Hvor må det være en hård situation at stå i 
Men et eller andet sted må det da være positivt at se at din datter trives/blomstre op. Du indrømmer selv (og det syntes jeg er rigtig flot gjort) at du ikke selv kan give det hun har behov for, og så er du nød til at lade andre, som kan, komme på banen. Selv om at det må være svært.
At det hele så er endt med at foregå med tvang, er selvfølgelig rigtig trist,men jeg er sikker på at kommunen har vurderet at det var bydende nødvendigt, når nu du/I ikke ville gå med til det selv. Du skrev selv noget om at dine forældre ikke helt levede op til aflastningen i første omgang (ved ikke om jeg forstod det helt rigtigt), så må man vel konkludere at de heller ikke kan leve op til at være fuldtids aflastning.... Men som sagt, jeg forstod ikke lige helt det med at de ikke levede op til det...Ret mig meget gerne, hvis jeg har fået helt galt fat i det.
Jeg syntes at du skal fokusere på at din datter nu trives. Det er jo også det en god mor gør. Erkender sine egne mangler og sørger for det bedste til sine børn. Også selv om at det ikke er hende selv der kan give det, på nuværende tidspunkt.
Hvordan med din søn? Er du ude i samme "kamp" om ham, eller er han frivilligt anbragt?
Anmeld