDRIG som straf.
I det hele taget er det min holdning, at der ikke skal være magtkampe ved bordet.
Under normale/almindelige omstændigheder tror jeg ikke på kræsenhed, men snarere om dårlige vaner og kommunikation der er kørt af sporet. Alle børn har perioder hvor de enten spiser mindre eller siger nej til madvarer som de ellers elsker eller ikke kender. Det må man respektere selvom jeg opfordrer til at man smager på det. Som med (næsten) alt andet så handler dét ofte mere om selvstændighed og selv at ville bestemme end det handler om eks. mad

Her behøver man ikke smage - men der er det, der er på bordet sørger selvfølgelig for, at der er en ting på bordet jeg ved de kan lide. Majs, ærter, brød, Eller lign  Den "politik" har vi altid brugt og vores børn er heldigvis kommet hurtigt over "kræsenperioden". 

Synes dog man skal accepterer, at små børn som udgangspunkt ikke stoler på mad der er blandet sammen, så det er helt naturligt at sammenkogt ret ikke altid hitter så altid simple råvarer til rådighed

 

Jeg vil ikke ligefrem kalde min datter kræsen, hun er næsten 4 år og vel et efter alderen ret normalt barn. Hun er meget SELEKTIV og de dage, hvor hun ikke lige synes aftensmaden falder i hendes smag, bliver hun tilbudt rugbrød med smør istedet for.